Svar: Opdragelse og udforskning af verden
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille drengs udforskningstrang :)
Jeres dreng er, med den alder han har nu, naturligt igang med at undersøge og udforske verden - og det er vigtigt, at I lader ham undersøge så meget som muligt, så han finder ud af, hvordan verden hænger sammen.
Han vil f.eks. kunne pille i potteplanten, undersøge jorden, hvordan den føles, lugter, smager - på samme måde vil han f.eks. også kunne undersøge maden, når han spiser. Han vil også undersøge, hvad der sker når han tænder og slukker for lyset, han vil undersøge, hvordan det lyder, når han smider med sit legetøj, hvad der sker, hvis han hiver i en ledning der ligger løs på gulvet... Ligesom han naturligt også undersøger, jeres reaktion og hvad I synes om det han gør. Det er naturligt vigtigt for ham at finde ud af, om I deler den samme glæde, som han oplever, om I bifalder det - eller om I ikke gør - og det er en vigtig del af den udvikling, som han lige nu går igennem.
Nogle gange vil det være fint, at I siger nej, og han vil naturligt hen af vejen begynde at høre det lille nej i sig, når han gør noget, som han ikke må. Men hans udforskningstrang er stadig meget stor, og derfor overhøres det lille nej igen og igen - og igen - fordi han naturligt er nødt til lige at prøve og undersøge for at lære og udvikles. Derfor vil I i løbet af de næste mange måneder opleve, at han nogle gange kravler hen til lyskontakten, potteplanten eller lignende - vender sig om og kikker på jer, og I kan se, at han ved, at I vil sige nej - og alligevel gør han det. Der går lang tid, før han kan lade være, og før han kan stoppe sig selv :)
Det kan nogle gange være en idé at lade en handling følge med dit nej, fordi det gør, at han så husker det bedre. Så I stedet for at blot at sige nej, så kan du gå hen til ham og løfte ham væk, eller du kan fjerne de ting, som du ikke vil have, at han leger med. Eller hvis han f.eks. slår ud efter dig, så kan du sætte ham fra dig og sige nej - så han husker og bedre forstår, at hvis han skal sidde hos dig, så må han f.eks. ikke slå dig...
Det er også en rigtig god idé at aflede ham. Han kan let afledes i denne alder, så i stedet for at sige nej, skælde ud og blive sur ...
... på ham, så drej hans fokus på andre ting. Han glemmer let, hvad han var igang med, hvis noget andet er mindst lige så spændende.
Giv ham også alternativer, så hvis han f.eks. gerne vil tømme en hylde for bøger eller tømmer toiletskabet for toiletpapir eller andre ting, så kan det være en god idé, at du viser ham, hvad han kan gøre i stedet. Giv ham gerne hans egen køkkenskuffe og sørg for at udskifte indholdet en gang imellem, så der hele tiden er noget nyt og spændende. Det kan være et par nye bøtter, en klods, en grydeske, noget bagepapir eller lignende, som han har lyst til at undersøge nærmere. Når du siger nej, så kan du derfor samtidig vise ham, hvad han kan bruge i stedet.
Når det er sagt, så er det dog generelt en god idé at overveje sit nej - du skal lige prøve at tænke over, hvorfor du siger nej og om det egentlig er nødvendigt. Nogle gange er det måske fordi du er træt, ikke har tid eller overskud, og måske ville der ikke ske noget ved, at han fik et ja... En dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej - og hvis man nogle gange oplever også at få et ja, så er det naturligt lettere også at acceptere et nej.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også være, at du bare vænner dig til at sige nej, og hvor det ville være bedre slet ikke at sige nej, men blot aflede ham, dreje hans fokus, tilbyde ham alternativer, så han kommer videre uden at få "skæld ud" og uden at få en oplevelse af at blive stoppet.
Det kan være en god idé at have fokus på det, som du gerne vil have ham til - i stedet for på det, som du synes, han gør forkert. Så hvis han f.eks. smider maden på gulvet, så kan du f.eks. sige "ind i munden skat, mm mam mam, ind i munden", så fokus er på at spise og det du gerne vil have ham til. I stedet for at du siger "nej, ikke mad på gulvet". Det samme gælder, når han bliver større og måske gerne vil løbe rundt alene - i stedet for at sige "du må ikke løbe ud på vejen", så kan det være bedre at sige "jeg vil gerne have, du går på fortovet". Det er lettere at høre efter, hvad du siger og forstå, hvad man skal på denne måde :)
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn" :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.