Svar: Vågne timer midt om natten
Kære LJ
Tak for dit brev :)
Der er ingen tvivl om, at udviklingen spiller ind på lillebrors søvn netop nu. Han er i separationsfasen og det betyder, at der sker rigtig meget med ham både motorisk og mentalt. Og det I beskriver, at han "lægger sig op på alle fire og vækker sig selv" - det hører alderen til og det er et begreb, som man faktisk taler om - det kaldes "headbanging". Her vil han gentagende gange lægge sig i kravlestilling og rokke frem og tilbage, nogle gange vil han skubbe sig op i sengegavlen og ligge og banke hovedet ind i sengen - AV! Og han gør det i søvne. Han kan også have det, som kaldes "headrolling", hvor han ligger på ryggen og kaster hovedet fra side til side - det er også helt normalt for alderen og skyldes den udvikling, som han lige nu går igennem.
Det at han motorisk begynder at bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd, at han øver sig i at opleve verden osv. gør at han får rigtig mange stimuli, rigtig mange indtryk og alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes. Der sker under drømmene om natten. Derfor vil børn i denne alder ofte også opleves meget uroligt sovende, fordi de simpelthen drømmer rigtig meget. De kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. De har brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Og nogle gange er beroligende ord og kærtegn ikke nok, nogle gange må man tage ham op, vugge ham og putte ham igen. Andre gange må han have lov til at sove i dobbeltsengen, det er igen helt normalt for alderen.
Det er altså en periode, det er en udviklingsfase I skal igennem og det varer som regel et par måneder....
Det I skal være opmærksomme på er, at I ikke får skabt nogle dårlige vaner. Det kan være hvis I begynder at give ham flaske, hver gang han vågner om natten, eller hvis I begynder at tage ham op, gå rundt med ham og på ...
... den måde vænner ham til, at han skal vugges og gås rundt med om natten.. Det er uhensigtsmæssigt for jer alle på sigt, og han har lige så meget brug for sammenhængende nattesøvn, som I har.
Derfor skal I forsøge at hjælpe ham med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. I kan roligt hjælpe ham med stillingskift, hjælpe ham med at blive lagt ned igen, få dynen på, som han har sparket af osv. Det sker ikke noget ved at hjælpe ham med stillingsskift, for det lærer han i løbet af de næste måneder - i takt med, at han bliver bedre til at skifte stilling om dagen, vil han også blive bedre til at finde en rar stilling at sove videre i om natten og dermed kunne uden jeres hjælp.
Det vil også være rigtig godt, at I forsøger at holde fast i, at han falder i søvn i egen seng om aftenen, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Og ikke lærer at falde i søvn i jeres favn eller i jeres seng. Han bliver mere og mere bevidst nu, så hvis han lærer at sove hos jer, så bliver det sværere at få ham tilbage i egen seng igen...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og når han så vågner om natten, er urolig - så skal I prøve at vurdere, om det er nødvendigt, at I hjælper ham, eller om det vil være okay at trække tiden lidt og se om han kan finde videre i søvnen selv. Han drømmer rigtig meget nu, så mange af de lyde han laver, vil skyldes bearbejdelse af dagens oplevelser - og det er derfor ikke alle lyde, som I behøver reagere på. Nogle gange skal I lige trække tiden lidt og se om han selv finder ro, andre gange vil det være fint at lægge en beroligende hånd på ham, atter andre gange er han nødt til at blive lagt i en ny stilling og få gange, er det nødvendigt at tage ham op, berolige og putte ham igen... Det er en vurdering fra gang til gang, men det er som sagt en periode...:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, og at det giver jer lidt ro :)
Fortsat held og lykke med dem begge!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.