Annonce

Annonce

Svar: At falde i søvn uden gråd


2. maj 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære J

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter :) Og dejligt at høre, at far skal overtage barselsorloven lige om lidt, - det er guld værd for dem begge to!

Der sker udviklingsmæssigt meget med A lige nu. Hun gennemgår et stort udviklingsspring både motoriske og mentalt (separationsfasen), og mange børn vil i denne periode protestere mod søvnen. Hun vil mærke, at det er sovetid, fornemmer fint, at det er det, du vil have hende til - men hun vil ikke sove. Hun vil hellere følge med, opleve verden, lade sig fylde op med indtryk osv. og tiden skal ikke soves væk. Derfor protesterer hun.

Nogle gange kan det hjælpe at putte en lille smule senere, fordi du derved er mere sikker på, at hun så er parat, når hun puttes. I løbet af dagen vil det også være en rigtig god idé, hvis du kan lade hende sidde op i barnevognen, når I triller af sted. Det er dejligt for hende at sidde, kikke på verden, snakke med dig om ting, I triller forbi. Hun må gerne få en rosinbolle, lidt frugt eller lignende i hånden, som hun kan sidde og sutte på og pille i - det kan virke næsten meditativt at sidde og gumle på noget. Og du skal ikke lægge hende ned, før hun tydeligt er parat til at sove. Det er vigtigt, at du anerkender hendes lyst til at sidde og følge med. Læg mærke til tiden, se på klokken, når hun falder i søvn, det kan give dig en idé om, hvornår hun reelt er parat til at blive puttet.

Det betyder, at I skal skifte soveposen ud med en lille jakke, så hun kan sidde op i sin vogn og følge med - og ikke puttes, lægges ned og derfor protesterer.. så nogle lidt nye rutiner kan være nødvendige her :)

Om aftenen kan det nogle gange hjælpe at give flasken i sengen, hvor I ønsker, at hun skal falde i søvn. Det kan også være en god idé at lade putteritualet foregå på værelset og ikke i stuen. Det at skulle gå i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er naturligt svært for små børn - især for jeres datter lige nu, fordi hun er i separationsfasen. Hvis I giver flaske i stuen og derefter går til værelset, så er der en risiko for, at hun oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer derved, at nu slutter det dejlige og i stedet starter "den forfærdelige" separation.

Det samme sker hvis hun falder til ro i din favn og derefter gives til far.. så skal hun igen falde til ro og oplever, ...


Annonce

... at du går fra hende - det kan være forklaringen på, at det er svært for far at putte. Det er ikke fordi far gør noget forkert. Det handler om, at selve skiftet forvirrer hende unødigt. Det er skiftet fra mor til far eller skiftet fra favn og ned i sengen, som gør hende ked af det. Og her er det at flasken så kommer ind. Hvis I putter hende i sengen og giver hende flasken imens hun ligger i sin seng, så oplever hun ikke skiftet fra favn, men oplever at få lov til at falde til ro, hvor hun ligger. I bør elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger helt fladt, og du skal naturligvis stadig være der, berolige hende med dine hænder, nærhed osv. Det vil også være rigtig godt, hvis I kan nå dertil, hvor hun slipper flasken, smiler til dig og triller om på siden og sover.

At vænne hende til at falde i søvn i egen seng er også en god idé i forhold til også at få hende videre i søvnen omkring midnat. Det lyder som om, at hun falder i søvn tæt med dig, selvom hun ligger i sin sovepose, så er du tæt ved hende - og derfor søger hun dig naturligt om natten. Du må lige nu gerne give hende den tryghed og nærhed, men prøv om du også sen aften, kan berolige og betrygge og få hende tilbage i egen seng igen. Gerne efter hun har fået flaske, eller også her give flasken i sengen, så hun igen hjælpes til at sove videre, hvor hun ligger.

Også om aftenen skal I overveje, om hun skal ud af soveposen. Separationsfasen gør naturligt, at hun har en stor motorisk uro og rastløshed i kroppen. Det er svært for hende at finde fysisk ro. Og nogle gange er det derfor super godt med soveposen, fordi den hjælper hende til at slappe af og finde roen, men andre gange irriterer den og frustrerer den, fordi den hindrer hende i at skifte stilling - og hun kan godt have behov for at tumle lidt rundt, før hun kan sove. I skal derfor overveje, hvad der vil være bedst for hende lige nu, hvad der vil give hende størst ro :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Så er det naturligvis også vigtigt, at hun får mad nok hele dagen igennem. Det er meget fint med to flasker i døgnet nu, og jeg vil foreslå jer, at de ligger aften og sen aften, fordi det lyder som om, at det vil hjælpe jer til bedre søvn og bedre nætter :)

Men hun skal om dagen have mange små måltider og mættes godt, fordi det naturligt også vil sikre, at hun så sover en bedre nattesøvn og ikke vågner for mange gange.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce