Svar: Kronisk forstoppelse
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille dreng :)
Det lyder helt rigtigt, og du har helt ret - når din dreng har forstoppelse, en rift der ikke vil hele og det bløder fra endetarmen, så gør det rigtig ondt på ham. Og derfor holder han sig naturligt mere og mere, hvilket gør det sværere at komme af med afføringen, og han bliver mere og mere bange og utryg ... og det går naturligvis ikke.
Du er nødt til at kontakte din læge igen, og hvis det ikke er muligt for jeres læge at ændre på afføringsmidler osv. så I finder noget der fungerer, så må lægen henvise jer videre til børneafdelingen, så din dreng kan blive undersøgt. Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor han konstant er forstoppet og naturligvis afhjælpe det.
Nogle børn får en streptokokinfektion omkring anus - det hedder en perianal streptokokinfektion. Det gør ondt, og det gør at barnet holder sig og problemet bliver værre. Jeg synes du skal drøfte denne mulighed med jeres læge, så han kan blive behandlet, hvis det er det han har. Hvis han har tendens til rød numse, har en skarpt afgrænset rødme omkring endetarmen, og du evt. også kan se sårdannelse eller betændelse, så kan det være en streptokokinfektion. Lægen kan pode for at se, om det er tilfældet, og det behandles med antibiotika.
Med den alder din dreng har, så er det vigtigt, at sikre ham varieret ...
... kost - og det er rigtig godt, at du er opmærksom her. Udfordringen er dog lidt, at han nu begynder at spise mere selektivt og dermed vælger flere fødevarer fra - og det kan gøre det lidt sværere at holde maven igang naturligt. Prøv dog at variere så meget du kan.
Sørg også for at han får masser af væske. Det er vigtigt at sikre, at forstoppelsen ikke skyldes, at han ikke drikker nok. Ligesom fiberrig kost er godt, men ikke alt for meget fiber. Så hvis du giver ham fuldkornspasta, fuldkornsris, fuldkornsbrød osv. så prøv at variere med de lysere typer, så han ikke spiser alt for groft og fiberrigt...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skriver, at han især har haft problemer efter en sygdomsperiode med diarré. Måske vil han have glæde af lidt mælkesyrebakterier, som kan stabilisere hans mave lidt - f.eks. Semper dråber eller lignende. Jeg synes dog, du skal tale med lægen igen, før du begynder at give ham en masse forskelligt. Det er vigtigt at lægge en plan sammen med lægen, så I sammen finder ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør :)
Det er ikke rart at være bekymret og føle, at man ikke bliver taget alvorligt. Men det er vigtigt, at du samarbejder med lægen her - og det er vigtigt, at lægen lytter til dig. Derfor er du nødt til at kontakte jeres læge igen, så din lille dreng kan få den hjælp, som han har behov for :)
Rigtig meget held og lykke og stort knus med på vejen!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.