Svar: Slut med at amme
Kære Ingrid
Tak for dit brev :)
Med den alder din datter har, så vil jeg ikke umiddelbart anbefale dig at stoppe med at amme. Hun har brug for din mælk, og jeg vil normalt anbefale 3 amninger i døgnet i 8-9 måneders alderen.
Det er vigtigt, at hun får de næringstoffer, som mælken giver hende, og derudover sikrer de tre amninger en ret stor del af hendes væskebehov. Selvom hun kan være god til at drikke af en kop, så vil hun sandsynligvis ikke kunne drikke helt nok på denne måde. Derudover, så vil det ofte være nødvendigt med amning aften og sen aften, altså på ydertidspunkterne - så der også er plads til mere rigtig mad i maven om dagen. Hvis hun skal indtage sit fulde behov for både mad og væske/mælk mellem kl 07 og kl 20, så bliver det meget svært for hende...
Det anbefales at børn ammes til de er 12 måneder gamle - og hvis du ikke ammer, så bør hun i stedet tilbydes flaske med modermælkserstatning. Det er fint, at du ikke giver flaske om dagen, men her giver hende mme af kop, men aften og sen aften bør hun tilbydes brystet eller en flaske, så hun hjælpes til at sove igennem om natten, og så hun får sit behov for mælk og væske tilstrækkeligt dækket...
Der er dog samme udfordringer med flasken - hun kan blive lige så uhensigtsmæssigt afhængig af flasken som af brystet. Fordelen er naturligvis at far kan give flasken, så du kan gå tidligt i seng, og han kan tilbyde hende flaske sen aften - men hvis hun ikke vil have flaske med den alder hun har, så bør hun faktisk ammes. Og amningen fungerer jo egentlig godt hos jer - hun er bare rigtig glad for brystet, og skal nu vænnes til at sove uden om natten...
Jeg vil lige sende dig en dagsplan, som den kan se ud nu:
Morgen 7.30: Havregrød, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning og uden mme af kop.
Frokost 11.30: Små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Ammes eller tilbydes kop eller flaske med mme og puttes til middagslur.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemaden, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Mad der smager af noget og mad med mere bid. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød som fast del af putteritualet. Den er med til at mætte hende lidt ekstra og gøre, at hun bedre kan undvære mælken om natten. Får herefter børstet tænder...
Ammes (eller flaske) og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og skal herefter sove uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.
Som du kan se, så er der her ...
... indført en godnatgrød, som gerne skulle mætte hende lidt ekstra til natten og derudover gives hun mange små måltider hele dagen igennem. Hun tilbydes mælk før middagslur, aften og sen aften - amning eller mme af kop/flaske, og derudover vand af kop til måltiderne, så hendes behov for mælk og væske bliver dækket tilstrækkeligt.
Jeg synes, det vil være rigtig synd for hende, hvis du fra den ene dag til den anden stopper amning. Hun har brug for mælken og især for væsken aften og sen aften. Det er trygt og dejligt for hende at falde i søvn på denne måde, og du kan ikke erstatte mælk/væske med bananmos eller lignende - det kommer ud over hendes væskeindtag, og hun har brug for bryst eller flaske, til hun er omkring et år...
Derudover forstår hun ikke, hvorfor hun pludselig ikke må ammes mere. Det er det mest trygge og dejlige, hun kender, og som sagt et reelt behov. Du kan naturligvis have ret i, at det kan forvirre hende, at hun kan ammes aften og sen aften, men ikke om natten. Men det må stadig være bedre for hende, at hun tilbydes brystet her, end at hun slet ikke får det og pludselig skal falde i søvn uden den nærhed...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil højst sandsynligt også kunne give dig problemer, hvis du fra den ene dag til den anden stopper med at amme. Hvis du har mælk stående i brystet, som ikke kommer ud, så er der stor risiko for, at du får en brystbetændelse. Og da du tilsyneladende ammer så meget som du gør, så er din mælkeproduktion nok ret høj, og derfor vil det være svært for din krop at følge med, hvis du pludselig stopper - så skal du til at malke ud osv. og så synes jeg, at din datter skal have lov... Det er i min optik lidt fjollet at begynde at malke ud, hvis din datter rigtig gerne vil die hos dig og er ked af, at hun ikke kan få lov..:)
Du må gerne fortsætte med mme af kop før middagsluren, men jeg synes, at du bør amme hende aften og sen aften. Og derefter skal du så hjælpe hende til at sove uden yderligere mælk om natten. Far kan evt. tage over, og du kan sove i et andet rum. Far kan putte med hende, trøste og berolige hende, give hende masser af nærhed og tæt fysisk kontakt - far kan i princippet det hele, bare ikke tilbyde brystet. Så når hun har spist godt hos dig f.eks. kl 23.30, så lad far tage over derefter og sov et andet sted...
Selvom hun her vil blive ked af det, søge efter brystet og dig, så har hun trods alt fået både aftensmad, grød og brystet - så hun er med sikkerhed ikke sulten, og far kan derfor med god samvittighed trøste, berolige og betrygge. Virker hun meget tørstig, kan far tilbyde lidt vand af en kop men som udgangspunkt skal hun ikke drikke noget om natten, heller ikke vand... Man siger normalt at efter tre nætter vil far kunne mærke forskel. Ikke at hun kan sove igennem der, men hun vil være lettere at berolige, lettere at få videre i søvnen...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.