Annonce

Annonce

Svar: Powernapping med betydning for eftermiddag og aftenen


21. juli 2017

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sabrina

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har to af mine bøger - tak:)

Jeres dagsplan ser rigtig fin ud, og lige nu er der faktisk ikke så meget, som du umiddelbart kan lave om.. Jeres dreng har en tidlig søvnfase, han står tidligt op, og det betyder ofte, at han vil have behov for 3 lure dagligt. Han kan altså ikke undvære sin powernap om eftermiddagen endnu...

Det er super fint, at du lægger et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, for på den måde at rykke tidspunktet for hans middagslur lidt. Det er en god måde at sikre ham, at luren ikke kommer til at ligge for tidligt, så eftermiddagen bliver for lang for ham, og det kan samtidig ofte være med til at gøre, at han så sover en lidt længere middagslur. Det hjælper på hans rytme, men desværre ikke på middagslurens længde, og det må lige nu være sådan...

Det er okay, at hans formiddagslur er længere end hans middagslur. Du beskriver en dreng, som falder fint i søvn og som vågner, når han ikke længere har brug for at sove. Han lyder ikke til at være ked af det, når han vågner, tværtimod. Han vil gerne op, lege, pludre osv. og har overskud til at opleve verden... og derfor kan du ikke kæmpe med ham og få ham til at sove længerevarende. Hvis han derimod vågnede og ikke virkede veludhvilet, virkede pylret og for træt til at overskue dagen, så ville det være rigtig godt, at du forsøge at holde ham sovende. Enten ved at trille ham, som du allerede har forsøgt, eller du kunne prøve at lægge dig med ham og amme ham i søvn i dobbeltsengen og være parat med brystet, når han så viste sig parat til at ville vågne, så du med brystet holdt ham sovende lidt længere... selvom det ikke virker tidlig morgen, så kan det godt virke midt på dagen. Men som sagt, så lyder det ikke som om, at han har brug for at sove særlig lang middagslur - og han trives med rytmen, som det er lige nu.

Derfor er det super fint, at du om eftermiddagen forsøger at give ham den ekstra powernap - og her må du gøre det, som får ham til at få sin søvn. Det betyder, at han nogle gange kan falde i søvn med at du går med ham og andre gange er nødt til at blive ammet i søvn. Det vigtigste er, at han får sin powernap.

Det er dejligt, at du indtil videre har accepteret, at han er en lille lærke, selvom du selv er B-menneske, og du skriver, at det lige nu faktisk fungerer rigtig godt. Det lyder også sådan - og jeg tænker, at det er begrænset, hvor meget du lige nu kan ændre på. Han er stadig en meget lille dreng og hans rytme vil naturligt kunne ændre sig i takt med at han bliver ældre, starter i vuggestue osv.

Det er fint, at du lige nu øver med ham, at han skal falde i søvn uden at blive trillet i længere tid. Det du kan gøre er at putte ham, som du plejer, og hvor du så normalt ville gå med ham og holde vognen igang hele tiden, så skal du prøve at holde vognen stille, når han er stille. Det vil sige trille ham, når han pyldrer og brokker sig, men holde ham stille, når han blot ligger stille. På den måde kan han lære at falde i søvn, uden at han behøver være i bevægelse.

Hvis det fungerer, at du putter ham og går til og fra ham, så han stadig kan mærke, at du er der, ser dig og betrygges i dette, så er det naturligvis også fint at gøre sådan. Det er dog vigtigt, at han ikke bliver ked af det. Han må ikke begynde at forbinde det med at sove med noget som ikke er rart.. så kan det give problemer med søvnen senere hen :)

At han sparker dynen af, vrider sig, skubber ...


Annonce

... til ting osv. er sandsynligvis for at få vognen til at bevæge sig, fordi han er vant til bevægelse, når han skal sove og han savner naturligt dette....

Det er super, at du bruger sutten som en fast del af hans putteritual, og at han er glad for sine sutter. Du kan godt forsøge at koble sutten til en klud, for at se om han på sigt vil knytte sig til suttekluden.. de fleste børn er dog mellem 12-18 måneder, før de begynder at bruge en putteklud bevidst... At introducere den tidligere, kan dog være en god idé, hvis det fungerer, men det er også okay at vente lidt, hvis den lige nu irriterer ham mere end den gavner :)

At han i løbet af dagen virker mere utilfreds, pylrer ekstra og er svær at stille tilpas hænger højst sandsynligt sammen med hans alder og den udvikling, som han går igennem lige nu. I de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, vil der ofte være tale om lidt svære perioder. Det er hos jer sandsynligvis ikke separationsfasen, det ligger lidt senere, men det handler derimod om, at han f.eks. kan være ved at få tænder. Det kan gøre ondt og spille ind på hans humør, hans søvn og hans appetit. Han øver også sin stemme og kan skrige meget højt - ikke som utilfredshed, men som stemmetræning. Han er godt igang motorisk, trille, drejer om sin egen akse, begynder at krybe osv. men han er stadig for lille til at finde en stilling, som er rar at ligge i - og han bliver derfor ked af det, frustreret og har brug for din hjælp til stillingskift - så det er svært for ham at ligge og tumle rundt alene...

Han begynder også at vise mere selvstændighed og utilfredshed f.eks. når han får sig drejet væk fra det legetøj, som han prøver at få fat i. Det er naturligt frustrerende, at kæmpe for at komme hen til en rangle eller forsøge at gribe ud efter den, og man så ikke kan - eller han får måske slået sig selv, fordi han endnu ikke kan koordinere sine bevægelser helt endnu, så han har det bedst, hvis du kan sidde hos ham og hjælpe og guide ham, eller han kan sidde hos dig :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Han er også meget mere bevidst nu og lægger mærke til mange ting i hverdagen. Han skelner tydeligt imellem, om I er hjemme eller ude. Han er bevidst om, om det er dig, far eller en fremmede, bedsteforældre eller lignende, som holder ham, kikker på ham, pludrer med ham og han kan godt protestere over andres kontakt. På samme måde er han nu mere og mere bevist om f.eks. at skulle have tøj af og på, skulle tørres om munden, når han har spist osv. Det er ikke rart at blive tørret med en kold, fugtig klud og det protesterer han over...

For mange kvinder er 6 måneders alderen også en skæringsdato. De første mange måneder er gået op i barn og omsorg for jeres dreng... men nu begynder du at føle behov for noget andet end at være mor - og det er naturligvis helt okay. Det kan ofte føles som om, at du gir og gir hele dagen og jeres dreng er bare utilfreds.. sådan er det naturligvis ikke men det kan godt føles sådan, og når far så kommer hjem, så trænger du virkelig bare til at blive holdt om. Samtidig er du super træt og virker måske afvisende, fordi det hele lige nu bare er lidt svært...

Så flere ting spiller ind og når jeg læser din dagsplan, og alt det du allerede gør, så lyder det som sagt rigtig fint, og det er begrænset, hvor meget du lige nu kan ændre. Tiden er nødt til at arbejde lidt for jer, og det hele vil ændre sig på sigt...

Jeg håber, at ovenstående giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce