Svar: (Natte)amning og grød
Kære lille internationale familie
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)
Med den alder jeres dreng har nu, så vil det være rigtig fint, at du ammer ham, eller at han tilbydes flaske 4 gange i døgnet. Og jeg anbefaler, at de fire mælkemåltider ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at tilbyde ham skemad fast 3 gange dagligt og derudover tilbyde 2 mellemmåltider. Til al sin mad skal han tilbydes vand af kop, så han også lærer at drikke vand.
Jeg vil anbefale dig, at du forsøger at starte dagen til fast tid hver morgen, uanset om det er hverdag eller weekend. det vil være rigtig godt at holde fast i spise- og sovetider nu, fordi det er med til at påvirke hans indre ur og dermed fornemmelse for sult/mæthed, aktivitet og behov for søvn. Du fortæller, at han nogle gange kan sove længere i weekenden, og det er naturligvis dejligt. Men når stå op tidspunktet variere, så han nogle dage sover længe, så bliver det svært at få tilbudt ham morgengrød og resten af dagen kommer let til at skride for jer - det bliver svært så at holde fast i spise- og sovetider - og dermed også svært at holde fast i antallet af måltider, mængden af mad og indtaget af vand og mælk...
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre til klokken er ca. 07...
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsager i stykker, som han selv kan sidde med, brødskorper eller lignende. Vand af kop.
Ammes eller flaske med udmalket modermælk eller modermælkserstatning og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er.
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsager i stykker, en kartoffelbåd fra ovnen, brødskorper og lignende. Udgangspunket bliver mere og mere jeres mad. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca. 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden yderligere amning til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.
Der er ikke nogen fast mængde på grød og mos - alt mellem 1-2 dl. er normalt og derudover tilbydes han mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Det er en god idé, hvis grød kun udgør 2 af dagens måltider - derudover bør han tilbydes grøntsagsmos, kød og fisk - og også frugt og frugtmos. Jeg anbefale grød morgen og eftermiddag og grøntsager, kød og fisk til frokost og aften - det passer ofte bedst med de fødevarer, som I andre naturligt også spiser og hans mad bør nu tage udgangspunkt i jeres mad.
Du skal ikke være bange for at give grøntsagsmos om aftenen - det vil være rigtig godt at give ham dette nu. Det er vigtigt for også at sikre ham jern nok, at han netop tilbydes grøntsager og kød.
Som du kan se af planen, så ...
... anbefaler jeg lige nu at han tilbydes flaske før sin middagslur, når han er i vuggestue. Og at du ammer ham sen aften fast. Du kan med fordel amme ham, før du går i seng. Du kan godt forsøge at tage ham op, lægge ham til brystet og se om ikke han kan die mere eller mindre i søvne. Det at fylde ham op der kan gøre, at han så sover et længere søvnstræk om natten, så du også får lidt ekstra sammenhængende søvn og dagen så hænger bedre sammen for dig. De fleste børn kan i denne alder sove f.eks. fra kl 23.30 til 05/06...
Nogle børn sover dog deres længste søvnstræk om aftenen, så de sover f.eks. fra kl 20 til 02, og det er naturligvis også helt okay. Det kunne godt lyde som om, at jeres dreng sover bedst sådan - hvis det er tilfældet og du trives med denne rytme, så behøver du ikke ændre noget. Så får han "kun" den ene natamning, og det er også fint. Den 4. amning kan han så evt. få om eftermiddagen, når I mødes efter at have været adskilt om dagen...
Når han bliver 8 måneder, vil det være passende at skære ned til 3 amninger, og her vil det ofte netop være den tidlige morgenamning som forsvinder. Det vil sige at han får mælk (bryst eller flaske) før middagslur, aften og sen aften - eller det kan være før middagslur, aften og en gang om natten.
Og når han bliver 10 måneder, så vil det være passende at skære ned til 2 amninger (eller flaske). Det er forskelligt, hvordan disse ligger bedst. Nogle gange så fungerer det bedst med flaske før middagslur og amning før putning om aftenen og derefter sover han så hele natten uden mælk. Men for mange børn, er det i den alder stadig svært at sove helt uden mælk, så de trives bedre med at mælken fjernes om dagen og så ammes de aften og sen aften, eller de ammes aften og en gang i løbet af natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og i 12 måneders alderen, vil det så være rigtig fint at fjerne en amning, så han "kun" får bryst (eller flaske) en gang i døgnet. Ofte før han puttes til natten. Så når du spørger, hvornår han kan sove hele natten igennem, så vil det ofte være et sted mellem 10-13 måneder, alt efter hvordan hans indtag er generelt og hvordan han virker til at ville trives bedst...
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at han spiser og drikker tilstrækkeligt i løbet af dagen og aftenen. Derfor er det vigtigt, at du følger en fast dagsplan, som netop sikrer hans indtag af mad og væske :) Derudover skal du stille og roligt arbejde på at han lærer at sove uden bryst (eller flaske) i munden, ligesom han skal lære at finde tryghed og ro med kærtegn, stillingskift osv. Og i takt med at han lærer disse ting, så vil han også kunne blive beroliget med dette om natten - ligesom han motorisk lærer at skifte stilling selv hen af vejen. Det er altså ikke altid, at der er nogle bestemte signaler, som du kan følge, men snarere tale om, at du hjælper ham gradvist med at finde roen selv, samtidig med at hans alder naturligt også spiller ind.
Jeg håber at ovenstående plan giver lidt idé om, hvordan I kan komme lidt videre og hvad du kan forvente af ham lige nu og de næste par måneder frem :)
Rigtig meget held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet