Svar: Bliver så ked af det når han skal have mad
Kære Ditte
Tak for dit brev, dejligt at høre fra dig igen - og stort tillykke med at I har fået en lillebror:)
Det er svært at vide præcist, hvorfor jeres dreng bliver så ked af det, hver gang han skal have mad, men jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge...
Du fortæller, at han får Nutramigen og at I har valgt at give ham dette, fordi jeres ældre børn har laktoseintolerans og også allergi.. Det forstår jeg godt og hvis han ikke tåler laktose eller komælksprotein, skal I naturligvis bibeholde hans erstatning. Men hvis det "kun" er et spørgsmål om at forebygge allergi, så tænker jeg, at I måske skulle forsøge med en anden type erstatning, fordi de smager anderledes og nogle gange faktisk også bedre end Nutramigen...
Modermælkserstatning med højt hydrolyseret protein anbefales til allergidisponerede børn de første 4 måneder. Men herefter kan man faktisk godt gå over til at give en almindelig erstatning, eller I kunne f.eks. prøve med NAN HA, som har delvist spaltede proteiner - fordi det er tænkeligt, at jeres dreng bedre vil kunne lide smagen af en lidt mere almindelig type erstatning og derfor måske vil blive gladere for sin flaske... Hvis han er i risiko for at have mælkeallergi og skal være på mælkefri diæt, så bør I få dette diagnosticeret af jeres læge :)
Hans afvisning af flasken kan altså godt have noget med mælkens smag at gøre.. Derudover skal I naturligvis også medtænke om han kan have glæde af at drikke af en anden flaske, en anden flasesut, evt. en bredere sut, en længere sut, en sut med større huller eller flere huller, så mælken løber lettere, en sut der passer til hans alder nu... Hvis mælken løber lettere til ham, vil han måske blive mindre irriteret på flasken, acceptere den bedre og også spiser lidt mere af gangen:)
Nogle børn protesterer over at være i favn og over for meget øjenkontakt, når de skal spise. De har svært ved at koncentrere sig om at spise, hvis de bliver holdt for tæt eller kikket for meget på - de har brug for at kunne kikke væk. Derfor har de nogle gange glæde af at man giver dem mælk imens de ligger ved siden af en, sidder i en skråstol imens de spiser eller ved at man vender dem om, så de får flaske i det jeg kalder "siddende på skrå". Her sidder barnet med ryggen op af forældrene og får flaske imens det kikker ud i rummet. I kan se denne flaskestilling i min bog "Helens bog om Amning og Flaske" side 207.
Andre børn har stor glæde af at man skærmer dem og sikrer, at de ikke kan kikke sig for meget omkring. Så de har lettest ved at spise, imens de f.eks. bliver holdt tæt i favn eller er puttet i barnevognen og skærmet at kalechen...
Så er der også nogle børn, som skal være fuldstændig vågne og opmærksomme for at spise godt - og modsat - børn som spiser bedst, når de halvsover og som derfor kan være nødt til at få mad, når de først er puttet... Generelt er det en god idé, hvis I kan forsøge at hjælpe jeres dreng med at spise, som en fast del af at hans putteritual, så han får mælk at sove på - men så bør I forsøge at undgå at vække ham, når han endelig sover - og dermed udgå at han skal bøvse.
Det er synd for ham og frustrerende for jer, at han vækkes for at bøvse og jeg vil foreslå jer, at I prøver at putte ham og lade ham sove. Sørg for at elvere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt, så vil luften have bedre mulighed for at komme op og ud. Sørg for at hans hoved ligger drejet skiftevis til venstre og højre side, så ...
... hvis han bøvser og der kommer lidt gylp, så kan det komme ud - med den alder han har, vil han sandsynligvis dreje hovedet og komme af med det, hvis det er nødvendigt.
Hold øje med ham, når han er puttet. Måske vil han et sted mellem 20-40 minutter efter, at han er faldet i søvn, begynde at smaske lidt, virre med hovedet og lave små grimasser - det er så højst sandsynligt bøvsen, der er på vej op. Prøv at se om, han kan komme af med bøvsen på egen hånd, hvis han ikke kan det, så må I tage ham op, hjælpe ham med at bøvse og så se, om I kan få ham til at sove videre i gen derefter. Men det er et forsøg værd at se, om han kan klare sig uden jeres hjælp, så hans søvn bliver så lidt forstyrret som muligt. Det er vigtigt og godt for ham, hvis han lærer, at det er okay at falde i søvn og det forbindes med noget rart - det vil også være befordrende for gode søvnvaner senere hen.
Det er fint, at I så småt er begyndt med lidt skemad, det vil hjælpe jer til mere rytme hen af vejen - og det vil være rigtig godt, hvis han fremover og i takt med, at han tilbydes flere skemåltider dagligt, begynder at få skemad og vand af kop, når han vågner af en lur - og så får flaske, før han skal puttes til næste lur. Det vil være med til at sikre plads i maven til begge dele og det vil også hjælpe ham til at fornemme mæthed og sult, at mad og mælk ligger på nogenlunde faste tider. Jo mere fast rytme I har, jo mere vil det påvirke hans indre ur - og dermed både hans fornemmelse for hvornår han er sulten/mæt, har brug for at lege og være aktiv - og brug for at sove. Og det igen vil også hjælpe til mindre gråd, når han så puttes...
Nogle gange kan det være en idé at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Badet stimulerer ham rigtig godt både motorisk og mentalt. Det forlænger samtidig hans vågenperiode lidt og han bruger en masse energi under badet - så når han så får flaske efterfølgende, så vil han måske spise lidt mere og derefter også sove en længere middagslur. I kan derfor også prøve at se, om I kan skabe en rytme med bad om dagen og se om det kan være med til at gøre en forskel hos jer...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt skemad, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.
Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13-13.30
Eftermiddag/tidlig aften 17: Flaske og sover herefter dagens 3. lur
Aften 18-19: Tilbydes smagsprøver på lidt mos - men dette tilbydes først, når skemaden om dagen fungerer. Giv han ikke for meget skemad om aftenen, det kan give ekstra natteruro, hvis han får det for tidligt...
Flaske og puttes til natten - måske ca kl 21 - det er meget normalt at børn i denne alder sover sent - men det afhænger naturligt af, hvor sent dagens 3. lur ligger
Sen aften eller først på natten 24-01: Flaske, det der også kaldes et drømme måltid
Nat: Flaske midt nat efter behov - det afhænger igen af, hvor sent han går i seng og hvornår han får sit drømmemåltid...
Prøv om I kan tilbyde ham flaske hver 3-4 time, så han ikke "slatspiser" for meget. Prøv også om I kan forsøge at inddele dagen i aktive, vågne perioder, hvor han bruger sig selv rigtig meget motorisk og mentalt, og så perioder, hvor han hjælpes til at sove og som en del af dette får sin flaske...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!