Svar: Sygdom og ændrede rutiner
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring rutiner :)
Som udgangspunkt er faste rutiner rigtig dejligt for små børn. De faste rutiner betyder genkendelighed og genkendelighed er tryghed - barnet ved, hvad der skal ske. Hvis I har faste rutiner omkring søvn, måltider osv. så ved barnet, at nu er det spisetid, nu er det sovetid osv. og det hjælper barnet på vej.
Men alle rutiner og alle gode vaner kan ændres under sygdom, og til en vis grad skal der naturligvis være plads til disse ændringer. Det betyder, at han måske vil ændre på sine puttetider og spisetider, fordi han måske sover på tidspunkter, som han normalt ikke sover på - sygdom, feber osv. kan gøre hans behov for søvn større. Men det kan måske stadig godt lade sig gøre at holde nogelunde rutiner omkring f.eks. måltider - så når han bliver sat til bords, så sidder han stadig i sin høje stol, får stadig hagesmækken på osv. som han plejer - og netop rutinerne vil måske hjælpe ham til at spise lidt, selvom han ikke er helt frisk.
Måden du skifter ham på, vasker ham, smører ham med lidt creme, giver ham nattøj på, børster hans tænder osv. vil også kunne være nogenlunde, som det plejer at være, så rutinerne stadig hjælper ham med ...
... at finde ud af, at det er sovetid, og hjælper ham med at koble fra og falde i søvn. Så på den måde vil rutinerne være de samme.
Men det kan godt være, at han har brug for ekstra nærhed og tryghed, når han skal sove. At han har brug for at sidde lidt mere på skødet, brug for at du holder ham i hånden og brug for at mærke dig - netop fordi han er syg, og det skal der naturligvis være plads til :)
Du skal derfor forsøge at finde balancen mellem at bibeholde de gode rutiner I har, og som netop kan hjælpe ham igennem sygdomsperioden, og samtidig også være lidt fleksibel netop fordi han er syg og dermed ikke helt frisk og ikke har samme overskud, som normalt....
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og når han så begynder at blive mere frisk igen, så vil det være rigtig godt, at du igen begynder at se lidt på de faste sove- og spisetider, så du hjælper ham ind i den dagsrytme, som du ved at han normalt trives med og som passer til den hverdag, som han forventes at skulle have :)
Så - i sygdomsperioder skal han naturligvis have lov til at ændre lidt søvnvaner og spisevaner, og når han så er ved at blive rask, så må I forsøge at komme tilbage til den gamle rytme igen :)
Håber I klare jer igennem de næste måneder uden for meget sygdom :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.