Annonce

Annonce

Svar: Urolig baby - 2 mdr.


12. februar 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Tillykke med den lille dreng - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og jeg tænker, at der er flere ting, som spiller ind hos jer. Her kommer lidt af mine tanker og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Det første som slår mig, når jeg læser dit brev er, at man skal sikre sig, at han ikke har ondt. Det har været en hård fødsel, og han lyder til både at kunne have hovedpine, spændinger i nakke, skuldre og også i sit bækken. Du skriver dog, at han er set af børnelæge, har været til kiropraktor osv. Og det tyder derfor på, at der nu er styr på dette.. men det skal I naturligvis sikre jer...

Når børn har svært ved at komme ud af fødselsvejen, og man manuelt forsøger at trække barnet ud, så kan det ske, at barnet får et vrid i nakke- og skulderparti, og det er noget, som man skal være opmærksomme på. Disse børn vil have brug for behandling. Og hvad der er behov for skal vurderes af lægen.

Hvordan ligger han, når han ligger? Ligger han i "C"facon - altså drejer han sig i kroppen, som et "C" - så kan han have det, som man kalder for KISS. Det står for Kranie-nakkeleds Induceret SymmetriforStyrrelse, hvilket betyder, at barnet har en fejlstilling i de øvre nakkeled. Nogle gange kan en kiropraktor være en idé, men andre gange er det bedre med en fysioterapeut, som kan løsne spændinger i muskler og stramninger i halssener.. Jeg synes, I skal drøfte dette med lægen, så I sikrer jer, at det ikke er her at forklaringen på gråden og utilfredsheden skal findes...

Så nævner du, at han måske har refluks - og det kan også være en forklaring. Det er ikke altid, at børn gylper store mængder mælk, når de har refluks, - børn kan godt have det, som hedder silent refluks. Hvis han har refluks, kan han virke meget brystsøgende, fordi det er rart at sutte og få mælken ned - men kort efter, at han har spist, får han ondt, fordi mælken så står og kører op og ned i spiserøret. Hvis han har refluks, kan dette behandles med medicin, det kan I også tale med lægen om....

Du fortæller, at du har eleveret hans hovedgærde - det er godt og vigtigt. Han er for lille til at sove med hovedpude, men du kan godt lægge en lille pude eller et sammerullet håndklæde ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op. Du kan også stille liften lidt skråt, hvis han sover i sin lift. Når han ligger let eleveret, så vil mælken ikke på samme måde stå og køre op og ned i spiserøret og dermed ikke genere ham så meget, når han skal sove.

Og så lyder det for mig som om, at du ikke giver ham mælk, før han skal sove - er det rigtigt? Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at arbejde på en rytme, hvor mælk indgår som en fast del af hans putteritual. Og falder han i søvn med brystet i munden lige nu, så er det faktisk helt okay. Det er bedre end at kæmpe med ham, og at han græder så meget som han gør - og det er bedre, at du ammer ham i søvn, og han får sovet, end at han er vågen lang tid af gangen...

Du skal lige nu ikke være bange for om du giver ham dårlige vaner eller "forkæler" ham for meget eller lignende - du skal gøre det, som umiddelbart virker. Og det at få mælk at sove på er vigtigt, når han ikke er ældre end han er og faktisk de næste mange måneder frem.

Det vil naturligvis være sådan, at når han har sovet en god lang lur, så vil han vågne og være sulten - og har naturligvis brug for, at du så lægger ham til. Når han så har spist godt, så er det super, at du pludrer lidt med ham, leger lidt, skifter ham osv. og før han så skal sove, så ammer du ham igen...

Det er sådan, at din mælk består af tre dele, hvor den første del af mælken er meget vandholdig. Det er smart fordi den virker tørstslukkende. Så nogle gange vil jeres dreng kunne melde sig og die kortvarigt, simpelthen fordi han på den måde får den vandholdige mælk og dermed får slukket sin tørst. Den anden del af mælken er den egentlige mad. Det ligner lidt letmælk i konsistensen og til sidst i brystet ligger den federe mælk, det man kalder "fløden". Det er den mælk, som giver ham dobbelthage og elastikker på arme og ben :)

Det er vigtigt, at han spiser af et bryst af gangen, så han får alle dele mælk med ud. Hvis han spiser 10 minutter på det ene bryst og 10 minutter på det andet bryst, så får han får meget vandholdig mælk. Det giver uro i maven og vil påvirke hans trivsel - og det kan gøre, at han græder mere og ikke kan finde ro og ikke får sovet. Kan han spise i 20 minutter er det derfor vigtigt, at du lader ...


Annonce

... ham spise 20 minutter på et bryst....

Nogle gange kan det være en god idé at skifte ammestilling undervejs. Du kan f.eks. starte med at lægge ham til i den traditionelle stilling, hvor han ligger i din favn, og når han så slipper og måske har brug for at bøvse eller måske skal skiftes, så giv ham den pause - og læg ham så til igen ved det samme bryst, men i tvillingestillingen. Det vil sige den stilling, hvor han ligger med kroppen ud under din arm. På den måde hjælper du ham til at tømme og stimulere brystet bedst muligt - så han får "fløden med ud" og dermed mere ro i maven og efterfølgende bedre søvn.

Det kan også være sådan, at han nogle gange dier rigtig godt fra et bryst og ikke har brug for yderligere og lige inden han så skal sove, så tilbyder du ham toppen fra modsatte bryst og så får han det - og bliver derefter puttet. Næste gang han så vågner, så starter du der, hvor han tog toppen sidst. Hjælper ham med at spise i bund på det bryst, aktiverer ham, leger lidt med ham, pludrer, skifter ham og så tilbyder du så toppen fra modsatte bryst, før du så putter ham igen. Men altid mælk før han puttes.

Det vil også være en rigtig god idé at du svøber ham, når du putter ham. Det at være svøbt vil give ham en følelse af at være omsluttet. Det vil hjælpe ham til fysisk ro og minde om tiden i din mave. Start med at skifte ham, svøb ham og am ham så imens han er svøbt og læg ham så fra dig, når du kan se, at han er lige ved at falde i søvn. Putter du ham i liften, så svinger du liften lidt frem og tilbage. Du må også gerne putte ham i barnevognen og trille ham en tur... og vænne ham til barnevognen gradvist :) Og du kan også vælge nogle gange at lægge dig med ham i dobbeltsengen og lade ham falde i søvn med dit bryst og tæt ved siden af dig :)

Du skal prøve at lægge mærke til hans bevidsthedstilstande. Spædbørn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, og de små signaler lærer man stille og roligt hen af vejen. Generelt kan man dog sige, at børn har forskellige bevidsthedsstadier, og det er vigtigt, at I kender til dem.

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som, at han har behov for at sove.

Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Døsighedssignalerne ses også der, hvor han er lige ved at vågne op fra en lur. Han bevæger sig, øjnene har svært ved at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i, og han ruller med øjnene. Det er i denne periode, at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af, at du måske nogle gange putter ham lidt for tidligt, at du faktisk prøver at få ham til at sove, før han er parat. Eller at du måske forsøger at putte ham, imens han er lidt for vågen - hvor han i stedet skal have mælk og med dit bryst, din favn og din nærhed skal have lov til at blive lullet i søvn...

Hvis han er svær at aflæse, så gå ud fra, at han som tommelfingerregel ikke bør være vågen i mere end ca. 2 timer, max 2.5 time af gangen, så skal han have mælk igen og puttes igen...

Jeg forstår godt, at du synes, det er hårdt, og at du har brug for at kunne holde lidt pause en gang imellem og lade andre tage over - det er helt reelt og det er vigtigt at lytte til, hvad du kan holde til her... En flaske kan derfor naturligvis også overvejes - men det vil jeg gerne fortælle mere om hen af vejen, hvis du tænker, at det er aktuelt :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce