Brev:
Søvn og putteritual - 11 mdr.
Kære Helen
Mange tak for dine altid gode råd.
Lillebror døjer stadig med dårlig og meget urolig nattesøvn, og nu tænker jeg, at hvis jeg giver dig et indblik i, hvad der sker, og hvordan vi tackler det, kan du måske hjælpe os med råd til, hvordan vi kommer videre.
Sommerferien (meget varme, meget aircon), en kort periode med feber og ønsket om lidt forældretid om aftenen, når børnene var lagt, har gjort, at en typisk aften/nat, nu ser således ud:
Lillebror får aftensmad med os kl. 17.30 og derefter bliver han tilbudt mos eller grød cirka 18.30. Han spiser godt ved begge måltider.
Så kommer han i bad, får nattøj på, siger godnat til storesøster og far (eller mor), og så går vi ovenpå og gør klar. Lægger dynen til rette, finder puttebleen frem osv. Og så får han sin flaske (MME) og drikker cirka 150-200 ml.
Herefter vugger vi ham i søvn i armen og lægger ham i tremmesengen. Han HAR kunnet falde i søvn i sengen selv, men så havde han en periode, hvor han møffede rundt og satte/rejste sig op og på den måde vækkede sig selv. Og så sov han først kl 22 (mod kl 20 hvis vi vugger ham i søvn).
Den første time sover han godt, men derefter har han brug for hjælp minimum en gang i timen. Han skal have en sut, hjælpes til en bedre stillig, eller helt op i armen og vugges lidt igen.
Kl 2/3 vågner vi gerne ved, at han har sat sig op og vækket sig selv helt. Og her er der ingen vej tilbage. Vi har prøvet alt. Lade ham ligge/sidde, tage ham op i sengen til os, vugge ham til ro i armen. Men uanset hvad vi gør, er han minimum halvanden time (oftest to timer) om at falde i søvn igen.
Herefter sover han typisk fra kl 4/5 til 7 - nogen gange 8, hvis ikke storesøster vækker ham. Og så er han glad og klar på dagen.
Hvis han får lov, sover han gerne halvanden til to timer både formiddag og eftermiddag, men det har vi forsøgt at skære ned på, så han lettere ...
... kan falde i søvn om aftenen. Men nu er han begyndt i vuggestue (han har været der en uge), og de vil ikke vække børnene. Så hvordan synes du, vi skal gribe det an herfra?
Igår sov han to timer til formiddag og halvanden til eftermiddag. Tror du, han sover for meget om dagen til at kunne sove igennem om natten?
Vores fornemmelse er, at han vækker sig selv, fordi han vender sig og pludselig sidder op, Og fordi han måske sover let på det tidspunkt, er han pludselig vågen og kan ikke sove videre. Men vi kan jo dårligt sidde og våge over ham hele natten for at sikre os, at han ikke sætter sig op?!
Han spiser godt dagen igennem og virker heller ikke meget sulten eller tørstig om morgenen. Altså han spiser godt af sin havregrød kl. 7.30, men hvis han bliver tilbudt vand om natten (når han er vågen), er han ikke vanvittigt interesseret. Han drikker måske 30-50 ml. Og hans ble er våd, men ikke meget, så vi tænker heller ikke, at det er den, der vækker ham.
Han græder heller ikke meget - kun når han bliver træt og utålmodig af at ligge og vente på søvnen.
Vågner han måske, fordi han falder i søvn i armen og vågner i sengen?
Vi er klar på at give det et forsøg igen med at lade ham falde i søvn selv. Men hvordan gør vi smartest, så det ikke tager alt for lang tid?!
Vores drøm er, at han skal sove inde hos storesøster, men han sover stadig så uroligt, at vi ikke tror på projektet. Og i og med at han lige er begyndt i vuggestue, sker der jo også meget i hans liv allerede. Har du et bud på, hvornår det vil give mening / være muligt at flytte ham?
Til info bliver han netop nu kørt ind i vuggestuen af far, der har fri frem til mandag den 7. august. Herfra er det alm hverdag med to børn i institution og fast stå-op-tidspunkt for alle. Så det ville være rigtig rart med faste rutiner og, ikke mindst, bedre søvn inden da.
Vi håber, du kan hjælpe.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.