Svar: Småtspisende 3 årig
Kære Asgers mor og far
Tak for brevet og dejligt at høre fra jer igen - velkommen tilbage :) Og nu også med en lillebror, skønt! :)
Det lyder som om, at I gør rigtig mange gode ting, og I gør jer nogle fine overvejelser. Der er ud fra det du fortæller ikke rigtig noget, som lyder til at være forkert - men der er måske nogle ting, som I også kan overveje, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer :)
Det er helt naturligt, at børn i jeres drengs alder spiser selektivt, afviser maden, har bestemte favoritter, når det kommer til fødevarer - og de fleste børn i denne alder kan bedst lige mad, der er adskilt. Så en tallerken opdelt i rum, kan være et hit fordi der så kan ligge lidt forskelligt i hvert rum - hvor gryderetter, tærter eller lignende ofte ikke er nogen succes..
Og ja, nogle gange så er det kun pastaskruerne der glider ned og det er svært at få ham til at spise kød, fisk osv. Men det er okay... Det er vigtigt, at I ikke presser ham til at spise noget bestemt, for så risikerer I at han lukker munden helt og slet ikke får noget indenbords. Det er bedre, at I lige nu lader ham gå igang med at spise, og at I netop sikrer jer, at der altid er mindst en ting på bordet, som han kan lide - så lærer han stille og roligt netop at spise, når det er spisetid og forbinder det med noget rart.
En gang imellem kan I naturligvis godt forsøge at opfordre til at indtage lidt forskelligt, og det er okay en gang imellem stille og roligt at sige f.eks. "hvis du lige tager en bid af frikadellen, så kan du få mere pasta bagefter", så I på den måde stiller lidt krav, men på en venlig måde. Men hvis han bare slet ikke er til at ville spise frikadellen, så lad være med at gøre det til et problem, og det vigtiste er, at han får noget at spise. Også selvom han så kun spiser pasta den aften :)
Derudover skal I naturligvis sikre jer, at han spiser varieret i løbet af dagen og i løbet af ugen. Hvis han set over flere dage spiser lidt fra de forskellige fødevaregrupper, så gør det ikke noget, hvis han til et enkelt måltid kun spiser en ting. Og hvis han f.eks. har spist lidt grøntsager om eftermiddagen, så behøver du ikke være så urolig for, hvis der ikke glider grøntsager ned under aftensmaden.
Du skriver, at han er i "bestemme alderen", og det er naturligvis vigtigt at anerkende dette. Det er vigtigt at du lytter til ham og giver ham følelsen af hans mening tæller og at det er helt okay, at han ved hvad han vil - og ikke vil.. Men der er naturligvis også ting, som I forældre bestemmer... Når det kommer til mad, så kan man sige at:
Mor og far bestemmer: Hvornår der skal spises. Hvad der bliver serveret, og hvor maden skal spises henne.
Barnet bestemmer: Hvor meget der skal spises. Hvad der skal spises, og om der skal spises.
Hvornår der skal spises handler blandt andet om vigtigheden i at have en fast dagsrytme og jeres dreng har brug for 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt. Det er vigtigt med de faste spisetider, fordi det er med til at give ham fornemmelse af mæthed og sult og dermed påvirker det hans lyst til og parathed til at spise, når han sætter sig til bordet.
Hvad der bliver serveret handler blandt andet om vigtigheden i at lave børnevenlige retter og altid sikre, at der er mindst en ting, som han kan lide og som han kan gå igang med at spise. Ligesom det er vigtigt, at han tilbydes variation i løbet af dagen og over flere dage.
Hvor maden skal spises - hos os ved middagsbordet. Det kan være godt at I ikke lader ham løbe rundt med mad i hånden og giver ham små snacks som han kan sidde med imens han leger eller lignende... Det kan være med til at give ham en mæthed, som så gør, at han ikke er interesseret i at sidde og spise ved middagsbordet, når det så er ...
