Annonce

Annonce

Svar: Døgnrytme - 11 mdr.


4. juni 2017

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lise

Tak for dit brev, dejligt at høre, at I er glade for mine svar - og også bruger min bog om børn og mad, tak :) Det lyder som om, at I trives i Norge :)

Som udgangspunkt skal man ikke vække børn, som sover - små børn falder i søvn, når de er trætte og har brug for at sove, og de vågner naturligt igen, når de er udhvilede og parate til at lege og møde verden...

Derfor kan man godt overveje, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at jeres dreng bliver vækket fra hver lur... Det er fint, at vække ham om morgenen. Når han har sovet en god lang nattesøvn, så sker der ikke noget ved at vække ham og lade dagen starte i nogenlunde tid. Samtidig er et fast stå op tidspunkt vigtigt for, at hele dagen ikke skrider for jer, men netop sikre at han får sin søvn, kan være aktiv, lege, får alle sine måltider osv.

Nogle børn trives bedre med en længere formiddagslur og sover så en kortere middagslur, andre børn sover en kort formiddagslur og en længere middagslur, og atter andre børn har det bedst med to nogenlunde lige lange lure - der er ikke nogen faste regler her, det vigtigste er, at barnet får den søvn, som barnet har behov for, og at barnet (og forældrene) trives med den rytme.

Men.. i 12-18 måneders alderen begynder mange børn at kunne nøjes med kun 1 lidt længere lur midt på dagen. Der vil ofte være tale om en overgang, så nogle dage har barnet stadig brug for to lure, andre dage går det fint med en lur.. Og det er hos jer lidt for tidligt... Jeres dreng har tydligt brug for sin lur om formiddagen. Han falder fint i søvn og kan sove længe der - og det må han godt. Det vil så naturligt betyde, at han vil sove en kortere middagslur... Det man skal være opmærksom på er, at søvn efter 1 års alderen, som ligger efter kl 16, ofte vil æde af nattesøvnen. Det betyder, at han kan blive svær at putte, at han kan begynde at vågne meget tidligt om morgenen eller at han begynder at få en vågenperiode midt om natten.

Hvorvidt I skal lade ham sove 3 timer om formiddagen og tilbyde ham en kortere middagslur, afhænger således af, hvornår den 2. lur så kommer til at ligge. For hvis han f.eks. sover formiddagslur fra kl 10-13 og sover sin anden lur kl 15.30-16.30, så risikerer I at få problemer med nattesøvnen. Har han brug for to lure, så er det derfor bedre, at han får de to lure fordelt, så han får en kort formiddagslur, en længere middagslur og kommer op før kl 16...

Det at han "kun" kan holde sig vågen til kl 10 tyder også på, at han stadig har behov for to lure. I takt med, at han begynder at kunne nøjes med en længere lur midt på dagen, vil han sandsynligvis begynde at protestere over at blive puttet til formiddagslur, fordi han ikke er træt nok, parat nok til at sove der, ligesom han af sig selv ofte vil begynde at vågne efter en kort lur.

Det skal hos jer også medtænkes, at han starter i institution til august, og det kan naturligt godt køre ham ekstra træt. Han vil i den ...


Annonce

... situation højst sandsynligt have glæde af en ekstra lur og derfor stadig have brug for to lure dagligt. Der vil ske så meget nyt, at han vil have glæde af det afbræk lurerne giver ham om dagen. At ændre på hans rytme nu, for at ændre tilbage i august ser jeg ikke nogen grund til...

Og så fortæller I jo, at han trives med den rytme, han har. Han udvikler sig rigtig godt, han falder rigtig fint i søvn og virker parat til at sove, når han puttes. Samlet får han den mængde søvn han har behov for, han bliver ikke ked af at blive vækket, men kommer op, leger, udvikler sig godt osv. og det fungerer for jer alle tre - og som udgangspunkt synes jeg ikke, at man skal ændre noget, som fungerer..

Så.. selvom man som udgangspunkt ikke skal vække ham - og det kan egentlig undre lidt, at det stadig er nødvendigt, at hans indre ur ikke har indstillet sig lidt mere, men det er fint - så synes jeg faktisk, det er okay. I hvert fald vil det være godt, at han fortsat starter dagen til samme tid hver morgen, og så må I prøve at vurdere, om han i løbet af dagen måske skal have lov til at sove lidt længere lure - måske vil han vågne af sig selv efter 1.5 times formiddagslur, så han måske generelt vil trives med f.eks. 2 x 1.5 times søvn om dagen i stedet for f.eks. 45 minutter + 2 timer... det kan godt være et forsøg værd.

Det vil sige, at en rytme så kunne se således ud:

Vækkes hvis han ikke vågner af sig selv, så han er klar til at spise morgenmad kl 7.30

Morgen 7.30: Havregrød, mælk eller vand af kop.

Formiddag 09: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - prøv evt. at lade ham sove, så han sover 1-1.5 time og måske så vil vågne af sig selv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 11.30: Rugbrød, rester fra aftensmaden, kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Der må også stadig gerne være grøntsagsmos, vand af kop.

Puttes til middagslur - tidspunktet vil variere efter hvor lang formiddagsluren har været. Vigtigt, at han kommer op før kl 16...

Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad til hånden, mad der kan spise med gaffel og med fingrene, og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv.

Tilbydes evt. en godnatgrød eller en banan, får børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca kl 20 - igen afhænger det lidt af, hvornår han så er stået op fra sin middagslur...

Som jeg læser jeres brev, så får jeres dreng nu kun 1 flaske i døgnet, og det er okay. Mange børn har dog brug for to flasker til de er 12 måneder gamle - flaske før middagslur eller flaske sen aften. Men hvis jeres dreng trives uden, så er det helt fint med den alder han har nu.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce