Annonce

Annonce

Svar: Mad er en kamp vol. 2


28. april 2017

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Marie

Tak for dit brev og det er super fint, at du skriver tilbage - jeg beklager, at jeg ikke har kunne svare før nu :)

Det lyder som om at dagsplanen fungerer godt for jer, og det er super, at du giver jeres datter lidt frugt som mellemmåltid kl 8.30 og derefter putter hende. Det lyder helt rigtigt, at det er bedre med mellemmåltidet før formiddagsluren, så det ikke tager appetitten fra frokosten.

Du skal IKKE begynde at give hende flaske, hvis hun ikke spiser skemad. Det er vigtigt, at hun ikke drikker sig for mæt i mælk. Mængden af mælk skal gradvist trappes ned nu og indtaget af rigtig mad sættes op. Giv hende masser af vand sammen med maden, det kan også nogle gange gøre, at hun så spiser lidt mere, hvis hun får et par skefulde, lidt vand og så et par skefulde grød eller mos igen, og derefter vand. Så hun får hjælp til at "skylle maden ned"... og så hendes væskebehov dækket af vand. De 4 flasker er passende for hendes alder, hun skal ikke have yderligere mælk.

Og ja - så er det en god idé at have lidt tålmodighed :) Og ikke blive for nervøs. Når du tilbyder hende mange små måltider, så sikrer du, at hun får, hvad hun har behov for - og hun må gerne flekse sit behov. Det er helt fint, at hun nogle gange spiser 1 dl. og andre gange kun et par skefulde - lige nu er det vigtigste, at hun spiser, og at hun forbinder det at spise med noget rart. De gange, hvor hun ikke spiser så meget, så må du sige til dig selv, at der så ikke går så lang tid, før hun tilbydes noget igen, og så spiser hun nok lidt mere der :)

Hvis det ikke fungerer med mad i hånden før hun tilbydes skemad, så er det også rigtig fint, at du tilbyder hende noget at sidde med, når hun har spist. Du kan f.eks. godt starte med at give hende lidt på en ske, hjælpe hende med at holde fokus og få lidt mad indenbords - og derefter tilbyde hende lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende, som hun så gnaver lidt i selv, imens du så spiser din mad. Det er også en fin måde at gøre det på :)

Nogle gange kan det være en idé at give hende en ske i hånden samtidig med, at du mader hende med en anden ske, det kan også forsøges. Og faktisk har jeg et par gange oplevet, at det kan være et forsøg værd at lave en "agurke-ske", hvor du skærer et skelignende stykke ud af en agurk og så mader hende med denne ... :)

Derudover tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du hjælper hende med at finde ud af, at det nu er spisetid.. Hun ...


Annonce

... skal sidde i den høje stol og du skal sætte dig overfor hende, så I har direkte kontakt. Hold skålen med mad i din ene hånd og skeen i den anden og fang så hendes opmærksomhed med din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne munden, så hun også gør det, og så ind med skeen. "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejlig mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.

Når hun bliver forstyrret/afbrudt af noget, så vis hende, at du hører det og ser det. Giv hende den pause, giv hende lidt vand og fang så hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brrr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om. Bare det at du siger "mam-mam-mam" vil åbne din mund, og hun vil spejle sig i dig.

Hvis hun er en nysgerrig og aktiv pige, så kan det godt være nødvendigt at gøre en lidt ekstra indsats for at få skemaden gjort interessant og netop hjælpe hende til at holde fokus - og det lyder som om, at du nok skal være lidt på hende der :)

Du må gerne give din datter forskellige former for frugtmos og bærmos. Frugt på grøden er også med til at øge jernoptagelsen, så det er fint at bruge. Frugt har en sødme og en konsistens, som mange børn godt kan lide - og nogle gange kan det være en fordel at medtænke det lidt søde, når du giver hende mos. F.eks. vil rodfrugter ofte have en sødere smag, hvis de bages i ovnen og derefter moses.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du kan også købe specielle sweet potatoes, som hun måske bedre kan lide smagen af end almindelige kartofler. Du kan også blande gulerod i grøntsagsmosen, det har også en sødere smag eller du kan bruge græskar, som også er søde i smagen..

Nogle børn kan også rigtig godt lide grøntsagsmos på glas. Når babymad kommer på glas, så bliver det varmebehandlet og det kan nogle gange give maden en sødere smag. Prøv derfor også at variere mellem hjemmelavet og færdiglavet babymad og se om du på den måde kan få lidt større variation i hende :)

Planen for dagen du sender ser meget fin og alderssvarende ud - så bliv endelig ved :) Og jeg håber at du har fået lidt idéer til, hvordan I kommer lidt videre - og også har fået lidt ro med på vejen...

Rigtig meget held og lykke - fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce