Annonce

Annonce

Svar: Putning og søvn - 5 mdr.


8. februar 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nanna

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt, at din datter sover bedst i din favn. Det har sådan hun har lært at falde i søvn de første måneder af sit liv, og det har været trygt og dejligt for hende. Når hun ligger i dine arme, så mærker hun din vejrtrækning, fornemmer din hjertelyd. Hun føler sig holdt ligesom da hun lå i din mave og når du vugger hende, så giver det hende naturligt ro - det hjælper hende til at falde i søvn.

Men med den alder hun har nu, så er det naturligvis uholdbart, hvis hun kun kan sove i din favn. Hun bliver for det første fysisk tungere og sværere for dig at holde - men du har jo også en del praktiske ting, som du er nødt til at lave, når hun sover. Hendes sovetider skal udnyttes og derfor er det rigtig fint, at du nu vil arbejde på at lære hende at sove for sig selv.

Det betyder dog ikke, at du bare skal putte hende i tremmesengen og lade hende græde sig i søvn. Det er helt naturligt, at hun bliver ked af det og protesterer, når du putter hende fra dig og ned i sengen - det er et stort skift for hende, og hun bliver utryg. Og derfor skal du hjælpe hende og gøre skiftet mindre voldsomt.

Det vil være en rigtig god idé, hvis du kan putte hende i en sovepose. Det kan være en voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose og lignende. De fås i mange kvaliteter og til mange forskellige priser. Når hun puttes i en sovepose, så hjælper den hende med at føle sig omsluttet, og det gør at skiftet fra din favn og ned i seng eller barnevogn ikke virker så voldsomt, som det gør lige nu. Du kan også svøbe hende i et blødt tæppe eller lignende, det kan også gøre, at hun føler sig omsluttet og dermed mere tryg.

Start med at skifte hende, så hun har fået en tør ble og er parat til at sove. Put hende derefter i soveposen eller svøb hende i et tæppe og am hende så imens hun ligger i sin sovepose/er svøbt. Se på hende, lyt til hendes vejrtrækning og flyt hende fra din favn og ned hvor hun skal sove - før hun sover helt. Hun skal ikke være vågen, hun skal være døsig. Du skal flytte hende lige der, hvor du kan se, at hun næsten sover, men ikke sover helt. Hun kæmper for at holde øjnene vågne... Flyt hende stille og roligt fra din favn og stå ved hende, hold dine hænder på hendes krop, så hun stadig kan mærke, at du er der. Vug hende imens hun ligger nede i sengen og ligger hun i barnevognen, så triller du barnevognen lidt, så du på den måde luller hende ind i søvnen - stadig med bevægelse, som hun er vant til og som naturligt hjælper hende med at overgive sig til søvnen, men uden at hun er i din favn. Man kan sige, at du kan tage det i etaper - lære hende at sove uden at være i favn først, og derefter lære hende at sove uden at skulle vugges.

Det er vigtigt, at hun får mælk, som en fast del af sit putteritual. Hun skal have mælk lige før, du lægger hende til at sove. Det skal hun både fordi det er med til at udskille hormonet oxytocin, som netop hjælper hende til ro og gør, at hun kan falde i søvn uden at være ked af det, men også fordi mælken mætter hende og sikrer, at hun så kan sove en lidt længere lur, før hun atter har brug for at blive ammet.

Nogle gange kan du også vælge at lægge dig med hende og amme hende i din dobbeltseng. Det er her rigtig vigtigt, at hun igen slipper brystet og ikke falder i søvn med brystet i munden. Det skal helst være sådan, at hun dier, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover.

Hvis hun ligger alene, så skal du naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ned af din seng og komme til skade. Hvis du vælger at bruge denne metode om aftenen, så er det helt fint - du må gerne amme hende, lade hende falde i søvn i din seng og lade hende sove videre der. Og sen aften kan du så amme hende igen og derefter flytte hende til egen seng, så hun også lærer at sove der - og så hun ikke har brystet til fri afbenyttelse hele natten. Det vil være rigtig godt, at hun ikke dier hos dig hele natten igennem, men nu spiser med lidt mere faste intervaller.

Du må gerne putte hende med en putteklud. Det kan nogle gange hjælpe hende med at koble fra overfor verden og dermed hjælpe hende til at sove. MEN, det er dog også sådan, at børn ...


Annonce

... er mellem 12-18 måneder før de begynder bevidst at bruge en putteklud, nulre næse med den osv. og dermed bruge den bevidst som substitut for mor og far, og derfor er det helt naturligt, hvis du lige nu oplever, at den ikke rigtig har nogen effekt og at hun ikke rigtig har glæde af den...

Er hun begyndt med lidt skemad? Ellers er det måske tiden så småt at tilbyde hende lidt smagsprøver på lidt grød. Jeg vil anbefale, at du starter om dagen til frokost og når dette fungerer, kan du begynde at tilbyde hende skemad om aftenen. Ganske lidt i begyndelsen - mælken er hendes hovedindtag og fylder lige så meget som hidtil. På sigt, når hun får skemad flere gange dagligt, vil det være rigtig fint med en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner - og så stadig tilbydes brystet før hun skal sove. Så det næste lange stykke tid frem, så skal amningen altså være en del af hendes putning.

Som udgangspunkt skal din datter ikke græde sig i søvn. Hun skal beroliges i din favn, tilbydes mælk og puttes fra din favn, når hun er parat til at sove, men ikke sover helt - og så lulles det sidste stykke ind i søvnen, der hvor du ønsker, at hun skal sove. Det er vigtigt, at det at sove forbindes med noget trygt, dejligt og rart. Hvis hun forbinder det at sove med noget dejligt, så har I noget godt at bygge på fremover :)

Der er dog nogle børn, som har brug for at græde lidt før de kan falde i søvn, man kan sige at de på den måde lukker lidt overskudsenergi ud og derefter falder roen over dem. Her er der dog ofte tale om gråd i få minutter og ikke i en halv time... Det lyder for mig som om, at din datter har brug for din favn og dit bryst før søvnen og hjælp til at komme fra din favn - som om at skiftet lige nu er for svært for hende :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis hun er fyldt godt op med mælk, men bare ikke kan finde ro - du ammer, hun puttes, hun græder og bliver ved med at græde, så kan du også bruge det, som kaldes op-ned-metoden. Det betyder, at du ammer hende, svøber hende, putter hende - når hun græder, og du ikke kan berolige hende med dine hænder, hvor hun er, så tager du hende op og når der er ro på hende, så lægger du hende fra dig igen. Hvis hun atter græder, og ikke kan beroliges, hvor hun ligger, så tager du hende op, får ro på hende og prøver så igen at lægge hende ned, hvor du gerne vil, at hun falder i søvn, stadig med dine hænder på hendes krop, så hun kan mærke dig. Altså op i din favn, når hun er ked af det og ned at ligge, når der er ro på hende - og gentage dette flere gange. De gange, hvor du oplever, at hun kan græde i ½ time kunne det være en idé at forsøge dette - naturligvis under forudsætning af, at hun har fået mælk nok før hun puttes og er mæt. Måske har hun nogle gange brug for en ekstra amning, før hun er helt parat - så du ammer hende, putter hende, hun græder, du tager hende op og ammer hende igen og derefter er hun så parat til at sove :)

Du nævner, at hun skal i dagpleje om 3 måneder - det betyder, når hun er 8 måneder gammel. Det er rigtig fint, men du skal dog være opmærksom på, at hun i den alder vil have brug for 3 amninger i døgnet, og jeg anbefaler ofte, at disse amninger ligger før middagslur, aften og sen aften. Det kan derfor være en overvejelse værd, om du vil lære din datter at tage flaske, så dagplejer kan give hende en flaske før middagsluren. Alternativt kan hun også få lidt mme af en kop eller du kan amme hende 3 gange dagligt, når I er hjemme, men det kan måske være lettere for din datter at falde i søvn og lettere for dagplejer at putte hende, hvis hun vil tage imod en flaske før hun skal sove middagslur... bare en tanke :)

Jeg vil anbefale dig at læse min bog om Børn & Søvn - i den kan du læse mere om hvordan du på sigt vænner din datter fra brystet om natten og hvad du kan forvente i de forskellige aldre :)

Derudover vil jeg anbefale dig min bog om Børn & Mad - i den guides du igennem skemaden fra første skefulde til familiemaden, du finder dagsplaner osv. ogo det vil give dig et overblik over hendes behov for både mad og mælk nu, når hun er 8 måneder og når hun er over 1 år...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce