Svar: Præmatur klar til dagpleje?
Kære Putte
Om jeg kan give dig ekspertviden ved jeg ikke, men jeg vil gerne give dig lidt overvejelser med på vejen.
Når man som din datter er født for tidligt, vil det være særligt vigtigt med ro, omsorg, en fast rytme, tryghed og kærlighed. Det er især vigtigt for at kompensere for den forstyrrede spædbarnsperiode som barnet har haft.
De præmature børn kan være meget psykisk og følelsesmæssigt skrøbelige og har brug for særlig støtte for at udvikle større tryghed. Det betyder, at det ofte vil være hensigtsmæssigt at børnene er hjemme så meget som muligt og hvis og når de skal i institution, så kun har få mennesker at forholde sig til, og at det er et sted med rolige omgivelser.
Børn der er født meget for tidligt er ofte også modtagelige for smitte og kan ved forkølelser ofte udvikle følgesygdomme som bronchitis og mellemørebetændelse. De har brug for et sundt indeklima. Det vil sige ingen røg eller fugt, men derimod frisk luft og god rengøring.
Udover at have et svækket immunforsvar kan disse børn også være sent motorisk udviklet, være hyperaktive, have sanseproblemer, være sprogligt sent udviklet, være utrygge, have koncentrationsbesvær mv. Der er således tale om børn med særlige behov. Jeg vil dog også lige nævne at mange fortidlig fødte børn klarer sig ...
... ganske udmærket og undgår mange af ovennævnte problemer.
Du skriver at din datter skal begynde i dagpleje og at du er alene med hende. Som så mange andre er du jo i givet fald nødt til at skulle begynde arbejde igen og her mener jeg at dagpleje er udmærket. Netop det at være i det mindre og dermed tryggere miljø er godt for din datter.
Hvis jeg var dig ville jeg tage kontakt til dagplejekontoret og høre om du kan få en dagplejemor der er særlig interesseret i at passe præmature børn. Dagplejemødre har jo som vi andre også visse områder der interesserer dem mere end andet, og det ville jo være rart med en, der havde sat sig lidt ind i hvad det drejer sig om. Ellers kan man nemt møde en manglende forståelse og en opfattelse af, at man som forældre er for overpylret og beskyttende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I visse kommuner tager man også hensyn til de præmature børn på den måde, at dagplejemoderen i en periode har et barn mindre end hun ellers ville have haft, for derved at skabe mere ro og tryghed. Ring og forhør dig om mulighederne.
Hvis du selv har svært ved at vurdere om din datter er klar kan du også henvende dig hos sundhedsplejersken, din egen læge eller pædagogen fra dagplejekontoret. I kan sammen snakke om hvordan din datter er og hvilke muligheder I har.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.