Brev:
Powernapping med betydning for eftermiddag og aftenen
Kære Helen
Jeg har læst dine to bøger "børn og søvn" og "børn og mad". Min dreng Magnus på 6, snart 7 måneder er en cocktail af flere ting, så jeg håber du vil dele lidt tanker med mig?
Her er den plan som jeg meget gerne vil følge de fleste dage. Nedenunder vil jeg så beskrive vores 3 forskellige hverdage som de er nu..
* Kl 22-23 Ammes
* Kl 04-05 Ammes
* Kl 7.00 ca havregrød/müsligrød med æblemos og vand
* kl 8.30-9 frugtmos, frugt og vand
* Puttes mellem kl 9-9.30 i barnevognen
* Kl 10-11 grøntsagsmos med kød, og hver anden dag øllebrød samt vand og frugt/grøntsager/rugbrød i hånden at sutte på
* Kl 13-13.30 Ammes og puttes i barnevognen
* Kl 15 grød og vand
* Kl 18 grøntsagsmos med kød og vand i glas, evt noget af vores mad til hånden
* Kl 19.30 Ammes til natten
Vores dreng er en ægte Lærke og står op mellem kl 5.30-6, jeg har aldrig haft held med at kunne amme ham i søvn igen, han er bare frisk og det er ligemeget om han er puttet kl 18.30 eller kl 21.
Jeg er selv B-menneske, men er ved at have vænnet mig til vores tidlige morgener som fungere rigtig godt.
Kl 7 får han havregrød og vand af en kop.
Herefter leger vi, og ca kl 8.30 får han frugtmos og frugt i hånden at sutte på.
Kl 9 ca er han klar til en lur, han er pylret, gaber og gnider øjne. Indtil for et par uger siden fik han en pude i ryggen og vi gik en tur, som du har foreslået så mange andre mødre. Når han blev mat i blikket blev han lagt ned og vi rullede hjem.
Nu øver jeg at vugge med barnevognen, og gå væk a la se til metoden. Jeg håber at han lærer at falde i søvn selv, da jeg på regnvejrsdage er lidt træt af de lange gåture. Han vrider sig, sparker dynen af og skubber alt i nærheden af sig væk, og brokker sig på livet løs. Er det brok over ikke at blive rullet?
Magnus starter i vuggestue om 3 mdr og de har jo ikke tid til at rulle ham, så jeg vil gerne nå dertil at han selv falder i søvn. Han vil ikke have en sutteklud, men er meget knyttet til sine sutter. Skal jeg fortsat forsøge med puttekluden til hver lur i håb om han en dag gider den en dag?
Han sover ca fra kl 9.00-10.15, nogle dage kun fra 9-9.30.
Kl 10.30 grøntsagsmos med kød, ...
... grøntsager og rugbrødsbjælker til hånden. Vi leger, og her er han faktisk ved at være lidt svær at aktivere, og er nogle dage ret pylret, selv på min arm. Kan det være seperationsangst som viser sig allerede?
Herefter får han et bad, da jeg prøver at gøre ham ekstra træt til lur nummer to..
Kl 13 efter et varmt bad er han igen træt. Jeg ammer ham, og han puttes i barnevognen. Han sover altid kun 45 min kl 13-13.45 og er herefter lysvågen, det har han gjort siden han blev 4 måneder. Jeg har forsøgt at arbejde på at luren skal være længere. Jeg har holdt barevognen i bevægelse, puttet ham med mig i sengen og i egen tremmeseng efter amninger, dog uden held på søvnen.
Kl 15 får han grød, og vi leger, indtil vi kl ca 16 går en tur, her opstår det virkelige problem som har betydning for vores eftermiddag/aften..
Min dreng kan på ingen måder holde sig vågen fra kl 14-19.
De dage han ikke tager sin powernap nummer 3 om eftermiddagen er der krise kl 17.00 hvor han er mega pylret og ikke kan koncentrere sig om sin grøntsagsmos eller leg, nogle dage må han puttes allerede kl 18.30. Andre dage er der så stor træthedskrise at jeg må amme ham i søvn i min favn ca kl 17-17.30. De dage han sover efter kl 17 ved mig vækker jeg ham kl 18, og han er først putteklar kl 20.30.
Til slut er der eftermiddagen hvor han falder i søvn på vores eftermiddags gåtur kl 16 og sover ca 30 min, det er perfekt da han så kan puttes ca 19.30.
Drømmen er en frisk dreng om eftermiddagen, som med tiden kan spise sammen med os kl 18, og gå i seng ca 19.30.
Han ammes inden sengetid, får Dreamfeed kl 22 og sen mælk ved mig kl 4-5, hvorefter han sover til kl 5.30-6 i sin tremmeseng i vores soveværelse. Vi har ikke haft problemer med at putte til natten så længe det er mor der putter.. Han får to sange, blunder hen i armen og ligges der hvor han stadig registrere at blive lagt.
Han tager ikke flaske.
Er ellers en super dejlig og nysgerrig dreng. Han triller begge veje, rotere og øver ihærdigt at krybe. Han har meget let til smil og grin, og har altid sovet godt om natten..
Kan vi på nogle måder arbejde lidt på søvnen hjemme ved os, og få en mere fast rytme?
Med venlig hilsen
Sabrina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!