Brev:

Græder ved aflevering

Hej Helen

Længe har både min mand og jeg læst med her på sidelinjen, og vi kan rigtig godt lide dine svar. Nu synes vi at vi har brug for din synsvinkel på noget der går os meget på sinde.

Vores søn startede i dagpleje da han var 13 måneder - dvs. han har gået der 1 år nu. Vi er rigtig kede af og frustrerede over, at han stadig græder og rækker ud efter os hver dag ved aflevering - det er super hårdt. Der har været perioder hvor han har været OK med det, men det har aldrig været helt godt. Det er måske mellem 2-4 uger sammenlagt på det år, at han har kysset os, smilet og vinket ved aflevering.

Vi skiftes lidt om at aflevere ham. Far afleverer på vej til arbejde og bruger som regel 5-10 min. på det. Mor/jeg går hjemme og har derfor bedre tid ved aflevering. Jeg har tid til at snakke med dagplejer og pjatte med de andre børn, mens min søn sidder på skødet af mig og ser til.

Men uanset hvem der afleverer, og hvor lang eller kort tid vi bruger, så er det samme. Måske går det en anelse bedre når jeg afleverer, muligvis fordi jeg bruger længere tid dernede. Det er ikke hver gang han græder hjerteskærende når det er mig, men han er tydeligt utilfreds.

Vi er begge meget opmærksomme på at udstråle, at det er en god ting, at han skal være der nu.
Vi har forsøgt at acceptere at sådan var det nok bare, men det gør alligevel ondt i os begge. Dagplejeren har forsikret os om at han stopper med at græde lige efter vi er gået, og vi bliver ofte stående ude i gangen (uden han ved det) og hører han stopper.

For en måneds tid siden var han i gæstepleje i en uge, og vi oplevede noget helt nyt - nemlig at han gik ind selv, var smilende og glad, og dårligt nok havde tid til at sige farvel. Om natten sov han hele natten i sin egen seng - det sker aldrig, for han vågner altid om natten og vil over til mor og far. Vi var helt kede af vi ikke kunne fortsætte hos hende, for her var han tydeligvis glad og tryg.

Når vi afleverer ved den faste, kan vi opleve pylren og protest allerede i bilen på vej derned. Vi snakker og hygger altid og prøver at forberede ham på, at nu skal han derned og være og det er spændende.

Jeg har forsigtigt prøvet at sige til dagplejer, at det bekymrer os, at han stadig græder når han bliver afleveret, men hun siger at sådan er det bare nogle gange og det ville jo også være mærkeligt hvis han var mere glad for at være der end hos mor og far.

Angående dagplejeren, så er hverken far eller jeg helt tilfredse. Vi har slet ikke noget imod hende som person, men hun har været dagplejer i 30 år og man kan mærke hun er træt, hvilket vi synes er ærgerligt. Det er meget tydeligt hun ikke har hjertet med mere. Der er flere ting jeg har observeret når jeg afleverer og henter. Min mand oplever det ikke på samme måde, da jeg jo bruger længere tid dernede og det er mig der henter hver dag. Hun har gode dage, men hun har også rigtig mange dårlige. Jeg oplever jævnligt at komme ind i et hus med en utroligt trykket stemning. Hun siger nærmest ikke to ord, fortrækker ikke en mine og har kort lunte overfor børnene.

Jeg har oplevet, at hun har en lidt mobbende adfærd ...

... overfor børnene. Hun kan gøre nar af dem når de smågræder - gentager deres gråd med tungen ude af munden. En dag kastede et af børnene et tæppe efter et andet barn, hvor hun tager tæppet, siger han skal stoppe og kaster det efter ham og siger: “Hvad vil du sige til hvis jeg gør sådan ved dig?” mens barnet smågræder. På de dårlige dage bliver børnene irettesat hele tiden. De må ikke løbe, de må ikke råbe/skrige, de skal helst bare være så usynlige som muligt, fornemmer jeg. Hun bruger skammestol, hvilket jeg synes er upassende til børn der er så små. Det hele virker meget upædagogisk.

Tit når jeg spørger til hvad de har lavet, kan hun ikke rigtig fortælle noget. I starten havde min dreng tit fået blå mærker diverse steder, hvor hun ikke kunne fortælle hvad der var sket. Det fortæller mig, at hun er fraværende og laver mange andre ting i stedet for at være sammen med børnene.

Lige så forfærdeligt som det hele kan lyde og være, lige så dejligt kan det være dernede. Hun pjatter og leger med børnene, er nærværende og omsorgsfuld. Hun er også god til at være en rolig “mægler” når børnene er uenige.

Lidt bonusinfo:
Vores søn er generelt en forsigtig dreng - han har aldrig bare braget derudaf. Han gik sent (først ved 21 måneder) og vi tror dels det er pga. hans forsigtighed og dels fordi vi kom bagud med muskelstyrke i nakke/ryg fordi han blev født med skæv nakke. Vi var ved kiropraktor 7 gange da han var 2-3 måneder for at få det rettet og igen ved 20 måneder. Denne gang pga. hans korsben skulle sættes på plads da han har numset sig fremad.

Han snakker ikke rigtig endnu, men siger kun meget få ord: "Av", "ad", diverse dyrelyde, “nej”, “hov”, “tidl-tidl-tidl” (kilde-kilde-kilde), “bajl” (bil), “bol” (bold), "bad", "mad". Han forstår hvad vi siger til ham og han fortæller rigtig meget med sit kropssprog. Er god til at pege, nikke eller ryste på hovedet. Vifter med hænderne når noget er varmt og puster. Stritter med alle fingrene hvis noget er koldt osv.

Vi er meget i tvivl om grunden til hans manglende sprog er fordi han gik sent og dermed har haft fokus på det, eller det kan være fordi han ikke er tryg i dagplejen? Det kan selvfølgelig også være han bare er lidt sen til det, uden der er nogen grund. Hvad tror du?

Når han bliver passet ved farmor og farfar er der ingen problemer. Han elsker det. Han har ikke været passet af andre.

Vi ville ønske der var en ting, bamse, sutteklud, el. lign. der kunne give ham tryghed som han kunne have med i dagpleje, men han har aldrig taget noget til sig, trods det vi har forsøgt ihærdigt. Sutterne er det han hygger med så sådan en har han altid med om morgenen.

Jeg henter ham kl. 12 hver dag, og putter ham herhjemme. Dels fordi jeg synes det er super hyggeligt og dels fordi jeg simpelthen ikke er tryg ved at lade ham sove dernede. Ved ikke hvordan han vil tage det at skulle begynde at sove dernede.

Sikke en lang smørre. Vil høre hvad du tænker om det hele? Skal vi overveje at flytte ham eller lade ham blive og håbe det bliver bedre? Og hvad siger du til hans manglende sprog?

Kærlig hilsen
nogle bekymrede forældre.

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar

10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar

16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar

9. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Når små børn er bange

Kære Helen Vi har lille H som nu nærmer sig 2,5 år. Over de sidste par...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: