Svar: Jobstart, amme-nedtraping og søvn
Kære Nuala
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng, dine tanker, og det du har forsøgt :) Og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det er naturligt, at din dreng har brug for mælk, før han skal sove. Mælk skal indgå som en fast del af putteritualet, så længe han ikke er ældre end han er, - og et nyt ritual skal gradvist sættes i stedet...
Jeg anbefaler 4 amninger i 7 måneders alderen, og jeg anbefaler, at amningerne ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at han i denne alder, skal lære at sove uden brystet, når han puttes til sin formiddagslur, men han skal stadig ammes før middagsluren, før han puttes om aftenen og før du selv går i seng, samt tidlig morgen...
Når han bliver 8-9 måneder, så vil det være rigtig fint at trappe ned til 3 amninger, og her anbefaler jeg, at man ammer før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at han stadig skal ammes før han puttes til middag og om aftenen, samt før du selv går i seng, hvorefter han så sover igennem om natten...
Og når han bliver 10-12 måneder, vil det være rigtig fint at trappe ned til 2 amninger - og de kan f.eks. ligge aften og sen aften, så amningen om dagen fjernes. Eller det kan være sådan, at han ammes før sin middagslur, og før han puttes om aftenen.
Han har, som du skriver, behov for både mælken = væsken, og også behovet for trygheden, mærke, at du er nær. I stedet for amning, så skal han tilbydes mellemmåltider og vand af kop. Og så skal der gradvist indføres et ritual, hvor han puttes med kærtegn, beroligende hænder, putteklud, sut eller lignende. At han stadig skal ammes, betyder ikke, at han skal falde i søvn med brystet. Stille og roligt skal han lære at falde i søvn uden at være i din favn og uden at have dit bryst i munden - men det skal gøres gradvist og i første omgang ved at du ammer ham, flytter ham fra din favn lige før han sover helt - men ikke imens han er vågen. Han skal flyttes fra dig, lige der, hvor du med dine hænder og nærhed kan lulle ham videre ind i søvnen. Han sover ikke helt, men når at registrere at han flyttes og at brystet ikke længere er i munden, men er træt nok til at du kan lulle ham i søvn...
Lige nu forsøger du at putte ham uden brystet, og imens han er alt for vågen, og han bliver naturligt ked af det og føler det utrygt, når han flyttes fra din favn. Det protesterer han imod, det at sove forbindes ikke længere med noget trygt og rart, men bliver svært for ham - og det hjælper ham ikke til at undvære brystet, tværtimod. Det gør blot, at han søger brystet mere og mere og i stedet øger amningen, som du jo ...
... gradvist skulle trappe ned i...:)
Alternativet til brystet er en flaske, og hvis du allerede nu ved, at han skal passes af dine forældre og i vuggestue til august, så tænker jeg, at det vil være en god idé at forsøge med en flaske (med modermælkserstatning). Det vil gøre det betydeligt lettere for personalet i vuggestuen at putte ham, hvis de kan give ham en flaske, og han vil være tryg ved dette, fordi han så kender det hjemmefra. Det kan dog godt være, at han ikke vil acceptere en flaske, når han har den alder, han har nu, men det vil være et forsøg værd.
En flaske har også den fordel, at den kan gives i sengen eller i barnevognen. Du kan således putte ham, og så give ham flasken, hvor han ligger. Så han ikke oplever skiftet fra din favn, som lige nu gør ham ked af det, men får lov til at finde roen og falde i søvn, hvor han ligger. Hvis du vælger denne løsning, så vil det være godt, hvis du kan elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude eller lignende ind under madrassen i hovedenden. Det er vigtigt, at han også her lærer ikke at falde i søvn med flasken i munden, men at han så vidt muligt spiser af flasken, slipper den, smiler til dig, triller om på siden og sover.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis han ikke vil acceptere en flaske, så kan han naturligt blive tilbudt mme af en kop, men det vil naturligt ikke kunne give ham samme ro, som bryst eller flaske. Og I må se, hvordan det fungerer. Ellers vil det være godt, hvis du kan forsøge at bibeholde amningen til han er ca 12 måneder gammel, fordi han indtil denne alder, stadig vil have behov for din mælk. Det anbefales, at man ammer eller giver modermælkserstatning til han er 1 år...
Du har helt ret i, at nu hvor I er hjemme igen, hverdagen atter har ændret sig, hans tænder bryder frem osv. så vil det naturligt også påvirke ham, og han kan godt blive mere tryghedssøgende. Det samme vil naturligt ske, når bedsteforældrene kommer og passer ham, og når han skal i vuggestue. Jo mere hverdagen ændrer sig, jo mere brystsøgende vil han sandsynligvis blive. Samtidig vil han også ramme separationsfasen, som generelt gør ham mere klyngende og brystsøgende - og der vil derfor være en sandsynlighed for at hans behov for brystet øges...
Derfor bør du lige nu forsøge at finde balancen mellem, at give ham den tryghed og nærhed, som han har behov for og samtidig også forsøge at skabe nogle rutiner, som kan fungere godt for jer fremadrettet. Og jeg tænker her, at en flaske er en mulighed, som er værd at forsøge...
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.