Svar: Parforhold, forældre og skænderier

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Børn reagerer på vores følelser, og de mærker meget hurtigt, om vi er glade, kede af det, vrede, stressede, utrygge osv. - og de spejler sig i de følelser, som de fornemmer hos os. Og det er præcist, som du faktisk skriver, at han ikke ved, at det ikke har noget med ham at gøre, og selvom du prøver at forklare ham det, så forstår han det ikke. Når han mærker, at du er vred, så vil han meget hurtigt kunne få en følelse af, at det skyldes noget, som har med ham at gøre, eller at du også er vred på ham....

Som udgangspunkt bør I ikke skændes foran jeres dreng, men skal forsøge at skærme ham fra jeres verbale udbrud. Hvis I skændes meget og jeres overskud og forståelse for hinanden generelt ikke er ret stort, så vil det naturligt påvirke ham i hverdagen og på sigt påvirke hans trivsel. Der vil være en risiko for, at han begynder at blive påvirket af jeres skænderier. Han kan f.eks. få koncentrationsproblemer og få svært ved at lege for sig selv. Det bliver svært for ham at sidde alene og lege med sit legetøj... Han kan også begynde at vise unødig forsigtighed - at han "går på listesko" og begynder at blive usikker, fordi han bliver bange for at gøre noget forkert. Han er jo fuldstændig afhængig af jer og jeres hjælp og vil derfor gøre, hvad han kan for at sikre sig, at I stadig er der for ham og stadig kan lide ham...

Det er, som du skriver, en menneskelig ting at være uenige - og nogle gange kan man naturligvis godt blive så frustreret og have så lidt overskud (f.eks. på grund af manglende ...

---

---

... søvn), at bægeret flyder over, og man ender med at skændes. MEN som udgangspunkt skal man jo altid forsøge at tale pænt til hinanden med respekt for hinanden og ikke nå derud, hvor man skændes, råber af hinanden og netop mister respekten.... Skænderier er ødelæggende for parforholdet, og hvis I skændes meget, så synes jeg, at det vil være rigtig godt, hvis I taler om dette og forsøger at finde ud af, hvad I hver især kan gøre, for at få ændret dette... Det er et negativt mønster, som er vigtigt at få brudt - både for jeres egen og for jeres drengs skyld :)

Prøv om I kan drøfte uenigheder på en rolig måde. Vær opmærksomme på, hvordan I taler sammen, hvilke ord I bruger og hvordan I siger tingene - råber I højt, hvæser af hinanden, taler sammenbidt, vredt osv. Det mærker jeres dreng med det samme.

---

---

---

Tænk også over jeres kropssprog - også dette ser han, og kan han reagere på. Det kan være måden I står på, tager fat i hinanden på, banker hånden hårdt i bordet, smækker med døren eller måske smider med ting...

I behøver ikke være enige om alt, faktisk er det helt okay, at I nogle gange er uenige. Det kan jeres dreng på sigt også lære noget af - nemlig, at man ved at tale sammen, ved at indgå i dialog, kan finde en løsning, indgå et kompromis. Og netop derfor er det vigtigt, at I overfor hinanden reagerer på den måde, som er det I faktisk gerne vil lære ham. At man ikke råber af hinanden, men at man møder hinanden med respekt og tillid til hinanden, hjælper hinanden...

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---