Brev:
Bange for fremmede - 11 mdr.
Hej Helen.
Jeg har skrevet før til dig og tak for gode svar. Nu har jeg nogle spørgsmål omkring hvad jeg tror er seperationsangst hos min datter eller måske at hun er særlig sensitiv og introvert som mig selv.
Hun har den sidste måned været meget pylret og tit ville tages op, hvilket jeg kan forstå er normalt i og med at hun er begyndt at kravle og gå langs møblerne. Det har hun også gjort i ca en måned. Jeg må heller ikke gå ind i et andet rum selvom det kun er 10 sek fx. Det har ikke tidligere været et problem. Jeg prøver at tage hensyn til det ved at være der mere for hende, tage hende op når hun beder om det osv. Hun har været bange for fremmede siden hun var ca 6 mdr on off i perioder . Jeg synes dog det er ret voldsomt lige for tiden.
Fx har vi nogle meget udadvendte naboer som gerne vil snakke med hende når vi møder dem, og hver gang græder hun, selvom hun efterhånden har set dem mange gange. Jeg føler lidt mine grænser overskrides på min datters vegne, og tænker at jeg bliver nødt til at bede dem - på en pæn måde - om at holde lidt afstand. Også fremmede i butikker der kigger for meget eller taler til hende så græder hun og også selvom jeg står med hende i armene. Det virker også til at nye steder gør hende utryg hvis hun skal ud af sin vogn. Derhjemme går det fint, hvor hun smiler og snakker hvis hun kan huske folk og de ellers respekterer hendes grænser.
Fra hun var ca 5-8 mdr var vi mest derhjemme og kun ude og gå ture og handle nogle gange om ugen. Besøgte kun andre få gange og folk kom hos os, da det var lettest mht mad og lure (Hun ville kun have flaske i sin seng).
Nu er jeg begyndt at tage mere ud med hende, da jeg kan mærke hun også får meget godt ud af det . Fx gynge på legepladser, legestue og besøg hos venner. Jeg tænker dog nu om det kan være fordi vi ikke har været så meget ude og sammen med andre, at hun har svært ved det nu?
Jeg er selv introvert hvilket faren også er så det ligger jo i generne:-) Hun er et stille barn og observerende, når vi er ude. Hjemme er hun glad og smilende og snakker, men også som sagt mere pylret og morsyg for tiden. Når vi er hjemme er der fuld fart på men ude stivner hun ligesom og sidder bare og kigger og græder så efter lidt tid - med mindre hun altså sidder i sin vogn. Det ender tit med vi må tage hjem efter kort tid fordi hun græder mere og mere.
Hun har lidt af forstoppelse siden madopstart men ellers er hun sund og rask og har udviklet sig normal. Hun skulle skærmes for at amme og helst derhjemme. Maven fungerer nogenlunde pt. Vi var indlagt i en uge efter fødslen pga hun ikke ville spise og personalet op barselsgangen sagde som det første at hun var enormt ...
... opmærksomt barn. Men så gik det ellers fint med amning. Hun har altid sovet godt og gør det stadigvæk selvom det tager tid at falde i søvn. Vågner som regel kun en gang i løbet af 10-11 timer .
Mine spørgsmål er:
Kan vi have været for lidt ude i starten af hendes liv, så hun bare skal vænnes til det nu?
Hvad har min datter brug for af samvær med andre mennesker og hvor tit?
Hvor ofte bør man tage ud med en på 11 mdr? Jeg har en tilgang til min datter om altid at lytte til hende og gøre det hun har behov for, og jeg tror ikke på at 'vænne' så små børn til noget, men måske er jeg 'for' forsigtig.
Hvornår skal hun være mere sammen med andre børn? Vi har fået dp plads men jeg er sådan i tvivl om hun er klar til det. Jeg har mulighed for at vente et par mdr. Har sådan en mavefornemmelse der siger det er for tidligt. Min omgangskreds siger det bliver rigtig godt for hende, underforstået at hun er stille i deres nærvær og har svært ved fremmede. Sådan hænger det ikke sammen i min verden!
Som det er nu er vi ude af døren næsten hver dag, hvor hun er med at handle eller legestue eller legeplads, men det er bare en times tid. Og det går fint så længe folk ikke kommer for tæt på. Men jeg frygter lidt pasning som jo vil være længere tid af gangen og uden mig.
Ved godt man ikke skal sammenligne men kan jo se andre børn på hendes alder alle bare går på opdagelse nye steder og virker nysgerrige. Min datter virker overvældet og græder efter kort tid. Hun holder det ligesom inde og er stille og så pludselig kan hun ikke mere og så bliver hun enormt ked af det. Tærsklen er bare lille. Eller når vi har været ude et par timer og folk kommenterer at hun er stille og bare kigger, hvor jeg godt ved, hun ikke er tilpas, for så smiler og snakker hun...så når vi træder ind af døren hjemme stikker i et hyl, som om hun først der kan mærke sig selv.
Undrer mig efterhånden om mit barn er sådan af natur og er i tvivl om jeg mon skal støtte dette mere og skærme hende mere til hun er lidt ældre, eller prøve at vænne hende til fremmede og nye steder i små doser, hvilket jeg synes jeg gør nu, men selv det er for meget virker det til. Det bliver i hvertfald ikke bedre.
Det er måske ikke spørgsmål der kan gives firkantede svar på men vil gerne høre dine tanker, udfra det jeg har fortalt og om det er normalt.
Jeg har overvejet meget om hun kan have ondt men det tror jeg ikke. Hun sover godt jo så det ville hun vel ikke hvis hun havde ondt? Noget af det, tror jeg selv, er at hun ikke får spist og sovet helt nok, fordi hun er så opmærksom og hun hele tiden skal op og gå eller kigge sig omkring og er i konstant bevægelse:-)
Hilsen Anemone
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.