Annonce

Annonce

Svar: SOS: Putning og søvn


8. marts 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og din ærlige og åbne beskrivelse og alle dine tanker :)

Det er helt naturligt, at børn i 2 års alderen pludselig bliver bange for forskellige ting. Det kan være "uglen", "hunden" osv. Det kan også være små dyr som regnorme, biller og myrer der kravler rundt, hvis man løfter en stor sten eller en træstub.. Det kan være mørke, så barnet pludselig har brug for en lille natlampe eller lignende.

Derfor er det rigtig godt, at I har lyttet til jeres dreng og mødt hans behov for tryghed og nærhed og det er fint, at I en periode har haft en madras på gulvet i hans værelse. Det har givet jer mulighed for at være der og reagerer med det samme, betrygge og berolige før han er vågnet helt op.. Men det fungerer ikke mere og det hænger sandsynligvis sammen med hans alder og han naturligt øgede bevidsthed...

Han ved godt nu, at når han ligger i værelset, så hygger mor og far i stuen - og det vil han naturligvis gerne være en del af og derfor holder han på jer. Derfor er det vigtigt, at I gør det rigtig dejligt at komme i seng. Det skal forbindes med noget trygt og dejligt og rart. Det skal være en hyggestund - og derfor er det super med godnathistorie og godnatsang imens han ligger i sin seng og derfor bibeholde disse rutiner.

Men, jeg vil anbefale jer, at I prøver at introducere et bad om aftenen. Det kan give ham en ekstra træthed i kroppen og badet skal ligge ca. en time før han puttes. I kan evt. skiftes til at bade ham, så han oplever kontakt med mor og far - bliver frotteret godt i håndklædet, smurt med lidt creme osv. og på den måde mærker jer tæt på, før han skal sove.

Efter badet synes jeg, at I skal forsøge med en godnatgrød eller en anden form for godnat mad. En grød er god, fordi den ligger godt i maven og giver god ro, men det kan også være en banan eller en klapsammen rugbrød med lidt rester fra aftensmaden f.eks. en kold frikadelle, som han kan gnave. Han kan få et glas mælk eller vand sammen med.

Og derefter skal han så puttes i seng. Og meget gerne lidt senere, end I gør det lige nu. Jeg synes ikke, du skal putte ham før omkring kl ca 20, da han ofte sover ca 20.15. Put ham i seng og sæt dig hos ham og læs højt for ham. Vis ham billeder, læs videre og snak lidt undervejs, så han føler sig inddraget. Hold ham gerne i hånden, så han kan mærke dig, men begynd at lære ham, at han skal slippe dig, for at du kan læse videre. Du er nødt til at have din hånd, for at du kan skifte side og historien kan fortsætte. Det kan lære ham, at det er okay, at du ikke er helt tæt på ham, du forsvinder ikke fra ham.

Og når du så har læst godnathistorie og sunget sange som nu, så skal du ikke stille dig uden for døren og "holde øje med ham", men i stedet stille dig i ...


Annonce

... nærheden, så han kan se dig - og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge vasketøj sammen. Han skal kunne se dig fra sin seng. Det er vigtigt, at han ikke behøver rejse sig i sin seng, for at kunne se, at du er der. Derfor skal du stå på værelset eller lige uden for døren, så han kan blive liggende trygt i sengen og se, at du ikke forsvinder, men også se, at når han skal sove, så sker der ikke noget hyggeligt, der er ikke noget han går glip af, så han kan lige så godt lægge sig til at sove.

Og så må du gerne tale med ham undervejs. Han kan kalde på dig "moaar?" og du kan svare "ja, jeg er lige her, nat-nat" eller lignende. Hvis han rejser sig, kan du også sige "Læg dig ned skat, læg dig ned" - det at han selv lægger sig er vigtigt i forhold til, at han bliver liggende. Hvis du går hen til ham og lægger ham ned igen og igen, så virker det som en fjeder og han rejser sig med det samme. Hvis han selv lægger sig ned, så er der større sandsynlighed for at han bliver liggende.

Og så står du bare og stryger og lægger tøj sammen - kedeligt at kikke på. Og stille og roligt kan du så sige f.eks. "jeg henter lige en skjorte, så kommer jeg igen", og så går du kortvarigt og kommer så tilbage med en ny skjorte, der skal stryges. Og han oplever, at du ikke forsvinder, men kommer hurtigt tilbage og lærer på den måde, at han kan være helt tryg ved at ligge i sin seng, han skal ikke være bange for, at du forsvinder.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og når han begynder at være tryg ved at være i sin seng og være på værelset kortvarigt alene, så kan du begynde at være væk i længere tid af gangen - f.eks. sige "jeg går lige ud og vasker op/tømmer opvaskemaskine eller lignende. Og han hører, at der er kopper og glas der klirrer, ved hvad det betyder og hører, at du stadig er der - og forhåbentlig begynder han så at kunne falde i søvn, uden at du behøver være der.

Og når han er tryg ved at være i egen seng, på eget værelse og kan falde i søvn, uden at du behøver sidde hos ham hele tiden, så begynder han naturligt også bedre at kunne komme videre i søvnen om natten, uden at have brug for din hjælp der. Du må dog gerne før han når helt så langt begynde at sove i din egen seng og vågner han så om natten og har brug for trøst og ro, så må du gå ind til ham, berolige og betrygge og forsøge at få ham videre i søvnen igen.

Hvis han lige nu bare er rigtig ked af det, græder, når han skal i seng osv. så er I nødt til lige nu at sidde hos ham, betrygge og berolige - der er nødt til at være helt ro på, før I så kan træne det at være alene i sengen. Det skal forbindes med noget rart at sove - det er alfa omega :)

Håber du/I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat - jeg glæder mig til at høre, hvordan det går jer:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce