Svar: Reaktion på lillesøster

---

Kære AK

Tak for dit brev og stort tillykke med lillesøster - hvor er det dejligt, at I har fået en lille pige og det lyder som om, at hun umiddelbart trives :)

Der er ingen tvivl om, at det gør ondt i storebror, at han nu skal dele jer med en anden. Det er, som du skriver, en kæmpe omvæltning i hans liv og han er naturligt usikker og bange for, hvad hans rolle nu skal være...

Søskendejalousi er en helt naturlig følelse og faktisk siger man, at det er de tre store følelser sorg, vrede og angst, som er dominerende hos ham lige nu. Det er sorgen over, at han ikke længere har jer for sig selv, det er vreden over, at han er sat i denne situation, og det er angsten for, at I vil elske hende højere, end I elsker ham...

Man sammenligner det med, at din mand kom hjem med en ny kvinde, erklærede at hende elskede han og at hun skulle bo hos jer. Du kunne se, at de to havde noget særligt sammen. Når han sad og nussede og kælede med hende i sofaen, så han snakkede med hende, så på hende osv. så var der noget særligt imellem dem - og du ville hurtigt få en følelse af at "De to har noget sammen. De giver det til hinanden og ikke til mig" - og det ville netop gøre dig både ked af det, vred og bange... Samtidig skulle hun også sove i soveværelset, overtage nogle af dine ting og du skulle tage hensyn til hende, give hende plads, acceptere hende - bestemt ikke let. Og det er sådan jeres dreng har det nu, hvor I har bragt storesøster ind i familien.

Derfor er det rigtig vigtigt, at du prøver at sætte dig ind i hans følelser og forsøger at vise ham, at han stadig er noget særligt og at ingen kan tage hans plads. Du skal prøve at lægge mærke til, hvordan han reagerer, når du f.eks. sidder og ammer lillesøster - opholder han sig i periferien, ser på jer, smerter det ham... Det er vigtigt, at du inviterer ham med, forsøger at gøre det til en hyggestund for jer alle tre, hvor du f.eks. kan sidde og læse en bog højt eller lignende, imens du ammer, så han ikke føler sig udenfor, men føler, at der stadig er plads til ham.

Det er vigtigt, at du forsøger at prioritere ham i hverdagen. At du nogle gange også laver ting sammen med ham - ting som I gjorde førhen i tiden, ligesom far skal mere på banen sammen med storebror, så han stadig får opmærksomhed og nærhed - oplever at I stadig gerne vil ham. Det kan f.eks. være en god idé at gå til noget - svømning, musik og bevægelse eller lignende, som kun er for "ham og mor" eller "ham og far", og hvor lillesøster ikke er med.

Det er vigtigt i hverdagen at sætte lidt ord på, hvad der gør ham til noget særligt. Hvad det er han kan, når han er 3 år og som man ikke kan, når man er baby. Det er en god idé at sætte ord på, hvordan han var som baby, vise ham billeder, filmklip og lignende, så han kan se sig selv og se, at han også har været lille ligesom lillesøster - og samtidig fortælle ham, hvor fantastisk det er, at han nu er blevet så stor og kan alt det, som han jo kan nu. Så han hører, hvad det er som adskiller de to og hvorfor det er mindst ligeså fedt at være 3 år!

Når han er begyndt at lave og tisse i ...

---

---

... bukserne, så er det fordi det er en måde at få opmærksomhed på. Samtidig med at lillesøster jo også laver i sin ble - og får ekstra positiv opmærksomhed på det. Han har højst sandsynligt hørt, at I taler om hendes afføring, hvad farve den har, hvor tit hun har afføring osv. Og så er det naturligt også en måde at gøre sig lidt lille på igen - og man kan godt have lyst til at føle sig lille, når man pludselig skal være stor....

Der findes en gammel børnebog af Mats Letén, som hedder "Jeg vil osse være baby". Den handler netop om at skulle være stor, når der komme en baby, og hvor svært det kan være og hvor meget man kan ønske at være lille igen... Den kunne være god at læse højt:)

Derudover er det også godt at anerkende, at han kan synes, at lillesøster er irriterende. Og I må meget gerne sætte ord på dette "jeg kan godt forstå, du synes, lillesøster er irriterende", "savner du bare, at det er os to igen?", "det er også dumt, at jeg ikke kan komme med det samme, når du kalder, fordi jeg sidder og ammer" eller lignende. Så han direkte hører, at I forstår ham. Og undgå at kræve af ham, at han skal synes at lillesøster er særligt sød og dejlig.

Når det er sagt, så skal han dog ikke slå hende eller være fysisk efter hende - og da hans reaktion er voldsomt i den retning, så er I nødt til at sikre, at de to ikke er alene på noget tidspunkt. De skal ikke være alene i stuen, imens du er i køkkenet... Du er nødt til at have dem begge under opsyn. Han ønsker ikke bevidst at gøre hende ondt, men han kan let komme til det, fordi han har så stærke følelser imod hende, fordi hun er en rival til jeres kærlighed og fordi det smerter ham så meget, som det gør. Derfor skal der være opsyn...

---

---

---

Og udgangspunktet er derefter, at I skal forsøge at betrygge og berolige ham. Sikre jer, at I ser ham, anerkender ham, er der for ham, prioriterer ham osv. i hverdagen. Men hvis han bevidst slår ud efter hende eller bevidst vil gøre hende ondt, så må I også godt markere, at det vil I ikke have. I er nødt til at sige fra og fortælle ham, at her er en grænse, som han ikke må overskride. Nogle gange kan det være nødvendigt at I så rejser jeg med hende og går - I kan ikke være sammen med ham, når han bevidst slår ud efter lillesøster... Så I markerer, at det vil I ikke have. Men pas på, for hvis I skælder for meget ud og er for meget efter ham, så er der også en risiko for at I får forstærket hans lyst til at ville gøre hende ondt... Derfor skal fokus være på, hvordan I kan anerkende ham som den lille dreng han stadig er og få ham til at føle sig som noget særligt.

Hvor lang tid der går, før han har accepteret lillesøster og sin nye rolle afhænger helt af, hvordan I håndterer ham, hans reaktioner osv. i hverdagen. Hvordan I ser ham, anerkender ham, lytter til ham, viser ham, at I stadig elsker ham...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker videre - og jeg vil også anbefale jer at læse min bog "Helens bog om Børn og Opdragelse". I den finder I også et kapitel, der handler om, hvordan vi kan give vores børn et godt søskendeforhold :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---