Annonce

Annonce

Svar: Rutine for vores 3 mdr. baby


27. januar 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Simone

Tak for dit brev, hvor dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage - og stort tillykke med at I har fået en lillesøster! Dejligt :)

Det er godt, at I har fundet ud af at Movicol fungerer bedre end laktulose for jeres datter og også rigtig fint, at I forsøger jer lidt frem, for at finde ud af, hvad en passende mængde skal være.. Jeg lægger dog mærke til, at hun får mange forskellige typer mælk - hun ammes, tilbydes Syrnet Sensipro (gul), Syrnet (grøn), Allomin 1 (blå) og selvom alle erstatninger er fra samme producent, så kan så mange typer mælk godt være med til at give ekstra uro i maven... Mit forslag er derfor, at I måske forsøger jer med en af de syrnede og måske også overvejer om hun har behov for Allomin 1. Der er ikke umiddelbart belæg for at sige, at denne burde mætte mere end de øvrige erstatninger... Bare en tanke :)

Du ammer og du tilbyder flaske - og det er rigtig fint, det må du gerne bibeholde. Og normalt vil man anbefale at gøre som du gør - lægge til brystet, og supplere med en flaske bagefter. På den måde stimulerer du til mælk, du viser din krop, at hun har behov for mælken og din mælkeproduktion holdes bedre ved lige - og bliver hun så ikke mæt nok hos dig, så får hun lidt ekstra på flasken. Super.

Det er dog sådan, at din mælk består af flere forskellige dele. Den første del af mælken er vandholdig og det betyder, at den slukker tørsten. Den ligner lidt skummetmælk, hvis man malker ud. Næste del af mælken ligner mere letmælk, og det er hendes egentlige mad. Og sidste del af mælken ligner mere fløde. Hvis man malker ud, så lægger fløden sig ofte øverst i flasken...

Og det vil være helt normalt, at børn der ammes, nogle gange spiser et længerevarende måltid, altså et hovedmåltid, hvor de får både den vandholdige mælk, den egentlig mad og til sidst fløden - og at de så også nogle gange melder sig og dier kortvarigt, fordi de har behov for at få slukket tørsten. Og det er vigtigt at man lader barnet regulere dette behov selv og ikke ammer efter fast skema.

Det betyder, at hvis din datter har sovet en god lang lur, så vil hun naturligt være sulten, når hun vågner. Og derfor vil det være helt normalt, at hun vågner op, bliver ammet og spiser godt hos dig - og når hun så er parat til at sove igen efter måske 2 timers vågenhed, så tilbydes hun toppen fra modsatte bryst, og får derved en tørstslukker at sove på. Og når hun så vågner, så starter du med at lægge hende til det bryst, hvor hun tog toppen sidst. Hjælper hende med at spise i bund der, så hun får "fløden" med ud og bliver mættet godt - og når hun så skal sove igen, så tilbydes hun toppen fra modsatte bryst.

Og det er helt naturligt og netop rigtig godt, at hun ammes, som en fast del af sit putteritual. Når hun tilbydes mælk før hun puttes, så hjælpes hun til at finde ro i kroppen og overgive sig til søvnen, samtidig med at hun naturligt kan sove et lidt længere søvnstræk før hun vågner op og har brug for mælk igen. Hvis hun er ammet eller har fået flaske to timer før hun puttes, så vil hun naturligt ikke kunne sove særligt længe, før hun har brug for mælk igen...

Når man giver flaske, så er det lidt anderledes. Her kan det være godt at arbejde på at hun spiser med ca 3 timers mellemrum, men hun skal stadig have lov til at flekse sit behov lidt på flasken - og det kan stadig være en god idé at forsøge at give flasken så tæt på puttetidspunktet som muligt.

Og når man både ammer og giver flaske, så er det stadig vigtigt med mælk, som en fast del af putteritualet. Og som sagt, vil man ofte anbefale, at du så starter med at lægge til brystet og så supplerer op med en flaske. Det betyder hos dig, at det er helt naturligt, at din datter har brug for at få mælk, når hun skal sove. Og hvis du er startet med at amme hende, så vil det være rigtig godt at tilbyde flasken, som putteritual. Og de ca. 50 ml som hun ofte drikker der - de passer nok meget godt med den ...


Annonce

... mængde, som hun ville tage, hvis du ammede hende og gav hende en tørstslukker, som en del af jeres naturlige ammerutine... Så nej - der skal ikke gå 3 timer imellem, når du ammer og supplerer med flaske og jeg kan derfor godt forstå, hvis du er blevet lidt forvirret.

Du nævner, at du har svært ved at putte din datter uden at amme hende eller give hende flaske.. Og som sagt, så er det naturligt :) Men med den alder hun har nu, så må du gerne begynde at arbejde på, at hun ikke længere falder i søvn i din favn, men flyttes over i egen seng, eller i barnevogn, før hun sover helt.

Start med at skifte hende og put hende så gerne i en sovepose, svøb hende eller lignende, så hun føler sig omsluttet. Herefter kan du så amme hende eller give hende brystet og så skal du prøve at lægge mærke til hendes signaler. Se på hende, lyt til hendes vejrtrækning, se på hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du kan se at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Erstat evt. bryst eller flaske med en sut og put hende så stille og roligt fra din favn ned, hvor hun skal sove. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Puttes hun i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage, puttes hun i barnevognen, så tril den lidt... så du på den måde luller hende ind i søvnen, og hun lærer at forbinde sin seng eller barnevogn med stedet, hvor hun skal sove :)

Det vil være rigtig godt, hvis du kan arbejde på en rutine, hvor din datter hjælpes til at sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og du skal være opmærksom på, at dagens sidste lur godt kan ligge så sent, at hun naturligt går meget sent i seng i denne alder. Det vil være helt normalt, hvis det er tilfældet hos jer, og det ændrer sig ofte igen, når hun bliver omkring 6 måneder :)

En skitseret dagsplan kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes/flaske og sover videre, vågner evt. og har behov for en lille ekstra amning, når dagen begynder

Formiddag: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Ammes/flaske og puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag: Ammes/flaske og puttes til dagens 3. lur

Aften: Ammes/flaske og puttes til natten

Sen aften: Ammes/flaske og sover videre

Midt nat: Ammes/flaske og sover videre

Alt efter hvor lange hendes lure er, vil hun naturligt have behov for mælk, når hun vågner og så igen, før hun skal sove. Hvis hun kun har sovet 45 minutter, kan hun sansynligvis godt undvære mælken til hun puttes næste gang, men har hun sovet et par timer, så er hun naturligt sulten - og tørstlukkeren før næste lur er som sagt helt normal for alderen:)

Du skal regne med, at hun har brug for ca. 15 timers søvn i døgnet. Ofte vil det være fordelt sådan, at hun f.eks. sover 5 timer samlet i løbet af dagen (fordelt på 3 lure) og så sover ca. 10 timers nattesøvn. Det vil være normalt, at hun f.eks. sover de 10 timer fra kl 22 til 08... men det kan naturligvis også være tidligere eller ligge senere...

I de vågne perioder, vil hun være aktiv. Bruge sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt. Pludre med dig, grine og være mere og mere i dialog, hun har brug for at I leger, triller, cykler med benene - laver forskellige bevægelege osv. Du skal medtænke, at hendes vågne perioder skal være aktive periode, så hun er parat til at sove, når det så bliver sovetid :)

Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse meget mere om f.eks. 3-4 måneders alderen og de søvnudfordringer, der ofte opstår der, samt hvad du kan gøre fremadrettet :)

Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie igen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce