Svar: Svømmeudstyr til 2-årig
Kære glade mor
Tak for dit brev og spørgsmål, som jeg tror, der er lige så mange meninger om, som der er svømmeskoler og forældre... Nu er jeg jo ikke svømmeuddannet, så det er begrænset, hvor stor en viden jeg har, men jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
Jeg har egentlig den holdning, at børn skal lære vandet at kende, ved at være i vandet med mor og far. Jo mere vi som forældre kan lege med vores børn i vandet, og netop gøre dem trygge ved vand, jo bedre er det. Så jo mere I kan svømme og bade med ham, hvor I holder ham og er fysisk tæt sammen med ham i vandet, jo bedre vil det være.
Og så har jeg også den holdning, at det bedste er, hvis barnet kan lære at svømme uden for mange hjælpemidler. Det er vigtigt, at vores børn lærer at balancere i vandet og får lidt fornemmelse af, hvordan kroppen egentlig fungerer i vandet. Når det er sagt, så kan der naturligvis være sikkerhedsmæssige hensyn, man er nødt til at tage - og hvor man derfor vil bruge en eller anden form for svømmehjælpemiddel, men stadig skal man naturligvis være i vandet sammen med mor og/eller far:)
Da jeg som barn skulle lære at svømme, så foregik det med svømmebælte og svømmeplade - og jeg er ikke en særlig god svømmer i dag, men det skyldes nok ikke dette;) Da mine piger var små, svømmede de med det man kalder for en "svømme noodle" eller en "svømme slange". Og de er begge dygtige svømmere i dag - men har også brugt timer i vandet sammen med deres far, og de er alle tre Padi Scuba Divers - så at være i vand, er noget mere naturligt for dem, end det nogensinde bliver for mig :)
Som ...
... udgangspunkt må sikkerheden komme forud for at lære svømmeteknik. Så hvis barnet som hos jer "svømmer rundt i det store bassin", hvor I ikke har fat i ham hele tiden, så bør han have et fastsiddende svømmehjælpemiddel. Og her kan en god løsning være den hajfinne, du taler om. Den sidder fast på barnet, og hjælper med at holde barnet i overfladen. Han kan ligge vandret i vandet og lærer at bevæge sine arme og ben naturligt i vandet, den forstyrrer ikke hans balance...
Svømmevinger har jeg aldrig brudt mig om. For det første så gør de ofte ondt på armene, men samtidig lærer man også, at armene skal "sidde højt", når man er i vandet, og det skal ens arme jo ikke. Barnet lærer ikke at bruge armene naturligt til at holde balancen i vandet.
Svømmebælte hjælper barnet til at ligge mere vandret i vandet, hvilket er positivt. Men bæltet skal sidde godt på barnet, og ofte glider de rundt og passer dårligt, så de faktisk ikke fungerer, og så mister barnet balancen i vandet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Svømmenoodles og svømmeplader er gode, når man skal lære at svømme rigtigt, finde balancen, finde ud af at glide rigtigt igennem vandet osv. men dur ikke som sikkerhed til en dreng på 2.8 år....
Jeg tænker, at en Swim Fin eller hajfinne er et godt valg til vandglade børn, som man samtidig gerne vil lære at bevæge sig frit i vandet.. Når jeg læser om forskellige svømmehjælpemidler, så lyder det som om, at det er anbefalingen nu. Det kan måske sammenlignes lidt med en løbecykel, der kan gøre det lidt lettere at lære at cykle på en rigtig cykel...
Håber du kan bruge disse tanker videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.