Annonce

Annonce

Brev:

Trivsel i vuggestue - 15 mdr.


7. maj 2017

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Trivsel i vuggestue - 15 mdr.

Kære Helen

Jeg skriver til dig, da jeg er i tvivl om, hvor vidt min 15 måneder gamle søn trives i vuggestuen, hvor den første tid har været præget af stor udskiftning i pædagogerne.

Min søn startede i vuggestue, da han var 9,5 måneder gammel. Han er meget nysgerrig af natur og synes derfor alt i vuggestuen var nyt og spændende, så pædagogerne mente, at han var klar til en relativ hurtig indkøring på lidt over en uge. Det gik som sådan også fint i den første uge, hvorefter han blev syg og derfra var det lidt op ad bakke, da det gik op for ham, at det var permanent, at han skulle afleveres og ikke gå hjemme hos mig. Derefter havde vi cirka 2,5 måneder, hvor han ofte var syg – lungebetændelse, mellemørebetændelse mv., hvilket resulterede i, at han for 1,5 måned siden fik dræn i ørerne.

Samtidig med at han har været meget syg, har der været stor udskiftning i personalet på stuen: den ene af de faste pædagoger på stuen stoppede tre uger efter, at min søn var startet i vuggestuen, hvorefter der kom en vikar på stuen, som var der i et par måneder. Vikaren rykkede derefter tilbage på sin egen stue, da der startede en ny pædagog, som erstatning for den pædagog, der stoppede. I samme ombæring blev den anden faste pædagog på stuen sygemeldt og derfra har hverdagen på stuen været præget af en stor udskiftning i vikarer samtidig med at den faste pædagog jo var helt ny. Samtidig var der også perioder, hvor pædagogerne naturligvis var syge, så der var nogle dage, hvor der var en pædagog alene med 11 børn. Når jeg i den periode hentede min søn, var der totalt kaos på stuen – børnene græd, nogle stod oppe på højstolene og det virkede som om, at pædagogerne havde mistet overblikket på mange områder.

Udover at der var en ny vikar på stuen hver dag, så var der heller ikke styr på de lavpraktiske ting såsom vand i vandhanerne, så børnene kunne få vasket hænder, papir til at tørre hænder i mv. Derudover havde vi heller ikke nogle pædagoger, at tale med, når vi afleverede og hentede vores søn – pædagogerne virkede stressede og kunne ikke informere os om hvordan det eks. var gået med vores søn i løbet af dagen, hvilket jo var vigtigt for os, da han i den første tid var ked af at gå der. Efter noget tid kunne jeg mærke på min søn, at han blev meget urolig og jeg oplevede flere meget utrygge situationer på stuen, så jeg talte med ledelsen i institutionen en dag, hvor der tilfældigvis også var en anden forælder til et barn på stuen, som udtrykte din utilfredshed med situationen. Det resulterede i at souschefen blev indsat som fast pædagog på stuen, hvilket gav lidt kontinuitet og ro. Hun er så sidenhen blevet erstattet af en ny pædagog, som skal være vikar på stuen indtil den sygemeldte pædagog vender tilbage.

Min søn har derfor i sine første fem måneder i vuggestuen skulle forholde sig til mere seks ”faste” pædagoger og et væld af vikarer. Selvom der nu er kommet lidt mere ro på (de faste pædagoger har maksimalt været der i hhv. 1,5 og 1 måned), så er jeg stadig i tvivl om hvorvidt min søn trives. Han er blevet lidt sværere at aflevere igen og jeg synes ikke at han ser så glad ud dernede, når jeg henter ham, men samtidig er det jo bare øjebliksbilleder, som vi får, når vi afleverer/henter.

Det der gør mig utryg er, at den nye pædagog har gjort sig nogle observationer, ...


Annonce

... som slet ikke stemmer overens med vores herhjemme. Hun siger bl.a. at vores søn ikke er så glad for at være udenfor (på legepladsen/på tur), men vi oplever, at han elsker at være udenfor og er ofte svær at få med op i lejligheden, da han godt kan lide at se på biler og dyr, lege på legepladsen mv. Så vi oplever altså, at han er meget tryg udenfor og giver slet ikke udtryk for noget i nærheden af at være utryg. Derudover siger hun, at han trækker sig lidt over i et hjørne, når der er mange børn på stuen – særligt når de større børn er der. Vi oplever, at han er meget glad for andre børn – opsøger dem bl.a. på legepladsen og virker slet ikke utryg ved situationen. Pædagogen siger også, at han efter sin lur godt kan lide at sidde og spise eftermiddagsmad i en times tid, hvor han samtidig sidder og kigger på de andre børn. Herhjemme er han god til at sidde og spise ved bordet, men når han er færdig, kan det kun gå for langsom med at komme ned og lege videre. Han har også et voldsomt temperament, som mange i hans alder nok har, men det har pædagogerne heller ikke oplevet.

Jeg bliver utryg ved at pædagogens oplevelse af vores søn ikke stemmer overens med vores. Pædagogen mener, at noget af det skyldes, at han er den yngste på stuen, og der er selvfølgelig også nogle store børn, men der er også flere som kun er to måneder ældre end ham. Jeg er bange for at han af den ene eller anden grund ikke kan være sig selv i vuggestuen – at den kaotiske situation har påvirket ham så meget, at han er blevet utryg ved at være der. Omvendt tænker jeg, at han vel ikke ville være så glad, tryg og nysgerrig, som vi oplever ham herhjemme, hvis han ikke trives i vuggestuen. Hvad tænker du? Har jeg grund til at være bekymret eller er det naturligt, at min søn måske har en lidt mere tilbagetrukken adfærd i vuggestuen? Bør jeg overveje at finde en anden vuggestue til min søn?

Og lidt i relation til ovenstående, så er det sjældent at min søn kommer uden for og får frisk luft i vuggestuen(enten på legepladsen eller på tur), hvilket jeg egentlig havde forventet var en næsten daglig del af hans hverdag, da han startede. Jeg tror maksimalt han har været udenfor 10 -15 gange på fem måneder. Er det normalt eller kan jeg godt tillade mig at forvente mere? Tænker også at det kan være derfor at han virker utryg ved at være udenfor i vuggestuen, når det sker så sjældent og er med forskellige pædagoger, når det endelig sker.

Ligeledes er jeg i tvivl om, jeg kan tillade mig at forvente at få en daglig om end hurtig opdatering på min søns dag i vuggestuen. Jeg spørger til det, hver dag jeg henter ham, men flere af pædagogerne virker nærmest overraket over mit spørgsmål – hvordan har han haft det i dag – og jeg oplever ofte, at de måske endda ikke ved noget om hans dag.

Jeg ved godt at vuggestuerne ofte er presset på ressourcer, men da det jo er mange timer i løbet af en dag, min søn er i vuggestue (typisk 7 timer), er jeg interesseret i hvordan han har haft det – herunder hvor meget han har sovet, spist og hvad han sagde til en ny aktivitet. Alt sammen for at få en fornemmelse af, om han trives. Forventer jeg for meget her?

Jeg glæder mig meget til at høre, hvad du tænker om trivsel i vuggestuen. Håber ikke det er alt for forvirrende at læse. På forhånd mange tak for dine input.

Venlig hilsen
L

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce