Svar: Vågner ofte
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre at I har fået en dejlig lillesøster - og at hele familien trives, skønt :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og det første jeg tænker er umiddelbart, at det vil være godt med to lure dagligt, med den alder jeres datter har. Men da hun står tidligt op af sin middagslur, eller snarere ofte sover en kortere lur her, så bliver det nødvendigt med en powernap sidst på eftermiddagen, og den er svær at få hende til at tage, fordi hun nok egentlig villle trives bedst med to lure...
Så.. for at få hende til at sove en lidt senere middagslur og måske også en lidt længere middagslur, så hun ikke behøver blive puttet kl 17, så vil jeg anbefale dig, at du i en periode forsøger at lægge et bad ind midt på dagen - og mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7: Havregrød, evt. med lidt frugtmos eller revet frugt som topping, vand af kop.
Puttes til morgenlur ca 8.30-9.
Formiddag 10: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.
Ammes og puttes til middagslur - måske kl. 13-13.30.. Du kan lægge dig med hende i din seng eller du kan trille hende en tur og håbe, at du på den måde kan holde hende sovende. Hvis du lægger dig med hende må du meget gerne være parat med brystet, når hun efter 45 minutter viser tegn på at ville vågne, am hende og hjælpe hende på den måde videre ind i søvnen.
Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad og mad med mere bid, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca. 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge brystet og puttes derefter tilbage i egen seng igen. Og skal herefter lære at sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se, så har jeg forsøgt at rykke tidspunkterne lidt - jeg starter med at indføre et bad før middagsluren, for at få hende til at sove lidt senere middagslur, i håb om at det vil hjælpe hende bedre igennem eftermiddagen og måske også gøre, at hun så kan puttes lidt senere til natten - og igen måske vil starte dagen lidt senere om morgenen, så hele rytmen gradvist bliver rykket en smule.
Derudover, så er det vigtigt, at du nu forsøger at fylde hende godt op med skemad - grøntsagsmos, kød, fisk, mad i hånden og naturligvis også stadig grød. Hun bør tilbydes to grødmåltider dagligt, resten bør være mos. Det vil være rigtig godt med 4 amninger nu og jeg anbefaler, at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften - og lige netop i forhold til amning, er der også nogle overvejelser.
Det er fint, at du bruger brystet til at hjælpe hende videre i søvnen undervejs i middagsluren, fordi det er vigtigt at sikre hende den ekstra søvn. Men - generelt skal du være opmærksom på, at din datter ikke længere bør falde i søvn med brystet. Du fortæller, at din datter ammes i søvn og derefter lægges i egen seng og herefter vågner hun så og ammes flere gange om natten.. Det lyder derfor som om, at hun er ved at få et søvnassociationsproblem.
Søvnassociationer er de rutiner vi forbinder med at skulle sove og der findes gode og mindre gode søvnassociationer. De gode er f.eks.:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
De mindre gode er f.eks.:
Bryst, ...
... flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis jeres datter er afhængig af bryst eller afhængig af at være i din favn for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. For det betyder, at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen, uden at du tilbyder hende bryst igen og igen hele natten igennem. Og det lyder faktisk som om at det kunne være tilfældet hos jer.
Derfor bør du nu arbejde på at adskille bryst og søvn - og hun kan det faktisk godt, for i følge din dagsplan, så ammes hun ikke før sin formiddagslur, så de skal du holde fast i:) Hun bør stadig blive ammet før middagsluren og også om aftenen, før hun puttes til natten, men du skal forsøge at trække brystet til dig og sætte noget andet i stedet, så hun ikke falder i søvn med brystet i munden. Det vil være rigtig godt, hvis hun lige når at registrerer, at hun ligger for sig selv, ligger uden bryst og favn og også meget gerne f.eks ligger i sin barnevogn eller i sin tremmeseng, så hun falder i søvn der, hvor du ønsker, at hun skal sove.
Og så er der problematikken omkring sutten. Du skriver, at jeres datter vågner mange gange og ofte skal beroliges med en sut (eller bryst). Det lyder som om, at jeres datter måske også er ved at få det, jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn...
Vanebetinget afbrudt søvn opstår, når vi forældre (ofte i bedste mening) kommer til at give vores børn en vane, som gør barnet afhængig af os om natten. Og det er ofte sutten. De er vigtigt at skelne imellem, hvad der giver vanebetinget afbrudt søvn og hvad der ikke gør ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Små børn vil naturligt have mange opvågninger i løbet af en nat. De fleste vågner op et sted mellem 10-20 gange hver nat - det gør vi voksne også - og her registrerer vi, at alt er, som da vi faldt i søvn. Hvis det er tilfældet, så sover vi roligt videre. Når børn har disse opvågninger, så skal vi hjælpe dem videre i søvnen, og det er her helt fint at hjælpe barnet med at blive lagt om på den anden side, putte dynen om barnet osv. De at hjælpe med stillingsskift er helt naturligt, for med den alder hun har, så kan hun naturligt ikke selv finde en rar stilling at ligge i.. MEN, du skal passe rigtig meget på, at du ikke giver hende sutte i munden hver gang.
Det er helt naturligt at sutten ryger ud af munden på hende, når hun sover, og hvis du per automatik kommer den i munden på hende, hver gang hun har sine små opvågninger, så er det, at det på sigt kan give jer problemer, fordi hun så lærer ikke at kunne sove uden sin sut. Hun bliver afhængig af, at du igen og igen putter den i munden på hende.
Det er ikke på samme måde problematisk at hjælpe hende med at skifte stilling, for hun lærer dette i takt med, at hun motorisk bliver stærkere og hendes behov for din hjælp bliver således mindre og mindre. Men at finde sutten er selv vil være rigtig svært. Prøv derfor om du kan undgå at give hende sut igen og igen og i stedet hjælpe hende med beroligende hænder, nærhed, vugge hende lidt der hvor hun ligger og på den måde lulle hende ind i søvnen.
Det er naturligt, at hun kan vågne og græde og lige nu drømme rigtig meget - og det er her, at du skal forsøge at hjælpe hende videre i søvnen med dine hænder, nærhed osv. men uden at tilbyde bryst eller sut hver gang.. Og så vil det være rigtig godt med mere mad i løbet af dagen og som sagt nok en lidt senere rytme, fordi hele dagens forløb naturligt også påvirker nattens forløb. Tingene hænger sammen :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.