Svar: 7 mdr. - stoppe amning om natten
Kære Mette
Det er fint at du forsøger at nedtrappe amningen om natten og det er rigtig godt at far er den, som tager over. Du har ret i at jeres lille pige godt kan blive forvirret over at ligge nær dig, da du lugter af mælk og at hun så derfor gerne vil ammes, men I kan naturligvis forsøge om hun kan falde til ro nær dig, uden amning.
Nogle børn kan ikke forholde sig til at de kan blive ammet nogle gange og andre gange ikke - de kender ikke klokken og logikken bag, andre børn affinder sig fint med amning et par gange om dagen og har ingen problemer med at skulle undvære brystet om natten. Det er altså meget forskelligt og I må forsøge og se hvordan jeres datter har det. Bliver hun ked af det, når hun ligger lige op ad brystet, så er det naturligvis synd, men falder hun bedre til ro på den måde, så er det jo godt. Tag en t-shirt eller lignende på, så brystet ikke er lige til at få fat i. Prøv om hendes uro skyldes at hun bare gerne vil ligge nær dig og om det kan lade sig gøre.
Deruover vil jeg sige at ting jo tager tid og det er ofte sådan at det kan gå godt i et par dage og så gå lidt tilbage igen. Det vigtige er bare at du fortsætter den gode rutine.
Din datter er knap 7 mdr og derfor stadig en lille pige, som har behov for en ret stor mælkemængde. Hun har derfor behov for fortsat at blive ammet meget og størstedelen af hendes mælkeindtag skal de næstemåneder fortsat være modermælk. Først når hun er 9 mdr. kan komælk begynde at udgøre en større mængde af hendes mad.
3 måltider mad i løbet af dagen har hun behov for nu med den alder hun har og planen for dagen ser fin ud. Jeg synes også det lyder som en god idé at du ammer hende ved midnats tid, således at hun sover igennem til næste morgen. Efterhånden som hun bliver i stand til at spise større portioner og derved mættes mere i løbet af dagen, kan du lade være med at amme så sent, men lige nu er det fint.
Om din datter er sulten ...tja det kan hun jo godt være i og med at hun ikke tilbydes mælk om natten længere. Kunne du evt. prøve at tilbyde hende mælk af en kop sammen med skemaden, simpelthen for at se om det kunne mætte hende lidt mere. Du kan give sødmælk eller modermælkserstatning og du kan vurdere om ...
... mælken skal lunes lidt eller gives kølig. Du kan også prøve at give hende lidt mælk af en kop kl 6, når hun vågner. Det at få lidt i maven kan godt skabe appetit til mere, når det så er tid til grøden. Hun skal bare ikke have så meget at hun bliver for mæt.
Med hensyn til at amme tidlig morgen, så synes jeg egentlig godt at dette kan gå, med den alder hun har. Det kan dog kræve at du er ekstra meget opmærksom på ikke at give efter, når hun så begynder at vågne 10 minutter tidligere dag efter dag, for så er I pludselig tilbage igen, hvor hun bliver ammet kl 04 og ikke kl 6.
I princippet er der ikke noget i vejen for at morgenamme og mange bibeholder denne amning, sammen med 'godnat-tåren' til barnet er ret gammelt. Det kan være en god måde at sige godmorgen og godnat på, også når barnet skal til at passes ude. Du kan derfor også tage med i dine overvejelser hvorlænge du ønsker at amme din datter og hvad du tænker vil være rart for jer begge i tiden frem.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er svært at sætte en bestemt alder på mht tidspunkt for slutamning. Nogle børn er jo i stand til at spise så meget i løbet af dagen, at de kan sove fra kl 20 til 06 uden at blive tørstige, hvor andre børn har behov for noget at drikke (vand) i dette tidsrum. Atter andre bliver først puttet ved 22 tiden og kan så sove til næste morgen og umiddelbart vil det måske være muligt for jer at tilpasse det.
Du kan jo forsøge at amme hende lidt tidligere, således at du langtsomt prøver at rykke kl 24 måltidet frem (23.30, 23.00) og så prøver at nøjes med amningen kl 22. Det kommer jo også an på hvor meget du fornemmer at hun spiser hos dig kl 24. Hvis hun spiser meget, så har hun jo behov, men hvis det er overstået i løbet af ganske få minutter, så kunne du måske prøve at springe over. Som sagt så kan nogle børn godt klare sig fra kl. 22, på den anden side er hun ikke så gammel og er først lige kommet til 3. skemåltid - jeg synes du skal give hende lidt tid og se om ikke tingene ændrer sig, når hun er omkring de 9 mdr.
I 9 mdr´s alderen kan hun jo tygge sin mad og spiser familiemad og bliver på den måde dækket ind på en helt anden måde. Der sker rigtig meget i løbet af de næste måneder:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.