Svar: Mælk om natten - 6 mdr.
Kære L
Tak for dit brev - dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar - og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig igen :)
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk midt nat, at jeres lillebror spiser og drikker nok om dagen. I en alder af 6 måneder, har han stadig brug for ret meget mælk - de fleste børn drikker mellem 800-1000 ml mælk i døgnet (afhængig af, hvor fysisk stor han er) ved siden af deres skemad og vand af kop.
Det er vigtigt, at han tilbydes mange små måltider og det er vigtigt, at du ikke lader skemaden fylde så meget, at det fjerner lysten til flasken. Hvis han spiser så store mængder skemad om dagen, at han ikke drikker mælk nok, så vil han naturligt søge flasken om natten for at få sit mælke/væskebehov tilstrækkeligt dækket. Derfor er det lige nu bedre, at han f.eks. spiser ¾-1 dl. grød eller mos, drikker vand af kop og derefter tager imod en flaske - end at han spiser f.eks. 1.5 dl. skemad og så afviser flasken eller ikke drikker nok. At han nogle gange spiser ½ dl. og andre gange 1 dl. lyder derfor fint i forhold til hans alder - og du skal lige nu derfor ikke droppe flasken om eftermiddagen for at få ham til at spise mere mad...
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - måske ca kl 13...
Eftermiddag 16-17: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop og tilbydes også stadig en lille flaske her... (hellere flaske her end midt ...
... nat:))
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes også her med kød eller fisk i mosen, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23.30: Flaske - og sover herefter videre uden mælk til næste morgen tidlig. Det betyder, at det at sove igennem nu er 5-6 timer f.eks. fra kl 23-30 til 05...
Hvis han spiser og drikker nogenlunden som denne plan, så kan I stille og roligt begynde at trappe ud af flasken midt nat. Det vil sige, at I her kan begynde at give ham mindre og mindre mælk, så han vænnes til, at han ikke behøver være fyldt med mælk i maven for at sove videre. Samtidig med at I skruer mælkeindtaget ned om natten, vil det være rigtig godt, at I erstatter med kærtegn, en bestemt måde at berolige ham på, en putteklud eller lignende, som så tager mere og mere over - så hvis han vågner kl 02/03, så kan I fremover berolige ham netop med disse kærtegn, stillingsskift og beroligende hænder og ord.
Nogle gange vil der ske det, at han begynder at blive lidt mere mæt og derfor af sig selv strækker tiden om natten og sover et længere søvnstræk efter midnat. Hvis det sker, så kan I alt efter hvornår han vågner, prøve at vurdere om han så skal have en fuld flaske eller om det er bedre at han stadig trappes ud og vænnes til ikke at drikke så stor mængde. Det betyder ikke noget om du gør det ene eller det andet, når bare han begynder at få en flaske mindre om natten :)
Når han bliver 7 måneder, vil det være rigtig fint at lade flasken formiddag og eftermiddag erstatte af et lidt større mellemmåltid og vand af kop - men lige nu vil det som sagt være rigtig godt, at han får 6 flasker i døgnet - men lærer at sove uden flaske midt nat :)
Håber du kan bruge dette videre - og rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.