Svar: Mad og mælk - 8 mdr.
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Det vil være rigtig fint med 3 flasker i døgnet, nu hvor jeres datter er 8 måneder gammel og jeg anbefaler, at de 3 flasker ligger før middagslur, aften og sen aften. Samlet vil det være fint, hvis hun får mellem 500-600 ml mme i døgnet. Det vil sige, at hun f.eks. kan få 150-180 ml i hver flaske og så lidt mme i grød og mos. Så er hun fint dækket ind. Derudover skal hun have vand af kop - vand er den bedste tørstslukker og det er vigtigt, at hun også lærer at drikke vand. Vand gives sammen med måltiderne og som tørstlukker mellem måltiderne.
Der er ikke nogen fast mængdeangivelse på f.eks. kød. Det anbefales, at I giver jeres datter så varieret en kost som muligt og det betyder, at hun skal have:
Brød, gryn, kartofler, ris, pasta
Frugt, grøntsager
Kød, fisk, ost, æg
Fedtstof
Mælk (modermælkserstatning)
Det anbefales at hun får mest af brød, gryn, kartofler, ris og pasta samt grøntsager og frugt. Hvert måltid bør derfor indeholde disse ting.
Når du giver hende kød og fisk så anbefales det, at hun får forskellige typer - det vil sige kød fra kylling, kalkun, okse, svin, kalv og lam, og at du også giver hende forskellige slags fisk - både magre fisk og fede fisketyper. Fra 8 måneders alderen anbefales det, at du bruger kød og fisk som pålæg på hendes brød. Velegnet pålæg er f.eks. leverpostej, frikadeller, fiskefrikadeller, torskerogn og rester af fisk fra aftensmaden.
Hvis hun får kold frokost (altså rugbrød med forskellige pålæg) så vil det være godt, at hun får kød og fiskepålæg dagligt. Hvis hun får varm frokost behøver hun ikke få kød og fisk dagligt til frokost men gerne en gang ugentligt - og så bør I også spise kød og fisk om aftenen, hvor hun naturligt får samme mad som jer.
Mad som du laver udelukkende til hende bør tilsættes fedtstof og modermælkserstatning til hun er 1 år. I 9-12 måneders alderen kan hun begynde at få en lille smule komælk og kan dermed begynde at få lidt af jeres sovs om aftenen. Det er små mængder (50 ml)...
Flasken om formiddagen bør erstattes af et mellemmåltid og flasken om natten bør trappes ud. Samtidig vil det være rigtig godt, hvis du kan tilbyde hende en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Den kan være ...
... med til at mætte hende lidt ekstra til natten og hjælpe jer til at komme ud af natflasken.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke have flaske først - mellemmåltidet erstatter flasken...
Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og suppleres med grøntsagsmos - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas beregnet til børn fra 8 mdr. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Aften 17.30-18: Udgangspunktet mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også moset mad, samt mad i hånden. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød måske ca kl 19 - får herefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og skal herefter sove uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.
Hvis hun vågner og søger flaske kl 04, så må I give hende lidt mælk, men trappe gradvist ud, så hun vænnes til ikke længere at have behov for mælk på det tidspunkt.
Med hensyn til spisetidspunkter, så vil det være rigtig godt, hvis I kan spise sammen og derfor forsøge at have samme spisetider... Det er godt for hende, hvis I kan sidde sammen ved bordet, så hun kan spejle sig i jer og det at spise, netop forbindes med at familien samles, hygger sig, snakker om dagen, nyder måltiderne sammen.
Hun har brug for mange små måltider dagen igennem - 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider, så den "snacks" du ofte selv har lyst til, og hvor du kan se, at hun kikker efter dig - er måske der, hvor hun egentlig har brug for et mellemmåltid. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan tage lidt snacks sammen :) Hvis det er chokolade, bolsjer eller lignende, som I går og "snack´er" så kan i tilbyde hende lidt frugt, bær, brødskoper eller lignende alternativer...
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.