Annonce

Annonce

Svar: Sutter - 4 mdr.


20. marts 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Til de yngste børn vil sutterne ofte være korte og formet på en måde, der får barnets læber til at krænge lidt mere udad. Det kan anbefales, fordi det minder om måden barnet dier på brystet eller sutter på en flaske, så sutteteknikken ikke er alt for forskellige alt efter, hvad det lille barn sutter på.

Efter 3 måneders alderen, så vil de fleste producenter anbefale en større sut, der ofte har en lidt anden form, der gør at barnets trænes i at lukke læberne lidt mere sammen. Det skulle i følge producenterne have betydning, når barnet skal til at spise skemad.

Derefter kommer så "step 3" sutterne - måske det, som du kalder 6.+ sutterne, som ofte har en anden hårdhedsgrad, nogen har også "dupper", som kan stimulere barnet i munden, når barnet sutter på sutten. Formålet med denne sut er, at barnet stimuleres til at trække vejret gennem næsen i stedet for gennem munden. Hvilket både har betydning for barnets spiseevne og barnets sprogudvikling.

Det anbefales normalt, at man giver en sut, der passer nogenlunde til barnets alder. Suttens størrelse skal passe til barnets mundhule og derfor kan det godt frarådes at bruge en helt lille sut til de store børn...

Men når det er sagt, så kan det være helt okay at du giver din dreng en 6+ sut, selvom han kun er 4 måneder. Som du ...


Annonce

... skriver, så virker det som om, at han bedre kan holde fast på denne sut og han virker faktisk glad for den - og det er naturligvis vigtigt. Derfor skal du give ham den sut, som du fornemmer, at han trives bedst med.

Generelt kan man sige, at sutter lavet af silikone, er bedst til børn som endnu ikke har fået tænder. Da sutten er 'hård' er der nemlig riskiko for at barnet kan bide små stykker af sutten og derfor få disse stykker galt i halsen. En silikonesut skal derfor altid smides ud, hvis den har ridser eller mærker. Børn der har fået tænder, kan derimod have glæde af en naturgummisut/latex sut. Det er dog ikke altid, at barnet har lyst til at skifte til noget andet og igen - så må det vigtigste være, at barnet er glad for sin sut.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan også være en god idé at vælge en sut, hvor skjoldet af sutten vender ud, altså væk fra barnets mund. Nogle sutter slutter så tæt omkring munden på barnet, at det kan give "trykmærker", når barnet sutter og hvis barnet savler meget, kan det også medføre svampeinfektion under sutten.

Det kan også være en god idé at vælge en sut med en suttering. Der er både en vis sikkerhed i dette, men det giver også mulighed for at trække en klud igennem ringen og på den måde vænne barnet til en sutte-putte-klud... :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Uld til baby, hvordan?

Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Lammeskind til baby

Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.

Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?

Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...

Læs hele brevet og Helens svar


6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.

Sove i klapvogn?

Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce