Svar: Græder ved aflevering

---

Kære bekymrede forældre

Tak for jeres brev, dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - velkommen til :) Og tak for den meget fine beskrivelse af jeres lille dreng og hans hverdag i dagplejen og hans reaktioner.

Jeg synes ikke, at jeres dreng skal være i den dagpleje. Jeg synes, at han skal ud - han skal være et andet sted, han skal flyttes. Om det skal være til en anden dagpleje, en vuggestue, en 2 års børnehave, eller hvad der nu er mulighed for, må I finde ud af, men han skal ikke være, hvor han er.

Og hvorfor er jeg så sikker på det - uden at jeg reelt kender jer? Jo det er jeg af flere grunde:

- Han har været hos dagplejer i over et år, og han er stadig ked af at blive afleveret. Han er ked af det allerede, når I tager hjemme fra.

- Han har været i gæstedagpleje - og her oplevede I en helt anden dreng, som pludselig havde lyst til at komme af sted, som nød det.

- Dagplejer lyder ikke til at være særligt rummelig, og hverdagen lyder faktisk svær for de små børn. I beskriver, at hun kan have en "mobbende adfærd", hun gør nar af børnene, når de græder. Hun irettesætter børnene mange gange. Hun bruger skammestol. Hun efterligner deres opførsel uden at guide eller hjælpe dem. Hun er generelt meget upædagogisk, virker fraværende, og I har også oplevet blå mærker på jeres dreng, hvor hun ikke kan fortælle, hvad der er sket... Hmm.. Det er jo svært at vide, hvad der sker, men det lyder bestemt ikke godt.

Og ja, det kan godt være, at der også er gode dage, hvor hun har mere overskud og virker til at kunne nogle gode ting sammen med børnene - men det er ikke de fleste dage, og jeres dreng viser jo meget tydeligt med sin mimik, sit kropssprog og nu mere og mere verbalt sprog - at det ikke er et rart sted at være - og derfor skal han væk.

Der er ikke noget mere vigtigt, end at han har det godt og trives, hvor han er i hverdagen, og det er ikke rigtigt, når dagplejer siger "sådan er det bare nogle gange og det ville jo også være mærkeligt hvis han var mere glad for at være der end hos mor og far". Børn skal være glade for deres dagplejer, pædagogen i vuggestuen og andre der passer dem. De skal være trygge ved, at den som tager sig af dem, når mor og far ikke er der, vil dem det godt. Naturligvis vil forholdet til dagplejer være et andet end det forhold man har til sine forældre, men der skal være et bånd, en tillid og en tryghed mellem barnet (forældrene) og dagplejer - og det er der ikke hos jer.

Det er godt, at du har hentet ham kl 12 hver dag, så har han ...

---

---

... ikke været der ret mange timer, og han har kunne overskue dagen, fået sovet en god middagslur osv. Jeg synes du/I skal overveje at tage ham helt ud med det samme og så holde ham hjemme til I kan få plads til ham et andet sted.

Det er vigtigt, at jeres dreng oplever, at I lytter til ham og reagerer på de signaler han har og de behov han viser - og I lytter netop til ham og hans behov, ved at finde en anden løsning, tage ham ud.

Som jeg læser dit brev, så har du forsøgt at tale med dagplejer om det, men får ikke rigtig nogen respons på det.. Har du talt med den tilsynsførende pædagog? Det burde du/I også gøre. Der er gået rigtig lang tid, og det er vigtigt, at den tilsynsførende pædagog er opmærksom på, hvad det er du/I oplever. Så dagplejer kan få den støtte og hjælp, som hun måske har behov for, og så man bliver opmærksom på, hvad der egentlig foregår, og hvor mange "dårlige dage" hun nok rent faktisk har....

Med hensyn til jeres drengs sproglige udvikling, så er børn her meget forskellige, og hvor nogle børn taler meget hurtigt og har et stort ordforråd, er der mange andre børn, som er længere tid om at begynde at tale... Og det kan godt spille ind, at han har brugt en del kræfter på det motoriske, så sproget kommer lidt efter...

---

---

---

Men, det spiller dog naturligt ind, hvordan barnet mødes i hverdagen, og når du skriver, at børnene i dagplejen ofte bliver bedt om at være stille, og når de ikke bliver talt særligt motiverende til, eller dagplejer rent faktisk ikke taler med dem, men "er fraværende og laver mange andre ting i stedet for at være sammen med børnene", så er det naturligt ikke befordrende for børnenes sprog.

I kan naturligvis ikke give dagplejer skylden for jeres drengs sproglige udvikling, men man kan måske godt tillade sig at sige, at det miljø, som lyder til at være i dagplejen - stemningen, måden børnene mådes på, den manglende anerkendelse osv. nok ikke gør noget positivt for sprogudviklingen...

Det kan godt være, at dagplejer har en god forklaring på mange ting eller tror, at måden hun opdrager på med skammestol, irettesættelser osv. er det rigtige - men det er fuldstændig forkert, og heldigvis reagerer jeres dreng og viser jer, at det her dur ikke. Det kan ikke undskyldes med 30 års erfaring, eller at der også er gode dage. Det er ikke et rart sted for børnene at være - og derfor bør I tage jeres dreng ud og informere den tilsynsførende pædagog, hvorfor I har taget denne beslutning.

Håber I kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Stort knus med på vejen - og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---