Annonce

Annonce

Svar: Dagsplan for dreng på 6 måneder


20. maj 2017

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Thomas´ mor

Tak for dit brev :) Det lyder som om, at Thomas stortrives!

De fleste børn vil i 6 måneders alderen begynde at trappe ud af deres 3. lur - især hvis de ikke starter dagen for tidligt. Det vil naturligt være sådan, at jo tidligere barnet står op, jo mere er der behov for 3 dagslure.. Men Thomas har det jo ret godt med at sove længe, og han er også begyndt at vise tegn på at ville springe sin 3. lur over, så det lyder som noget, du fint kan støtte ham i :)

Da han nu er 6 måneder, så vil det være rigtig godt, hvis du hjælper ham til en nogenlunde fast dagsplan og rytme. Det er vigtigt, fordi det er med til at sikre, at han tilbydes tilstrækkeligt mad og mælk i løbet af dagen og samtidig også sikre, at han får den søvn, som han har behov for. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at han har en sen søvnrytme og godt kan starte dagen kl 10.. Og det kan i princippet være helt okay, han må gerne stå op kl 10 og gå i seng kl 22, hvis I alle trives med dette. Arbejder du f.eks i aftenvagt, kan det være guld værd med en sådan rytme - men jeg går ud fra, at I gerne vil have, at han starter dagen tidligere og sover tidligere om aftenen, fordi han på sigt også skal i dagpleje eller vuggestue, og I skal møde på arbejde...

Derfor vil jeg anbefale dig, at du vækker ham om morgenen nu, hvis han ikke vågner af sig selv. Derfor - hvis han ikke begynder at vågne omkring kl 7.30-8, så synes jeg, at du skal vække ham, så han kan få morgengrød senest kl 8-8.30 - ellers skrider dagen let for jer... Han skal have mange små måltider hele dagen igennem, og mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og sover videre, vækkes, hvis han ikke vågner af sig selv før kl 7.30-08...

Morgen 8-8.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30-10: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12-13: Grøntsagsmos og der begyndes stille og roligt med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur - måske kl ca 14 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16.30: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Ammes/flaske evt. eftermiddag. Powernappen springes over

Aften 18.30: Grøntsagsmos og der begyndes også her med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende og vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten ca kl. 20.30

Sen aften eller først på natten 23.30-01: Ammes/flaske

Som du kan se af denne plan, så er der mange små måltider hele dagen igennem - hovedmåltiderne er morgen, frokost og aften og der udover er der små mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Han ammes (eller får flaske) stadig en del - ofte vil det være passende med 5-6 mælkemåltider nu ved siden af skemaden. Mælken midt nat kan trappes ud i takt med at han får mere skemad om dagen og samtidig får vand af kop og også stadig får sin mælk.

Med hensyn til ...


Annonce

... skemad, så skal du gå ret hurtigt frem nu. Også selvom han lider af børneeksem. Det vil være rigtig godt, at du øger med et måltid af gangen, så hvis han lige nu får 2 måltider dagligt - frokost og aften, så infører du nu morgengrøden. Derefter vil det så være godt, at du begynder at komme kød og fisk i grøntsagsmosen til frokost og aften, og så vil det være rigtig godt, at du også introducerer frugtmos.

Det er vigtigt, at han tilbydes varieret kost, men her i starten, må du gerne også give ham genkendelighed. Både så hans mave kan følge med, men også så han føler sig tryg ved at spise :) Det betyder, at de dage, hvor du gerne vil introducere ham til en ny grødtype, så kan du med fordel bibeholde en grøntsagsmos, som han kender og har fået flere gange. Og når du introducere nye grøntsager for ham, så kan du give ham en grød, som han kender. Så hele dagen ikke er fyldt med nye smage og ny konsistens lige nu :)

Men ellers så er det vigtigt, at han tilbydes variation og meget gerne mange forskellige grøntsager. Kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Han må få det hele, og du må meget gerne tage udgangspunkt i den mad, som I voksne spiser.

Han må også meget gerne få rodfrugter som selleri, spinat, rødbede og fennikel, men da det indeholder nitrat, bør det kun gives i små mængder. Max udgøre 1/10 af portionen og indeholder portionen mere, bør der gå 14 dage imellem, at du serverer dette.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Kød og fisk i grøntsagsmos skal koges eller laves i ovnen. Du kan give laks, rødspætte, torsk og andre milde fisketyper, du kan give kød som f.eks. kylling, kalkun, svin, kalv, okse, lam, and osv. Fisk kan ofte moses let med en gaffel. Det er ofte en fordel at bruge hakket kød i starten, men du kan også bruge små stykker kogt kylling, som du så selv hakker meget fint. Der skal ikke ret meget kød og fisk i grøntsagsmosen til at begynde med - det vil være fint at give ham en mos, som han er vant til og glad for, og så tilsætte f.eks. 1 tsk hakket kød eller fisk i hans portion - så det kun får en lille smule struktur og lidt ny fornemmelse for ham...

Grød kan være havregrød eller øllebrød - det er fint også at vænne ham til rugbrødssmagen og du må også meget gerne give ham ristede rugbrødsbjælker i hånden. Det er rart at gumle på, med den alder han har, hvor han måske begynder at have lidt ømme gummer :) Mad i hånden er også med til at stimulere ham rigtig godt mundmotorisk og også forberede ham på, at det er spisetid :)

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides du igennem måned for måned, du finder dagsplaner og opskrifter til hver måned. Der er også et fødevareleksikon, hvor du kan slå op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få, hvornår og hvordan...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Og rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce