Svar: Lægger sig til at sove når maden kommer
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge :)
Når børn afviser flasken, så skyldes det ofte to ting:
- enten flaskesutten, at hun ikke kan finde ud af sutte på den
- eller smagen af erstatning, at hun ikke bryder sig om smagen
I har skiftet til en anden flaskesut, og det har også fungeret i en periode, så det burde ikke være problemet. Der sker dog ikke noget ved, at I forsøger med en anden erstatning, for at se om en anden smag kan give hende lidt fornyet interesse. hvis man ammer, så vil mælken hele tiden ændre smag efter, hvad kost moderen indtager. Og det er derfor ikke usandsynligt, at børn der får modermælkserstatning godt kan løbe lidt træt i smagen og kan have brug for lidt fornyelse...
Derudover så skal I naturligvis sikre jer, at spisetidspunktet er rigtigt - og hun lyder sulten. I fortæller, at hun er begyndt at melde sig selv, hun sutter på sin hånd og virker søgende - og det er et godt tegn. Det vil være rigtig fint, hvis hun spiser hver 3-4 time og I må gerne forsøge at hjælpe hende med til en rytme med nogenlunde faste spisetider, fordi det også er med til at give hende lidt fornemmelse af mæthed og sult og dermed være mere parat, når flasken kommer.
En skitseret rytme kunne se således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover videre
Vågner, leger, aktiveres godt, pludres med osv.
Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur
Vågner, leger, og må meget gerne komme i bad, som stimulerer hende rigtig godt både motorisk og mentalt.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Vågner, leger, pludrer, aktiveres igen
Flaske og puttes til dagens 3. lur
Aften: Er ofte vågen og aktiv om aftenen. Mange børn har en længere vågenperiode om aftenen i denne alder og det er helt okay :)
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske og sover videre
Nat: Flaske og sover videre
Vær opmærksom på, om hun får tendens til at falde i søvn, når I sidder med hende - altså om det bliver lidt for tæt og hyggeligt, varmt og dejligt, så hun lulles i søvn hos jer og derfor ikke spiser. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god idé at I lægger hende ved siden af jer eller evt. putter hende i sengen nog giver hende flasken der, hvor I ønsker hun skal sove - fordi det bliver knap så tæt, som I jeres arme. I kan også prøve at give hende flasken i det jeg kalder "siddende på skrå" eller i den "siddende stilling" (se Helens bog om Amning & Flaske side 206-207), fordi det ikke bliver helt så tæt og samtidig gør, at hun måske bedre kan koncentrere sig om at spise. Nogle børn har også glæde af at få flaske imens de sidder i en skråstol eller ligger under deres aktivitetsstativ, og så er der også børn, som spiser bedst i søvne - og ...
... hvis hun kan det, så er det helt okay. I skal ikke være bange for, at hun så ikke lærer at spise imens hun er vågen og det vigtigste er, at hun får sin mælk.
I bør også overveje brugen af sut. Det er vigtigt, at hendes suttebehov stilles på flasken og ikke på en narresut. Pas derfor på, at I ikke giver hende for meget sut imellem måltiderne og giv hende ikke sut, før hun skal spise. Det betyder, at I ikke bør holde hende hen eller trøste hende med en sut, imens hun bliver skiftet eller imens I venter på at flasken får den rigtige temperatur. Hvis hun har suttet på en sut før hun får flasken, så er der en risiko for, at hun har brug kræfter på netop at sutte på sutten og derfor er for træt til at tage rigtigt fra, når I så tilbyder flasken. Minimer derfor brugen af sut og især før hun skal spise.
Nogle gange kan det være en god idé at trække lidt mme op i en engangssprøjte f.eks. på 10 ml og så dryppe mme i munden på hende. Nogle børn kan suge stemplet i bund og drikker 10 ml uden problemer og I kan gentage processen et par gange. Når hun har fået smag for mælken og fornemmer, at det er spisetid, så kan I tilbyde hende flasken og så vil hun måske tage imod den og spise uden større problemer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal naturligvis holde øje med hendes vandladninger. Det er vigtigt, at hun tisser godt og hendes urin er klar. Det kan godt være, at hun kan optage næringen fra mme rigtig godt, og at hun derfor ikke behøver sit fulde udregnede behov for at trives, men umiddelbart bør hun indtage mere end halvdelen af sit udregnede behov.
Med den alder hun har, vil jeg sige, at I skal regne med at hendes behov er ca. 150 ml pr kg hun vejer. Det betyder, at hvis hun f.eks. vejer 5.5 kg, så vil hendes døgnbehov være 825 ml. Fordelt på f.eks. 7 flasker, så giver det ca. 120 ml i hver flaske. Vejer hun mere, vil hendes døgnbehov naturligt være højere, vejer hun mindre, vil hendes behov være mindre...
I skal også sikre jer, at hendes mave fungerer. Hvis hun har tendens til forstoppelse, så kan det nedsætte hendes appetit betydeligt. Det er derfor vigtigt, at hun har gang i maven. Hendes afføring må ikke være hård, men skal være blød og hun bør have afføring en gang i døgnet. Hvis hun ikke har det, så bør I tilbyde hende afføringsmiddel f.eks. laktulose. Hun kan her få 1 ml pr kg hun vejer, gerne fordelt på to doser, så hun får morgen og aften. Det er naturligvis en forudsætning for afføring, at der også kommer mælk indenbords... Hvis hun stadig ikke tager nok mælk til sig, hvis hun har hård mave eller sparsom afføring, så synes jeg, at I skal kontakte jeres læge og få hende tjekket igennem. Det vil også være relevant at tale med lægen om, hvor lille en mængde mælk der er acceptabel, og lægge en plan for, hvordan I skal forholde jer, hvis hun så ikke indtager dette...
Håber I kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.