... spisetid. Så også mellemmåltider eller hvis han en gang imellem beder om mad og virker sulten bør indtages ved middagsbordet. I kan f.eks. sige "er du sulten? Sæt du dig på din stol, så finder jeg lidt frugt til dig" eller lignende.
Det er også vigtigt at inddrage ham, og med den alder han har nu, kan han godt være med til at lave mad og forberede måltiderne. Du kan købe børnevenlige køkkenredskaber, som gør det lettere for ham f.eks. at være med til at skrælle gulerødder, æbler eller skære agurker ud... Jo mere du kan inddrage ham, jo bedre er det. Det giver ham en følelse af, at hans mening tæller, at han er med til at bestemme. Han kan smage undervejs, han kan dufte tilberedningen, I kan tale om de forskellige fødevarer osv. så han er aktiv i hele processen omkring måltiderne - og det kan være ham, som siger til de andre "vi skal spise nu", så han også der har en vigtig rolle og en fornemmelse af at maden er vigtig, det at spise sammen er vigtigt :)
Jeg vil anbefale jer rigtig meget mine to børnebøger:
"Inger og Carlo hjælper med at lave mad" - som netop guider igennem det at hjælpe til, når I skal lave mad og smage på forskellige fødevarer :)
Og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind" - som også handler om forskellige fødevarer, hvordan man ser om varer er friske eller dårlige og mange andre ting :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
For at hjælpe ham til at spise mere frokost, så kan du evt. forsøge med lidt alternative madpakker, hvor maden ikke er pakket for meget ind, men måske kommer i små plastbøtter med låg, så lige så snart låget er taget af, så kan han spise det.. Du kan også købe rumopdelte madkasser. Det kan også være, at han har brug for klapsammen mader i stedet for almindelig rugbrødsmadder, eller han vil måske spise en sandwich, bolle eller lignende, som ikke er for stort og svært for ham at styre. Maden skal være let at gå til, let at holde i hånden og let at tygge sig igennem for ham... måske vil han have glæde af at få en lille yoghurt med, det kan også være, at han gerne vil spise lidt kylling eller en mini frikadelle, hvis det er let for ham at holde i hånden... måske vil det hjælpe med lidt dyppelse, dressing af en eller anden slags - og det kan også være en måde at give ham lidt fedtstof...:)
Det er vigtigt at lytte til hans sultfornemmelse, så når han beder om mad, så er det vigtigt, at han tilbydes mad. Hvis du f.eks. siger "vi skal spise om en halv time, så du kan ikke få mad nu", fordi du så tænker, at han vil være ekstra sulten, når I sætter jer til bordet, så er det dømt til at gå galt.. Når der først er gået en halv time, så har han mistet appetitten og lysten til at spise... Derfor er de faste spisetider vigtige og da han ofte er sulten om eftermiddagen, når du henter ham, så skal du naturligivs give ham noget at spise der - også selvom det så betyder, at han spiser mindre af sin aftensmad.
Derfor skal du så også sikre, at det han spiser om eftermiddagen er noget sundt og nærende og noget, som er godt for ham - og det kan godt være, at du netop kan udnytte det at han er sulten til f.eks. at få lidt kød i ham... Husk på at kød også kan være en skinkesalat, som smøres på brødet eller en gnavefrikadelle, som man sidder med i hånden eller små stykker kylling eller pølse sat på en pind...
Hvis du er bekymret for hans proteinindtag så kan et hårdkogt æg en gang imellem eller æggesalat, æggepandekage eller lignende også være en idé...
Med hensyn til hans vægt og højde, så lyder dette umiddelbart fint. Du kan dog indtaste flere af hans vægt- og længdemål på medlemssiderne og så se, hvordan han ligger på kurven, om han følger sin kurve :)
I gør som sagt allerede rigtig mange rigtig gode ting :) Jeg håber, at mit svar her giver lidt ro og samtidig også giver lidt nye idéer med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor