Brev:
Ligger der mon noget bag min datters følsomhed og temperament
Kære Helen
Jeg skriver til dig, fordi at jeg har en bekymring vedrørende min datter på 16 måneder, og om der evt. skulle ligge noget mere bag hendes følsomhed og temperament. Du har i et tidligere svar til mig, da min datter ikke var særlig gammel nævnt begrebet High need baby. Hun passede på alle punkter. Min tvivl går på, om hun bare er High need (selvom jeg ikke vil proppe hende i en kasse, hjælper det til at beskrive hendes væremåde), eller om der er noget såsom sanseintegrationsproblemer eller andet, som hun kunne få hjælp til. Min datter skal snart starte i vuggestue, og derfor tænker jeg ekstra meget over det. Jeg er meget nervøs for, hvordan det skal gå. Jeg vil på den ene side ikke sygeliggøre hende, og på den anden side er jeg bange for at gå glip af hjælp til hende.
For at beskrive min datter kort, så er hun en meget følsom pige med et stort temperament og viljestyrke. Hun har siden hun blev født haft meget svært ved det med søvnen. Hun kunne ikke ligges til at sove selv og ville kun sove på arm eller ammes i søvn både nat og dag. Hun er både svær at lægge til at sove og få til at blive i søvnen. Hun bliver hver aften lagt for sig selv i sin seng og taget over i vores seng første gang hun vågner efter, at jeg er gået i seng. Indtil for nylig vågnede hun mellem 5-10 gange om natten. Nu vågner hun mindre, fra jeg går i seng. Men hun har den seneste uge været umulig at få til at ligge i hendes seng om aftenen (ligesom da hun var helt lille). Hun skriger hver gang, at hun kommer ned i den og holder op og falder til ro, når hun bliver taget op.
Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, for det står på flere timer til en af os til sidst ligger os med hende i vores seng, så falder hun i søvn, og efter noget tid kan vi evt. bære hende over i hendes egen seng. Om dagen sover hun lur i sengen med mig, hvor jeg ammer hende i søvn. Ellers er det med skrig til hun falder i søvn af udmattelse, og sådan kan hun blive ved længe. Hun sover kun omkring 30-60 min. lur om dagen for det meste.
Hun græd, indtil hun blev 1 år, hver gang jeg skiftede hendes ble (gør hun kun nogle gange nu). Hun græd også indtil, at hun blev 1 år, hver gang jeg skiftede hendes tøj (gør hun ikke mere). Hun græder stadig næsten hver gang, at jeg vasker hende efter måltider, hver gang jeg vasker hende i badet, og hvis jeg bruger bruseren. Hun græder ...
... hver gang hun får børstet tænder. Derudover græd hun altid i barnevognen, og vi måtte til sidst opgive den på trods af stor kamp. Hun ville heller ikke sidde i klapvogn, før hun var 10-12 måneder. Nu går det meget godt.
Autostolen ville hun heller ikke sidde i, med mindre hun faldt i søvn. Det kan hun dog godt nu, hvor jeg kan sætte noget tegnefilm på til hende. Hun vil ikke have dyne på, bamse, nusseklud eller sut. Det er ikke bare lidt klynk hun kommer med, det er virkelig høj gråd. Hun bliver meget bange når fremmede som f.eks. lægen eller skoekspedient rør ved hende.
Hun er meget lydfølsom og bliver bange og græder, når man støvsuger, blender, folk griner højt og andre høje lyde. Det giver også problemer i forhold til søvnen, da hun vågner meget nemt. Hun er meget forsigtig i større forsamlinger. Til gymnastik vil hun helst gå over, hvor der ikke er andre børn og voksne, og hun trækker sig væk hver gang instruktøren nærmer sig. Når vi skal sidde i rundkreds og synge, bliver hun også meget ked af det og løber væk. Det er samme billede, når min mands store familie er på besøg ca. 1 gang i ugen. Hun trækker sig fra dem, og vil helst være hos os eller bliver helt hyperaktiv og farer rundt, og når nogle af dem nærmer sig hende løber hun væk. Hun kan dog også godt snakke med dem men helst på hendes eget initiativ men så kan hun også danse, grine osv. Samtidig er hun dog meget tryg ved min familie, men de er heller ikke så mange.
Derudover er min datter meget aktiv og har svært ved at sidde stille. Når jeg er der leger hun næsten aldrig selv, medmindre hun har fået nyt legetøj. Min mand oplever, at hun godt kan lege selv, når det bare er dem.
Alt det her er sikkert meget normalt. Det er bare det hele sammenlagt, der giver mig en bekymring. Og jeg synes hun er meget forskellig fra de andre børn i vores familie, hvor ingen reagerer så kraftigt som hende på så mange ting. Hun er dog også en meget glad pige med store smil og grin, meget selskabelig når hun er tryg. Når hun er glad, så er hun meget glad. Hun kører meget i ydrepunkterne.
Jeg tror ikke, at det har nogen betydning, men min datter er meget hypermobil. Hun lærte at gå for to måneder siden.
Det blev langt. Jeg glæder mig til at høre dine synspunkter, og det er dejligt lige at få vendt ens bekymringer. På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Pernille
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.