Svar: Flaske, mad og søvn
Kære Marie
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter :)
Jeg tænker som du, at det vil være rigtig godt, hvis du kan få din datter til at spise lidt grød og mos, få lidt mere fuldkorn og dermed lidt mere mæthed dagen igennem.
Jeg vil foreslå dig, at du forsøger med klatkager. Det er grød, som du steger på panden og det kan nogle gange være en god løsning og alternativ til grød. Du kan blande med æble, pære, banan eller lignende, som du tænker, at hun godt kan lide, eller hun kan få frugtmos eller bærmos på klatkagerne, før de serveres :)
Du kan også prøve med minifras, serveret med lidt mme. De bliver bløde af mælken og kan også fylde lidt og give lidt variation. Nogle gange kan børn i denne alder også godt lide almindelige havregryn med mme... hvis de bliver opblødt vil hun måske godt kunne spise dem...
Det vil også være rigtig godt, hvis du giver hende mosede grøntsager, og du kan nu mose grøntsager med sovs. Det kan være grøntsagssovs, smør, tomatsovs og lignende, som ikke indeholder mælk, men hun må faktisk også godt få lidt almindelig hvid- eller brun sovs nu. Og mange børn kan rigtig godt lide sovs. Det giver dig mulighed for at mose kartofler eller andre grøntsager med sovs og på den måde få lidt ekstra mættende i hende, ligesom hun også meget gerne må få både ris og pasta af forskellige slags...
Det vil også være rigtig godt, hvis du om aftenen laver nogle retter, som er lidt mere sovsede i det naturligt. Det kan være boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, lasagne (almindelig eller lakselagne), svensk pølseret, pasta med kødsovs, frikadeller med kartofler og sovs (kød eller fiskedeller)... Maden skal smage af noget, der skal være mad i stykker, som hun kan sidde med hånden, men også meget gerne mos... Og rester kan med fordel også bruges til frokost.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan skære lidt ned i mængden af mme, så hun får 400 til max 500 ml mme i døgnet. Det er sikrer hendes jernbehov, samtidig med at det ikke tager pladsen op for anden mad... Men det er okay, at du fordeler det på 3 flasker, hvis du lige nu synes, at det fungerer bedst på den måde.
Med hensyn til søvn, så tænker jeg, at det vil være en rigtig god idé, hvis I kunne begynde at arbejde på et fast stå op tidspunkt hver dag. Jo mere ens hun starter dagen, jo mere vil resten af dagen følge efter. Hivs hun står op til samme tid hver dag, så vil hun naturligt også begynde at sove sin formiddagslur og sin middagslur til samme tid - og dagen skrider ikke for jer. NÅr ...
... hun ligenu varierer mellem at stå op alt mellem kl 05 og 07, så påvirker det resten af dagens rytme, og det betyder, at hun så nogle gange nok kommer til at sove for sent, og derfor ikke kan sove middagslur, men modsat heller ikke kan holde sig vågen til om aftenen.
Hun bør sove to lure dagligt med den alder hun har, og de fleste børn vil have brug for 14 timers søvn i denne alder. F.eks. 3 timer i løbet af dagen og 11 timers nattesøvn. Sover hun mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere og omvendt...
Jeg ved ikke hvad dine planer er fremover? Skal hun i dagpleje eller vuggestue eller skal du have hende hjemme lidt endnu? Hvis du ved, at du fremadrettet skal aflevere hende om morgenen tidligt, så vil det være godt, hvis du begynder at vænne hende til en dagsrytme, der kan passe med dette. Det betyder, at hun måske skal vækkes kl 6.30, hvis hun ikke vågner af sig selv...
Jo mere fast dagsrytme hun har, jo mere vil I naturligt også kunne putte hende om aftenen, uden at det skal tage en time at falde i søvn, så det vil også have betydning og hjælpe jer her:) Hvis I stadig har problemer med at få hende til at sove, når hun bliver ældre, så tager vi det til den tid :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til arp i hovedbunden, så skal du være sikker på, at det er Arp. Det ses ofte som fedtede gule skæl.. og hvis det ikke ser sådan ud, så kan det være tør hovedbund, eller måske har hun eksem. Er du i tvivl, bør du få lægen til lige at kikke på det :)
Hvis det er arp, så vil det være godt at smøre babyolie på, give hende en bomuldshue på og lade det sidde og virke et par timer eller over natten. Derefter skal du vaske hendes hår og hovedbund med bløde cirkelbevægelser. Du må gerne massere lidt med en blød tandbørste, for på den måde at få de gullige skæl løsnet. Brug også meget gerne en shampoo, som du naturligt skal sørge for at skylle godt ud. Herefter kan du rede hendes hår med en tættekam (dem man også bruger til lus). På den måde kan du få de fedtede skæl væk.
Når de er fjernet, så skal du være opmærksom på, at de ikke kommer igen og dagligt massere hendes hovedbund, så du sætter gang i blodomløbet. Du kan med fordel tale med apoteket eller Matas om mulighederne for shampoo, som kan hjælpe med at bevare fugtigheden, den rette pH osv. i hendes hovedbund.
Det er som sagt vigtigt, at du finder ud af, om der er tale om arp, tør hovedbund eller eksem... Alt efter hvad problemet er, kan det være nødvendigt med specielcreme og specielshampoo...
Håber du kan bruge dette videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.