Annonce

Annonce

Brev:

Morglad dreng og movicol


26. april 2017

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Morglad dreng og movicol

Kære Helen,

Nu er der opstået nogle spørgsmål igen, som jeg godt kunne bruge lidt sparring i…

Meget morglad dreng:

Det første omhandler, at Noah er meget glad for sin mor (mig). Som regel er det kun mig der får lov til at trøste, og det er kun mig der kan putte eller få ham til at falde til ro, hvis han vågner lidt op om natten. Det kan jeg til gengæld meget nemt. Det handler ofte blot om en sut eller en tår vand og så sover han videre.

Er det far der prøver at putte ham eller hjælpe om natten, bliver han ofte meget ulykkelig, græder og kalder på mig. Ved putning har vi prøvet, at far bliver ved, for at vise, at far også sagtens kan bruges. Dog ender det ofte med, at der så foregår skrig og skrål i hele og halve timer, hvor han kører mere og mere op, uanset, om far sidder med ham eller forsøger at putte i sengen. Han vil ud for at lede efter mig og bliver så ulykkelig igen, når far går tilbage i værelset med ham, hvor han sover. Lidt det samme sker om natten, hvis han vågner lidt op. Hvis far prøver at hjælpe, bliver han ofte ked og vil have mig, og sker det ikke, kører han igen mere og mere op, indtil jeg kommer, hvor han så falder til ro med det samme.

Af samme grund, er det altid mig der putter og det er som oftest også mig der er oppe om natten hos Noah. Det har foregået sådan i 2-3 måneder efterhånden, og jeg synes kun, at det bliver værre. Så derfor er jeg gået fra, at det er en fase.

Det begynder at blive hårdt, den måde det kører på. Både fordi jeg er meget på, men også fordi, at jeg kan mærke på min kæreste/Noahs far, at han efterhånden bliver ret ked af, at han ikke kan putte, trøste eller få ham til at falde til ro om natten.

Det er ikke fordi det er anderledes, når far og Noah er alene hjemme sammen. Her har far også svært ved at putte og trøste og hjælpe om natten. Jeg var væk fra mandag til tirsdag. Her bad far farmor om hjælp, fordi han simpelthen ikke kunne få Noah til at falde til ro. Det der så er underligt er, at da farmor kom og tog over, faldt han også til ro med det samme. Og det gør selvfølgelig ondt. Godt nok er farmor også tæt på og Noah er meget glad for farmor. Men, han er også meget glad for sin far. Han spørger efter sin far, når han ikke er der, kalder på ham. Vil meget gerne med ham udenfor og på ture, bliver ofte ked hvis far går.

Far og Noah leger meget sammen, tumler og pjatter sammen. Jeg er ikke mere sammen med Noah end far er. Vi laver ofte noget sammen alle 3 og det virker som om, at Noah faktisk foretrækker, at vi begge er omkring ham. Han knuser og kysser os begge, og er en meget gavmild og kærlig lille dreng. Men slår han sig og bliver ked, søger han straks over til mig.

Af praktiske årsager, i sær om natten, er det blevet mig, som har taget ham. Simpelthen for at vi alle får mest mulig søvn, når vi skal op på arbejde og i dagpleje dagen efter. Så vi giver os jo når han bliver ulykkelig og græder – og far bliver skriftet ud med mor…

Har du nogle gode råd til, hvordan far kan blive mere accepteret i de situationer, hvor han lige nu bliver afvist?

Movicol ...


Annonce

... Junior:

Noah får endvidere Movicol, det har han fået siden han var 4 måneder gammel. I starten fungerede det fin og han havde afføring hver dag, da vi fik justeret mængden. Men siden jul ca. har vi haft problemer. Han har været helt nede på at få 30 ml., hvilket jo ca. svarer til ½ brev. Han begyndte at kun at have afføring hver 2.-3. dag, og derfor anbefalede lægen os at vætte mængden op, og udrense, så vi var sikre på, at der ikke sad noget afføring i tarmen og stoppede. Det gjorde vi over en 3 dages periode, med det resultat, at han have diarré lignende afføring 3-4 gange om dagen. Han nedsatte dosis igen, og han havde efterfølgende igen kun afføring hver 2.-3. dag.

Vi snakkede derefter med lægen om at forsøge at stoppe, når han alligevel var så langt nede og når det alligevel ikke så ud til at have en god effekt. Det resulterede i, at han blev meget oppustet, fik stor udspilet mave, pruttede utrolig meget, men kom stadig ikke rigtig af med noget. Så vi startede op igen, jeg frygtede at han så først ville blive forstoppet.

Han får nu et brev om dagen, og kommer stadig ikke af afføring hver dag, stadig kun hver 3. dag ca. (hvis det skal komme af sig selv). Jeg er dog begyndt at hjælpe man hver dag, bruge et termometer til at aktivere pressefunktionen og masserer ham på maven og bevæge benene. Det virker for det meste. Men selv de dage, hvor han måske selv kommer af med noget i bleen, kommer han ikke af med det hele og skal hjælpes med resten – hvor der så ofte kommer en del mere.

Vi begynder at afprøve alternative ting, da vi tænker, at hvis Movicolen alligevel ikke virker, er der vel ingen grund til at give ham den (han får det dog stadig). Jeg giver han ca. 125 g. sveskemos hver dag. Sørger for, at han drikker godt med væske. Jeg har købt noget hørfrø olie til ham, som jeg har fået anbefalet. Og vi prøver at lave noget mad, som ikke er alt for fattig på fedt. Han får mayonnaise at dyppe pasta/kartofler i, eller opbagt sovs mv.

Hans afføring er almindelig formet/fast, som jeg har fået at hvide, at den skal være. Nogle dage tyndere og mere flydende. Men aldrig hård eller knoldet. Derfor tænker jeg heller ikke, at vi kan sætte ham op i Movicol, da han så risikerer at få diarré igen.

Vores læge ser helst, at han har afføring hver dag. Hans mave er stort set altid oppustet og udspilet sidst på dagen, indtil ham kommer af med noget. Han prutter ofte og det lugter ofte slemt (det tager jeg som tegn på, at der sidder noget i tarmen, som han har brug for at komme af med. Jeg synes måske, at han sover lidt mere uroligt om natten de dage han ikke er kommet af med afføring, og hvor det ikke er lykkes os at hjælpe ham af med det, men jeg er ikke sikker på, at det er derfor.

Jeg vil blot høre, om du har nogle gode råd/erfaring med lignende tilfælde, og hvad vi eller kan gøre? Han er nu knap 21 måneder og vi nærmer os jo tiden, hvor vi måske skal til at ”pottetræne”. Kan det ikke blive et problem, at han ikke kan komme af med afføringen selv, også i den henseende?

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Venligt Anette, Noahs mor :-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce