Svar: Mad og søvn - snart 7 mdr.
Kære Simone
Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Det lyder som om, at Lilli stortrives og er kommet godt igang med skemaden, og det er rigtig fint.
Det lyder dog også som om, at du skal forsøge at øge hendes indtag om dagen lidt, så hun får lidt større måltider og får lidt flere måltider. Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Grød, evt. med lidt frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos - varier gerne mellem forskellige typer, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos, og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - måske omkring kl 13 - det afhænger af hvornår hun står op fra sin formiddagslur
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og lidt sveskemos som nu. Vand af kop.
Evt. flaske her - og sover måske stadig en powernap her, eller den springes måske nogle dage over.
Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes der med kød eller fisk i mosen, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20 - hvis hun har sovet 3. lure dagligt, er det fint, at hun puttes lidt senere.
Sen aften 23-24: Flaske og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten og sove 5-6 timer, at hun får både skemad, vand af kop og mælk nok hele dagen igennem. Og jeg håber at ovenstående plan giver lidt idé om hvordan :)
Det kan være en god idé, hvis du nu forsøger at starte dagen til nogenlunde samme tid hver dag. Jo mere fast hendes stå op tidspunkt ligger, jo mere vil resten af dagens rytme følge med og jo lettere bliver det for dig at sikre hende alle de måltider, som hun har behov for. Det vil være rigtig godt, at hun får skemad, når hun vågner og stadig får flaske, som en fast del af sit putteritual. På den måde er du med til at sikre hende plads nok i maven til begge dele :) som du kan se af dagsplanen, så går der stadig tid mellem skemaden og den efterfølgende flaske.
Du kan godt prøve med vælling sen aften, for at se om det kan mætte hende lidt mere til natten. Men der er ingen garantier :) Nogen har glæde af det, andre oplever ingen forskel. Der sker ikke noget ved at prøve, og hun må godt få vælling, med den alder hun har. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog ikke vælling, men anbefaler, at man giver almindelig modermælkserstatning og derudover tilbyder barnet skemad.
Hvis hun ikke er parat til øllebrød, havregrød, flerkornsgrød endnu, så er det helt fint. Så giv hende den grød, som hun er glad for - og prøv så gradvist at iblande nogle af de lidt grovere grødtyper sammen med det hun normalt får. Det vil sige, at du f.eks. kan give hende lidt havregrød blandet med majsgrød eller hirsegrød, så hun på den måde gradvist vænnes til ny smag og lidt mere bid.
Giv hende gerne ristede rugbrødsbjælker i hånden, som hun kan sidde og gumle på og øve sig mundmotorisk på. De er også med til at vænne hende til rugbrødssmagen.
Du bør give hende større stykker, som hun kan sutte på, opbløde med spyt, suge saften ud af, gumle på osv. og ikke små hapsere, som risikerer at sætte sig fast i ...
... halsen. De fleste børn er først mundmotorisk parat til at tygge brødhapsere i 8 måneders alderen, så lige nu bør du vente med dette. Det er en gravis proces, og det er vigtigt at give hende tid. Hun er stadig kun 6 måneder, så det er helt naturligt, at hun stadig bedst spiser cremet grød og mos. Det er svært for hende at kapere grovere grødtyper og grøntsager, der er moset med en gaffel. Giv hende derfor ikke for groft mad og mad med for meget bid, det er bedre at hun får noget, der er lettere for hende at spise. Det er bedre at hun så spiser lidt mere og at hun får forskellige fødevarer, oplever mange forskellige smage osv. og så kommer det med konsistensen hen af vejen.
Når du tilsætter kød og fisk i hendes grøntsagsmos, så kan du f.eks. tilsætte 1 tsk til 1 dl. cremet grøntsagsmos. På den måde giver kød/fisk lidt struktur og lidt nyt at vænne sig til, men uden at maden bliver svær at tygge. Og gradvist kan du så øge mængden af kød og fisk.
Når hun bliver 7 måneder, kan du nogle gange tilsætte lidt kogte ris til grøntsagsmosen, det vil på samme måde være med til at give lidt mere bid og vænne hende til at maden skal tygges lidt mere.
Du kan også med fordel variere mellem den hjemmelavede og færdiglavede grød og mos. Hvis du køber f.eks. flerkornsgrød eller lignende, så vil det ofte have lidt mere bid end den flerkornsgrød, som du selv laver, der ofte vil være grovere. Det kan også være en god overgang. Hvis du køber babymad på glas, hvor du kan variere mellem mange forskellige middagsretter og køber typerne der er beregnet fra 6 måneder, så vil du igen kunne give hende mad med lidt mere bid og vænne hende til ny smag og forskellig smag. Så en variation mellem det hjemmelavede og det købte kan være en måde at komme lidt mere igang på... Det færdiglavede babymad bliver ofte kritiseret for ikke at have bid nok, men som overgangskost og tilvænning til bid, kan det være en god idé at prøve :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun behøver ikke spise mere end 1 dl. af gangen, og glider der nogle dage kun 1/2 dl. ned, så er det naturligvis også helt okay - ligesom hun også gerne må spise 1.5 dl, hvis hun nogle gange kan det :) Det er vigtigt, at du ikke presser hende til at spise mere, end hun virker til at have lyst til - modsat så må du også gerne nøde hende lidt, så du sikrer dig, at hun spiser tilstrækkeligt.
Gradvist skal hendes flasker sættes ned... Alt efter hvordan hun spiser i løbet af dagen, og hvordan hun sover, så vil hun måske begynde at kunne springe flasken om eftermiddagen over og det samme med eftermiddagsluren... Og når hun så bliver 7 måneder, så trappes hun ud af formiddagsflasken, så hun her trives med 4 flasker, der ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Lige nu er det fint at bibeholde 6 flasker for at sikre, at hun ikke behøver søge flasken ekstra midt nat.. det er bedre at hun får en flaske ekstra om dagen, end at du skal give hende flasken kl 03...
Giv hende vand af kop til alle måltider og også gerne som tørstslukker imellem måltiderne - så hun vænnes til at drikke vand. Hvis det er for svært for hende at drikke af et snapseglas, så kan du også prøve med en tudkop.. men hun skal nok lære det hen af vejen, øvelse gør mester :)
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad", som guider dig igennem måned for måned, der er opskrifter, dagsplaner osv.
Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.