Svar: Putte-maraton og sov-selv projekt
Kære Louise
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af Liam, jeres putteritualer, dagsplan, tanker omkring det hele osv. Og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig/jer :)
Det første jeg tænker, når jeg læser jeres brev og ser jeres dagsplan er, at Liam bliver puttet for tidligt. Han er simpelthen ikke parat til at sove allerede kl 19, men først 1.5-2 timer senere. Når man er 2.5-3 år gammel, så er det gennemsnitlige søvnbehov 12.5 time i døgnet. I fortæller, at når Liam først sover, så sover han godt, og han vågner af sig selv om morgenen kl 07. Det er så fint :) Han sover så 2 timer til middag - hvilket også er rigtig fint, og så sover han kl 20.30-21.00 - altså 10-10.5 times nattesøvn, det giver i alt de 12.5 times søvn, som han samlet har behov for.
Det er godt med de 2 timers dagssøvn. Jeg synes ikke, at I skal gøre middagsluren kortere, det er dejligt for ham med den lur midt på dagen, og ellers bliver eftermiddagen for lang for ham, og han bliver for træt til at spise aftensmad. Men han skal puttes senere, så han er parat til at sove, når I putter ham.
Der er ikke nogen af os, som kan sove på kommando. Vi kan ikke sove, hvis vi ikke føler os parate og trætte nok. Det kender I også fra jer selv - I kan godt gå tidligere i seng, fordi OI har et vigtigt møde næste dag og I vil gerne være udhvilede til dette, men hvis I går en time tidligere i seng, så kan I ikke falde i søvn, men vil ligge og vende og dreje jer og blive frustreret. Og til sidst måske gøre det, som Liam faktisk gør - rejse jer, stå op og lave noget andet, ind til I så kan mærke, at I er parate til at sove.
Der er ikke noget i vejen med jeres putteritual. Det er rigtig dejligt med godnatgrøden, og få læst to historier og få sunget en sang. Det er super, og det må I gerne bibeholde. Men det er vigtigt, at I putter ham så sent, at I ved at han vil kunne falde i søvn inden for ca 15 minutter med dette ritual. Det han lærer lige nu er et ritual, der varer 1.5 time og som består i at han skal tumle rundt, sparke, ligge og slå sig selv, skændes med far, lege med legetøj med mor... osv. Han tror, at det er sådan det skal foregå, det er sådan det har været, og sådan det er... men det er det jo ikke. Så derfor skal I nu lære ham, at det at komme i seng forbindes med et ca. 15 minutters ritual - og derfor skal han ikke puttes, før han er parat.
Hvis han har brug for og glæde af at være på sit værelse, sidde og lege med sit legetøj osv. om aftenen, så må han naturligvis gerne dette. Måske kan ...
... det netop gøre, at han så er parat til at blive puttet, når I så kommer ind til ham og vil putte ham til natten, fordi han så har leget færdig. Det kan også være, at han har ekstra behov for at være sammen med jer om aftenen, og brug for at lege lidt i stuen. Det spiller her naturligt ind, at han er blevet storebror og netop puttetidspunktet om aftenen er det tidspunkt, hvor han har mulighed for at føle sig prioriteret og måske have lidt tid for sig selv. Så måske vil han synes, at det er dejligt at være på afstand af jer, måske vil han have ekstra behov for at være hos jer.. og når han så skal sove, vil det være rigtig dejligt, hvis I netop som nu sidder der, læser for ham, synger en sang.
Nogle gange kan det godt være nødvendigt, at I lægger jer med ham, så han mærker jer helt tæt på, andre gange kan I sidde på sengekanten, læse højt imens I sidder, lade ham have fødderne på jeres ben eller lignende, så han stadig kan mærke jer og fornemme, at I ikke går fra ham, vise ham billeder i bogen, læse lidt igen, bladre og vise nyt billede osv. så han føler sig inddraget i historien og følger med i det I læser.
Når I læser for ham, må I gerne som nu sige f.eks. "læg dig ned", "vi skal blive i sengen", "ikke mere vand, nu læser vi" osv. så han hører, hvad det er der forventes af ham lige nu, og I sætter ord på, hvordan det foregår. At det netop er historien og det at ligge og lytte til historien, som er i fokus. Og det vil naturligt være lettere for ham at følge dette, hvis han er parat til at sove og føler sig parat til at ligge stille :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og ja, du må gerne snakke med ham. Det kan nogle gange være bedre at tale dagen lidt igennem, svare på nogle af hans spørgsmål, så du på den måde hjælper ham af med noget af det tankemylder han har, nogle af de oplevelser, som han har haft i løbet af dagen. Du må gerne bruge lidt tid på at snakke og imødekomme hans behov for dette og så bagefter læse en historie - så i stedet for to historier, så får han snak og en historie... Det er vigtigt, at han ikke føler at I ignorerer ham, når han skal sove :)
Jeres udfordringer lige nu lyder derfor til at handle om, at hans puttetidspunkt er forkert, at I simpelthen putter ham for tidligt, og han naturligt ikke er parat til at sove. Det hvor han er parat, er der hvor du skriver "på et tidspunkt begynder Liam at slappe af og lige så snart han giver slip, sover han". Det er først lige før dette tidspunkt, at han egentlig er parat og skal puttes... :)
Håber I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.