Annonce

Annonce

Svar: Dagrutine søvn


9. marts 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Jeg har netop besvaret dit andet spørgsmål omkring dagsrutiner og flasker - og tingene hænger jo sammen, så den rytme jeg har sendt dig, burde også passe i forhold til søvnen... Så når jeg svarer dig her, så kommer der måske lidt gentagelser :)

Jeg kan dog se ud af dit brev her, at det er svært for dig at putte din datter uden gråd, og du fortæller, at hun ofte puttes efter 1 ¾ times vågenhed.. og det kan faktisk godt være, at du putter hende for tidligt. Derfor kunne det godt tænkes, at du skulle prøve at se om hun ikke nu begynder at kunne trives med den 3 lurs rytme, som jeg nævner i mit andet brev og måske prøve at putte hende lidt senere, end du gør lige nu...

Det betyder, at en dagsplan så kunne se således ud:

Tidlig morgen 06/07: Flaske og sover måske lidt videre, eller starter dagen med at få flaske og vågner så stille og roligt op...

Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur - altså faktisk en time senere, end det lyder som om, at du ofte putter hende nu. Tidspunktet kan naturligvis variere efter hvorvidt hun er stået op kl 06 eller kl 07, men de dage, hvor hun sover lidt længere, lyder det tidligt at putte hende allerede kl 08, så jeg vil foreslå dig, at du lige nu putter hende til en formiddagslur i stedet for en middagslur

Frokost 11: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur, måske kl 12.30 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er. Og sover så sin længste lur her, må gerne sove et par timer eller mere, hvis hun kan :)

Eftermiddag 16: Flaske og puttes til dagens 3. lur, som ofte er dagens korteste lur.

Aften 18: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos, vand af kop

Sover ikke længere den 4. lur her, men springer den over, fordi hun har sovet senere hele dagen igennem...

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske, det der også kaldes et drømmemåltid

Midt nat 03/04: Flaske og sover videre... De fleste børn kan først begynde at undvære denne flaske i 6 måneders alderen...

Som nævnt i forrige brev, så er det rigtig svært at time flasken, så den altid ligger før en lur, når man netop giver flaske - det er lidt lettere, når man ammer. Men tiden arbejder for jer, for netop i takt med, at hun begynder at få mere skemad og spiser skemad flere gange dagligt, så bliver det helt naturligt med en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner, får vand af kop osv. og så leger I lidt, hun bruger sig ...


Annonce

... selv både motorisk og mentalt - og så tilbydes hun flasken før hun så puttes igen. Det betyder, at der ofte vil gå 3-4 timer imellem flaskerne, og derimellem vil hun så blive tilbudt lidt smagsprøver på en ske og også tilbudt lidt vand, som er med til at slukke hendes tørst naturligt.

Det vil være rigtig godt på sigt, at du forsøger at holde nogenlunde fast i hendes spisetider og sovetider, fordi det er med til at påvirke hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for f.eks. mæthed og sult, eller hendes fornemmelse for, hvorvidt hun er træt og har brug for at sove eller hellere skal lege og være aktiv.

Du skal aldrig holde hende vågen imod hendes vilje. Hvis hun tydeligt er træt, så skal hun naturligt puttes og have lov til at få den søvn, som hun viser behov for. Men samtidig skal du heller ikke se hvert gab som tegn på, at hun har brug for at sove. Hun er en aktiv lille baby nu og nogle gange kan hun godt gabe, fordi hun keder sig. Hun har brug for at du tumler med hende, leger med hende, oplever verden og kikker på ting sammen med hende - og når hun så er fyldt rigtig godt op med indtryk osv. så kan du hjælpe hende med at koble fra og finde roen og falde i søvn. Du skal derfor være opmærksom på, at du ikke altid putter hende for tidligt, men måske i stedet forsøger at aktivere og lege med hende og måske putter hende 20-30 minutter senere, hvor hun så er mere parat og derfor ikke ked af det, når hun skal sove :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Samlet set, vil det være rigtig fint, hvis hun sover 10-11 timer om natten og sover 4-5 timer om dagen, så hun i alt når op på 15 timers søvn i døgnet. Det vil være lige efter bogen med den alder hun har :)

Det er naturligt, at hun om natten sover mere uroligt nu. Alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes, når hun sover og derudover er hun motorisk også stærkere nu :) Prøv om du kan hjælpe hende videre i søvnen med så lidt aktivitet fra din side som muligt. Du kan berolige hende med dine hænder, kærtegn, stillingskift osv. men prøv om du f.eks. kan undgå at tage hende op og gå rundt med hende i din arme eller begynde at give hende sutten i munden hele tiden.. du skal hjælpe hende, gøre hende tryg og roligt ved at sove, men med så lidt aktivitet som muligt :)

Jeg håber, at du kan bruge lidt af dette videre - og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og søvn" - i den kan du læse meget mere om søvnen i forskellige aldre, hvad du kan forvente og hvordan du kan hjælpe hende videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce