Brev:
Falde i søvn på egen hånd
Kære Helen
Tak for dine tidligere svar vedr. mad og søvn, jeg har fulgt dine råd, men desværre er det med at falde i søvn på egen hånd stadig en udfordring herhjemme.
Min datter viser typisk sult- og træthedstegn, brokker sig, gnider øjne og gaber, hvorefter vi gør flaske klar, hun får tør numse, og jeg så sætter mig ind på soveværelset og giver flasken. Der starter uroen:
Hun begynder at kravle rundt på mig, vil hele tiden op at sidde/stå/kravle, vil undersøge mit hår, min næse, mine ører osv, og det er noget af en udfordring at få maden i hende, selvom hun jo lige har virket drønsulten. Det virker som om, hun hygger sig blandet med frustration, og det kan tage op til 45 minutter at give flasken, længst tid sidst på dagen. Ifølge børnelægen kan den lange spisetid godt hænge sammen med hendes træge fordøjelse, så hun får mere og mere ondt i maven som dagen skrider frem.
Henimod slutningen af seancen lægger hun sig typisk på maven og borer hovedet ned i ammepuden, imens hun holder fast i mit tøj, og jeg stryger hende over kroppen. Nu har hun endelig fundet roen og accepteret, at hun skal sove, men hvis jeg gør mine til at putte i arm, så gør hun modstand og vil op og stå igen. Så forfra et stykke tid... Til sidste giver hun efter og falder i søvn i arm, hvor hun borer hovedet ind i mit bryst og nulrer i mit tøj, hvorefter jeg lægger hende ned i tremmesengen, og hun sover videre selv. Der er gået en times tid eller derover alt i alt.
Jeg har fulgt din vejledning med at lade hende finde roen i mine arme og herefter blidt lægge hende over i tremmesengen, hånd på dynen, shh.. osv. Det virker ikke, hun speeder 100% op og basker med armen og ben, hviner og råber, vender sig rundt, spiser babyalarmen osv. Hun er en pige, der ved, hvad hun vil ;-) Og der er meget meget langt til søvnen. Efter 2-3 gange af dette, så accepterer hun at sove videre i sengen, men det har ikke gjort, at hun tager sengen til sig som sit indslumringssted.
Jeg har også prøvet "ned-op"-metoden, som du foreslog, det virker heller ikke, det samme sker, hun speeder op og bliver ved med at kalde i utroligt lang tid. Hun græder og virker meget urolig, når jeg så tager hende op, og det tager et godt stykke tid at berolige hende igen, hvorefter jeg giver op og putter hende i arm.
Hun falder ikke i søvn i barnevognen, hverken stillestående eller hvis jeg går tur med hende, jeg tror hun forbinder det at gå tur ...
... med eventyr, for hun speeder op, snakker løs og kigger interesseret rundt, og efter 45-60 min har jeg typisk givet op. Det samme sker, når andre går med hende, uanset hvor træt hun er før turen. Hun begyndte at nægte at falde i søvn i barnevogn, efter hun startede i dagplejen. Hun falder heller ikke i søvn i autostolen, uanset hvor træt hun er, og nogle gange har jeg været nødt til at holde ind og putte i arm for så at skippe hende over i autostolen, hvis vi har skullet køre i længere tid. Det er imponerende, hor længe hun kan holde sig vågen, hvis hun vil, og jeg har prøvet at skubbe puttetidspunktet for at sikre mig, at hun er virkelig træt, men det samme sker. Hun sover ikke, hvis hun er sulten, så derfor er det en forudsætning for søvnen, at jeg får flasken i hende. Hun får ca. 3-5 flasker i døgnet, en før hver af de 2-3 lure (hun er begyndt at springe eftermiddagsluren over), en flaske vælling før natten + evt. en flaske om natten.
Når hun sover til middag, så vågner hun typisk efter 30-45 min og vil kun sove videre, hvis jeg tager hende op og lægger hende ved siden af mig (jeg sover også middagslur). Derefter finder hun den dybe søvn og jeg kan forlade lokalet. Jeg har få gange haft held til at putte igen med sutten, men kun hvis jeg når at fange hende, før hun vågner for meget op.
Det mærkelige er, at jeg ved, hun kan falde i søvn selv, for det gør hun til sin formiddagslur i dagplejen. Her bliver hun puttet ude i barnevogn med sele på og myggenet for vognen. Hun sover på 5 min og sover længe, og jeg har ikke hørt dagplejemoderen fortælle om sådan et cirkus, når hun skal have flasken. Så det må jo have noget med vores vaner herhjemme at gøre.
Jeg skal huske at sige, at udover dette, så stortrives hun og er en virkelig skøn tøs!
Jeg er i tvivl om hvor "hård"/vedholdende, jeg kan være, for jeg ved, at der også er en seperationsfase netop nu. Jeg vil gerne bruge tid på at putte, men jeg må også sige, at jeg er ved at blive lidt skør af at bruge i alt 3-4 timer om dagen på det, og at det er en rigtig stor udfordring med sådan en rutine, når vi fx er ude at besøge venner. Min drøm er, at jeg kan lægge hende til at sove ude i barnevognen om formiddagen og inde til middagslur, eftermiddagslur og nat. Jeg har også overvejet at stille barnevognen ind i soveværelset og putte der, hvad siger du til den idé?
Jeg venter med spænding på dit svar. :-)
De bedste hilsener fra
Solomor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.