Svar: Vil ikke overgive sig til søvn om dagen
Kære Sofie
Tak for dit brev og velkommen til :) Det er dejligt, at høre at du har kunne bruge mine svar til andre, også har læst i min søvnbog og nu har fået lyst til at skrive selv :) Tak.
Det er helt normalt, at I oplever en ændring i søvnen med den alder jeres dreng har. Netop i 3-4 måneders alderen sker der en fysiologisk ændring i søvnens sammensætning som gør, at børn ofte begynder at powernappe mere. Søvnen begynder i denne alder at indeholde flere stadier, og rigtig mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet, og derfor vågner de op, hvor de egentlig skulle sove lidt længere, for at få søvn nok og virke veludhvilede og friske, når de vågner.
Derudover så er det også helt normalt, at jeres dreng følger meget mere bevidst med i, hvad der sker omkring ham, og at han lettere bliver overstimuleret. Han kan se længere nu, han fornemmer rummet, han er i, på en helt anden måde end før, han registrerer tydeligt, om I er hjemme eller ude, om han er i favnen hos mor, far, mormor eller en helt fjerde - og det gør også, at han lige nu kan have sværere ved at koble fra og slippe dagen, det bliver sværere at overgive sig til søvnen.
Det er også sådan, at børn omkring 4 måneders alderen godt kan vise lidt separationsfase. Man ser det ofte især i 8-10 måneders alderen, men hos nogle børn ser man det begynde så småt, når de er 4 måneder gamle.
Det lille barn og forældrene skal knytte sig til hinanden og det sker gradvist i takt med, at man lærer hinanden at kende. Barnet knytter sig naturligt til mor og far, som er de personer, der passer og plejer ham hver dag.
De første tegn på at jeres dreng er i gang med at knytte sig til jer, er at han følger dig/jer med øjnene i rummet, når I bevæger jer rundt. Han smiler mere til jer, end til fremmede, og det er mor og far, som bedst trøster ham, når han bliver ked af det, eller føler sig utryg eller bange. Barnet bruger mor eller fars favn, som den trygge base, hvorfra man kan udforske verden.
Når I er et fremmed sted, eller når I har gæster, så er det helt naturligt, at han har ekstra meget brug for at være i jeres favn. Han har brug for jeres nærhed og tryghed for at kunne studere stedet, omgivelserne, de andre mennesker og også fornemme jeres reaktion på alt det, der foregår. Det er vigtigt, at han kan søge tilflugt hos jer, når og hvis det hele bliver lidt for overvældende. Og det er helt naturligt, at han nu hvor han er 4 måneder gammel ikke længere kan klare at gå fra arm til arm, ligesom han kan protestere højlydt over, hvis nogen henvender sig direkte til ham eller forsøger at tage ham, løfte ham op osv. Det er kun et sundhedstegn, at han reagere:)
Det betyder ikke, at I skal blive siddende derhjemme og ikke kan gå ud. Det vil være rigtig godt, at I stadig går ud med ham, men at I så naturligt lader ham være hos jer, så han føler sig helt tryg netop fordi han er i jeres favn, er hos sin base. Og så skal I naturligt berolige ham, snakke stille og roligt med ham, forklare hvem I møder, signalerer, at alt er okay og ikke farligt, at han kan være helt tryg - men ikke presse ham til at være i favn hos andre, som han lige nu vægrer sig imod.
Det er rigtig godt, hvis I kan begynde at inddele hans dag i perioder, hvor der er vågne, aktive perioder, og så perioder, hvor han skal sove. Han er ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille baby, og det er vigtigt, at I hjælper ham med at blive stimuleret rigtig godt både motorisk og mentalt, så han er parat til at sove, når det så bliver sovetid.
Da han starter dagen meget tidligt, så er det helt naturligt, at han har brug for 4 lure dagligt, og det må han naturligvis meget gerne få :)
I kan overveje, om det så småt er tiden til at starte op med lidt skemad. Det vil hjælpe jer med at skabe lidt mere rytme på sigt. Det vil være rigtig godt, at I fremadrettet giver skemad og vand af kop, når han vågner, og derefter leger og er aktive, og så giver han en flaske, før han så skal sove igen. På den måde vil introduktionen af skemad hen af vejen hjælpe jer. Måske er han ikke parat endnu, men har brug for lidt mere tid, og det er okay, det er blot for at nævne, at det naturligt vil spille ind og at tiden på den måde også arbejder lidt for jer.
Det er rigtig godt, hvis han kan få mælk som en fast del af ...
... sit putteritual, fordi det er med til at gøre, at han ofte kan sove en længere lur. Det er prisværdigt, at du har malket ud og giver din mælk på flaske, og så længe du har mælk og kan overskue det, må du naturligvis gerne prioritere dette, men du fortæller også at du har en fornemmelse af at modermælkserstatningen mætter ham mere og hjælper ham til at sove bedre, og så skal du naturligvis prioritere denne løsning.
I forhold til allergi, så anbefales det, at du ammer (giver modermælk) så længe som muligt. Hos allergidisponerede børn har undersøgelser vist, at amning eller anvendelse af en dokumenteret højt hydrolyseret modermælkserstatning til fulde 4 måneder har en forebyggende effekt i forhold til udvikling af komælksallergi, efter 4-månedersalderen er der ikke påvist en sådan forebyggende effekt. Da jeres dreng er 4 måneder nu, så er det således helt okay, hvis du vælger at stoppe udmalkning og amning.. Det vigtigste må være, at hverdagen fungerer så godt som muligt for jer alle tre :)
I kan godt prøve, om I en periode, kan lægge et bad ind mellem hans 2. og 3. lur, for at se om I på den måde kan forlænge hans vågenperiode lidt. Ved at aktivere ham godt med bad, og efterfølgende give ham en flaske og så putte ham, så kan I nogle gange være heldige, at han sove en lidt senere middagslur og måske en lidt længere middagslur - og måske så vil sove næste lur lidt senere igen. Og på den måde kan han måske blive lidt lettere at putte til natten...
Hvis han har eksem på andre steder af kroppen, så er det en god idé, at I ikke direkte efter et bad putter ham under en varm dyne. Det er vigtigt, at huden får mulighed for at ånde. Hos børn med børneeksem er balancen i hudens immunsystem lidt anderledes end hos raske børn. Huden mangler de naturlige fedtstoffer og tørrer derfor meget let ud. Den føles ru og kløende. Det er rigtig godt, at I smører med Mildison i de perioder, hvor det er nødvendigt, men prøv at variere med forskellige cremer, så huden tilføres fugtighed og fedstof imellem de perioder, hvor eksemen er i udbrud. Om sommeren kan det være en god idé at bruge en creme eller lotion, om vinteren vil det være godt med en decideret fedtcreme.
Børneeksem klør rigtig meget, derfor sover børn med børneeksem ofte rigtig dårligt, og når børn ikke får sovet godt, bliver de naturligt mere urolige og grædende om dagen. Børn, som lider meget af eksem, vil ofte, være mere trætte og pjevsede, når det er i udbrud. De sover uroligt, og huden føles varm og klør, og det svier også ind imellem.... Det lyder dog ikke som om, at det er forklaringen hos jer lige nu. Det lyder mere som alder og udvikling :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til at lære ham at sove med mindre hjælp, så vil det være rigtig godt, hvis I kan putte ham i barnevognen og trille ham en tur og så gradvist vænne ham til, at han ikke behøver være i bevægelse hele tiden. Det vil sige, at når han ligger stille og ikke siger noget, så holder I vognen stille, men når han begynder at give lyd fra sig, så triller I igen. På den måde kan I lære ham at det er okay at ligge stille og kikke, at han ikke behøver være i bevægelse for at falde i søvn. Det samme gælder i forhold til at vugge ham - vugge, holde pause, når er stille og kun vugge igen, hvis han giver lyd fra sig :)
I kan også udnytte det at han får flaske og give ham flasken der, hvor I ønsker, at han skal sove. Det vil sige, at I kan give ham flaske i tremmesengen eller i barnevognen eller lægge jer med ham i dobbeltsengen og give ham flasken imens han ligger ved siden af jer. Det kan være en god idé, fordi han så får lov til at falde i søvn, der hvor han er puttet. Han oplever ikke skift fra favn, som han højst sandsynligt protesterer over og kan blive ked af.
Hvis I vælger denne løsning, er det dog en god idé at elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op.
Det er også godt, hvis I kan lære ham, at han ikke behøver have flasken i munden for at falde i søvn. Det vil være rigtig godt, hvis I kan nå dertil, hvor han drikker sin flaske, slipper den, smiler til jer og derefter falder i søvn :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.