Svar: Usikker mor 😊
Hej med dig
Tak for dit brev og stort tillykke med den lille dreng - og velkommen til :)
Det er helt normalt, at din dreng sover mellem 18-20 timer i døgnet, når han ikke er ældre end han er - og han må gerne sove, men du skal naturligvis sikre dig, at han ikke er sløv :)
Det betyder, at han skal vågne op og melde sig til måltiderne ca. hver 3-4 time. Du fortæller, at han får flaske og du skal her sikre dig, at han spiser 6-8 flasker i døgnet og samlet set får sit døgnbehov dækket. Du skal regne med, at han har brug for 170 ml pr kg. han vejer. Det betyder, at hvis han f.eks. vejer 3500 gram, så vil hans døgnbehov være 600ml og fordelt på 6-8 flasker, så svarer det til ml 75-100 ml i hver flaske. Vejer han mere, skal han have mere mælk - vejer han mindre, vil hans indtag være mindre...
Han skal tisse - faktisk hver gang han får bleen af - urinen skal være klar og må ikke være gul og koncentreret. Han skal også have gang i maven. Med den alder han har, så skal du have fornemmelsen af, at hver gang han får mælk, så kommer der også noget ud af den anden ende...
Han skal også reagere på, at du skifter ham. Når du lægger ham på puslebordet og tager tøjet af ham, så må han ikke ligge passivt og slapt på puslepuden, men må gerne protestere over, at du klæder ham af.
Du skal fornemme, at du kan have øjenkontakt med ham - hvilket du også beskriver. Det vil være naturligt, at han ikke kan holde kontakten særligt længe, men du må ikke have på fornemmelsen at han virker "fjern" i sin kontakt. Og det lyder rigtig fint, at han ligger og kikker på dig, når han spiser :)
Han må ikke være gul i huden - gulsot kan sløve ham og skal være aftagende med den alder, som han har nu. Hvis han har gulsot, så bør du få lægen til at kikke ham igennem. Det samme, hvis du synes, ...
... at han på nogen måde virker sløv eller ikke indtager den mængde mælk, som du regner dig frem til, at han har brug for :)
Med hensyn til søvn, så vil der være kortere og længere perioder med søvn. Så nogle gange vil han sove lange lure og andre gange kortere lure, hvor han så vågner op, har brug for at få en ren ble, få mælk osv. og så vil han sove igen.
Hos nyfødte børn består søvnen af to stadier - det man kan kalde "stille søvn"(non-REM søvn) og "aktiv søvn" (REM-søvn). Når din dreng sover stille søvn, så ligger han stille. Hans vejrtrækning vil være dyb og rolig og en gang imellem vil du kunne se, at han ligger og laver suttebevægelser med sin mund. Når han sover aktiv søvn, så vil han trække vejret uregelmæssigt og du vil kunne se, at hans øjne bevæger sig under hans øjenlåg, nogle gange vil han ligge og smile for sig selv, nogle gange måske småklynke lidt...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hos for tidligt fødte børn vil ca 80 procent af søvnen bestå af REM-søvn, altså være aktiv søvn. Hos børn født til tiden vil ca. halvdelen af søvnen være REM-søvn. Hos et barn på f.eks. 3 år, vil REM-søvnen udgøre ca en trediedel af barnets søvn.. Så generelt fylder REM-søvn, altså aktiv søvn, en stor del af det lille barns søvn. Han drømmer - bearbejder oplevelser og indtryk, når han sover og det er netop drømmesøvn, som du ser hos ham :)
Klynker han meget skal du naturligvis overveje, om han kan have ondt. Hvis han er født med cup, har stået længe uden at kunne komme ud, eller f.eks. født meget hurtigt, kan han godt have hovedpine, eller han kan have ondt i nakke eller skuldre. Er du i tvivl om han kan have ondt, så bør du få jeres læge til lige at tjekke ham igennem :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Fortsat god søndag :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika