Svar: Græder når jeg lægger ham
Kære Kris
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Det er rigtig godt, at du ammer din dreng som en fast del af hans putteritual. Det vil hjælpe ham til at falde til ro, koble fra og overgive sig til søvnen, samtidig med at det også sikrer en lidt længere lur, hvis han har fået mælk lige før han bliver puttet :)
Det vil dog være rigtig godt, hvis han begynder at kunne blive flyttet fra din favn før han sover helt. Det vil sige, at du skal ikke flytte ham vågne, men flytte ham der, hvor han næsten sover, men dog er vågen nok til at registrere, at han flyttes ned i sin seng. Så han ikke når at falde i søvn, oplever skiftet fra favnen for voldsomt og bliver ked af det, men netop med dine hænder, nærhed osv. kan lulles videre ind i søvnen i sengen, hvor du putter ham.
Du fortæller, at han nogle dage leger lidt og derefter falder i søvn, og det skal der naturligvis også være plads til. Men det lyder som om, at han faktisk er for vågen, når du lægger ham fra dig og han derfor bliver ked af det. Prøv derfor at flytte ham fra din favn lidt senere, så han er lidt mere træt og lidt mere parat til at blive puttet.
Det kan være svært altid at ramme det rigtige puttetidspunkt og hvis det ikke lykkes, og han græder og bliver rigtigt ked af det, så må du naturligvis tage ham op, trøste og berolige, evt. tilbyde brystet lidt mere, og når der er ro på igen, så forsøger du atter at ...
... putte ham fra dig.
Du kan også bruge "op-ned-metoden", hvor du putter ham, og hvis han græder, så tager du ham op, trøster og beroliger og når han så atter er rolig, så prøver du at putte ham igen, stå ved ham trøste med dine hænder, nærhed osv. Vippe ham lidt med hånden på hans hofte, så han på den måde lulles ind i søvnen - og hvis han så græder igen, så tager du ham op igen, får ro på og forsøger så at putte igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle børn har glæde af på den måde at komme op og ned, op og ned flere gange og lærer til sidst at finde roen i at være i sengen, fordi de fornemmer, at de ikke er alene, at du er der, og de netop får nærheden og trygheden i din favn, når de har brug for det - og puttes så, når de igen virker parate. Andre børn bliver frustrerede af at komme op og ned flere gange og her kan det så være bedre at gøre det, som du allerede gør - give ham sutte, hjælpe ham med at skifte stilling, vugge ham, hvor han ligger osv. så han på den måde hjælpes til at overgive sig til søvnen, der hvor du ønsker, han skal sove.
Hans alder og udvikling spiller naturligt også ind lige nu. Det er svært for ham at koble fra og finde roen, fordi der sker rigtig meget med ham både motorisk og mentalt. Så prøv at holde fast i de gode rutiner I har. Genkendelighed giver tryghed, og på den måde vil tiden også arbejde for jer :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.