Brev:
Kommende storebror i trodsalder!?
Kære Helen,
Jeg må til tasterne igen ... Min overtrætte, hormonhærgede hjerne har brug for hjælp!
Jeg venter barn nummer to om ca 6 uger. Vi har i forvejen storebror på 4,5 år.
Storebror er en sød, lidt introvert, empatisk lille fyr, der fortjener alt det bedste. Både far og jeg uddeler mange kys og kram hver dag med rund hånd, og vi gør hvad vi kan for, at han føler sig elsket.
Min udfordring som mor og menneske er nok, helt ærligt, min tålmodighed! Sådan er jeg og det arbejder jeg med. Jeg er særlig udfordret lige nu pga hormoner, udmattelse og smerter i forbindelse med min graviditet.
Helt konkret giver det gnidninger mellem min dreng og mig, når vi skal i gang med dagligdags gøremål. Jeg vil ha' det praktiske overstået så vi kan hygge bagefter og han kan være en hel time (ja, det er rigtigt) om at spise en portion havregryn.
Som eksempel kan vi tage vores morgen- og aftenrutiner med tandbørstning, vask og omklædning. Vi gør det samme - hver dag, på samme tid, i samme rækkefølge! Så det er ikke nogen overraskelse for ham, hvad der venter! Men alligevel er der en pokkers ballade næsten hver gang.
Min dreng hører ikke efter, hvad jeg siger - han ignorerer mig totalt. Eller han stikker af fra mig, gemmer sig og prøver at forhale tiden med forhandlinger.
Jeg prøver at lokke ham med på badeværelset, lave små konkurrencer (hvem kommer først, bliver først færdig mv.), men dette er efterhånden uden effekt.
Jeg truer, f.eks. med 'hvis du ikke skynder dig får du ikke lov til at se Ramasjang'.
Jeg prøver at forklare, at jeg har brug for hans samarbejdsvillighed fordi jeg er så besværet - men han er vist for lille til at forstå.
Jeg opmuntrer med 'du er en stor og dygtig dreng', 'det er lynhurtigt overstået' osv.
Jeg forklarer ham, at jeg er meget tæt på at blive vred. Og at jeg bliver ked af det, når han stikker af og ikke hører efter - det virker en gang i mellem.
Jeg forsøger at lokke og tigge, og føler ærlig talt at jeg før alt det forkerte!
Jeg siger 'du skal, NU' ...
Det samme scenarie gør sig gældende ved stort set alle daglige gøremål. Det driver mig til vanvid!!
Han må gerne være med til at bestemme til en vis ...
... grænse. Men alt skal forhandles og forhales i det uendelige!
Han går i børnehave, som han er glad for. Men når vi så kommer over i børnehaven om morgenen, så må jeg ikke forlade ham. Her bliver vi begge indhentet af morgenens stridigheder, og han vil ikke have at jeg går.
På den anden side er han også begyndt at sige til mig, at jeg ikke må være herhjemme - at jeg skal gå. Stakkels dreng, han både elsker og hader sin mor!
Far er helt klart til stede i alt det her. Han tager sin tørn, men jeg tror han har det lidt 'nemmere', fordi han simpelthen er far. Han vil gerne træde til og hjælpe mig, men det er meget vigtigt for mig, at vi som forældre er ligeværdige opdragere. Og hvis jeg har en konflikt med min søn, så nytter det ikke noget at far også blander sig, så vores søn har en fornemmelse af 'fælles front' mod ham, eller at opdragelse først er rigtig gældende, når det kommer fra far!
Jeg må også indrømme, at jeg (nok pga af min egen barndom) er ekstremt optaget af, at min søns selvværd ikke må lide overlast. Og det føler jeg at jeg risikerer, når jeg kommer til at bruge vendinger som 'hvor mange gange skal jeg sige det, 'hør nu efter', 'hvor svært behøver det at være' osv. Så på en gang hører jeg mine egne forældre, og på en gang bliver jeg grebet af frygt for, hvad det gør ved min søn.
Spørgsmålet er, kort og godt:
Hvad er den optimale kommunikation med en dreng på 4,5 år som formentlig er i en eller anden form for trodsalder og som er forvirret over snart at skulle være storebror.
Tænker du, at der er noget vi skal være særligt opmærksomme på i forbindelse med lillebrors ankomst? Vores søn taler meget om lillebror og krammer min mave dagligt. Han glæder sig, det er vi ikke i tvivl om. Men han er en følsom dreng, så virkeligheden kan jo godt komme lidt bag på ham, når først lillebror er her!
En lille note: Vi er en meget kærlig familie! Vi siger til hinanden hver dag, at vi elsker hinanden, og vi kysser og krammer. De scenarier og følelser jeg beskriver, er en del af vores hverdag. Men der er kærlighed, anerkendelse, respekt og samhørighed også!
Jeg håber, du kan finde hoved og hale i mit brev :-)
Venlig hilsen fra mig!
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
22. maj 2024 | Opdragelse | 5 år
Familie logistikken hænger ikke sammen
Kære Helen, Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på....
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.