Svar: Kosttilskud under amning og til børn
Kære Mie
Tak for dit brev og velkommen til :)
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 2 år tilbydes et dagligt tilskud af D-vitamin de første to år. Hvis barnet er født præmaturt eller med en fødselsvægt på under 2500 gram skal barnet derudover tilbydes jerntilskud.
Anbefalingen for D-vitamin til børn, der født til tiden, lyder således:
Der gives 10 mikrogram (400IE) D-vitamin dagligt fra barnet er 2 uger til det er 2 år. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen ofte er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler, eller tørklæder) skal fortsætte med 10 mikrogram D-vitamin dagligt gennem hele barndommen - og formentlig hele livet, afhængig af soleksponering.
D-vitamin gives som dråber. Som udgangspunkt anbefales det ikke, at man tilbyder multivitaminpille i stedet. Hvis forældrene ønsker at give barnet en tyggevitamintablet (tidligst fra 1.5 år) skal barnet ikke have D-dråber.
Anbefalingen for jerntilskud til børn der er født til tiden men med en fødselsvægt under 2500 gram lyder således:
Der gives ca 8 mg jerntilskud dagligt til 6 måneder.
Hvis barnet får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal barnet have 1/2 dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller ca 8 mg hver anden dag.
Med hensyn til andre kosttilskud, så anbefaler Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt ikke, at man tilbyder barnet en multivitaminpille, idet børn generelt får deres behov for næringsstoffer fint dækket gennem kosten. Kosttilskud kan ikke erstatte en sund og varieret kost - og kosten indeholder flere vigtige stoffer end blot vitaminer og mineraler. Vælger man at give sit barn en multivitaminpille, er det vigtigt at vælge et produkt til børn med et indhold på omkring 100% af ADT for de forskellige vitaminer og mineraler for børn i alderen 1-10 år. Der sker hvert år alvorlige forgiftningstilfælde hos børn, der har spist en større mængde multivitaminpiller.
Fiskeolie og levertran anbefales heller ikke til børn. Levertran anbefales ikke på grund af det høje A-vitamin indhold. Og der er ikke grund til at supplere barnets kost med tilskud af de n-3 fedtsyrer der er i både levertran og fiskeolie.
Naturlægemidler og andre kosttilskud bør ikke anvendes til børn under 2 år uden længens anvisning - og det skal fremgå af pakningen, at de kan anvendes til børn. Det er vigtigt at følge doseringsvejledningen.
Ovenstående er Sundhedsstyrelsens vejledning fra "Eræring til spædbørn og småbørn 0-2 år", Sst. 2016.
Jeg kender ikke umiddelbart den shake, som du refererer til, men det lyder umiddelbart ikke til at være en shake, der anbefales til ...
... børn.
Jeg forstår godt, hvis du gerne vil styrke din dreng immunforsvar og du gerne vil gøre noget aktivt for at nedbringe hans sygedage i vuggestuen. Der er også her flere ting, som du kan gøre:
Kosten spiller naturligt ind. Den mad din dreng spiser, har betydning for at opbygge nye celler, reparere gamle celler osv. Det er derfor rigtig godt, at I spiser økologisk, sørger for at han får forskellige antioxidanter via økologisk frugt og grønt, ligesom det vil være rigtig godt, at du giver ham fisk af forskellige slags - det gælder både til frokost og til aften. Fisk indeholder vigtige vitaminer og mineraler, blandt andet selen, der virker som antioxidant og som kan styrke immunforsvaret inde fra - og frisk fisk er bedre end fiskeolie, fordi olien kan være renset, så den f.eks. ikke indeholder selen...
Håndvask har betydning for at nedbryde antallet af sygedage. Det er vigtigt at du vasker hænder på både dig selv og din dreng i forbindelse med f.eks. bleskift, pudsning af næsen, måltider osv...
Det er godt at lære ham at hoste eller nye i albuen eller i en serviet...
Det er godt at rengøre legetøj jævnligt...
Det er godt at sørge for et godt indeklima...
Og så er det godt at lade ham vaccinere og dermed følge det danske børnevaccinationsprogram :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan læse mere i min bog "Helens bog om Børn og Sygdom".
Med hensyn til amning og kosttilskud, så sætter man normalt ikke nogen restriktioner på moderens kost. Kosten har normalt ikke afgørende betydning for sammensætningen eller mængden af modermælk. Det er dog vigtigt, at man spiser sundt og varieret og følger de generelle kostråd fra Fødevarestyrelsen.
Kvinder der ikke indtager mælkeprodukter tilrådes et tilskud på 500 mg kalcium dagligt i ammeperioden.
Derudover tilrådes ammende at spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, fordi de indeholder sunde fedstoffer, som via mælken gavner barnet. Det er godt at spise både magre og fede fisk. Det anbefales dog ikke, at man spiser mere end 100 gram om ugen af de store rovfisk. Ammende anbefales højst at spise 1 almindelig dåse tun om ugen og ikke spise dåser af hvid tun eller albacoretun.
Laks fra Østersøen har et særligt højt indhold af dioxin. Derfor anbefales det, at gravide og ammende ikke indtager mere end en portion østersølaks (ca 125 gram) en gang om måneden.
Om den shake du indtager kan anbefales, når man ammer, tør jeg desværre ikke svare på. Her er du nødt til at kontakte producenten :)
Det var lidt indblik i, hvad der anbefales til børn og under amning - jeg håber, at du kan bruge det lidt videre :)
Glæder mig til at følge jeres lille familie.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.