Annonce

Annonce

Svar: 2 år og 8 mdr: Syng eeeen til sidste sang!


2. august 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære jer

Tak for de søde ord og velkommen til :) Og tillykke med at I venter en lille ny :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Det gennemsnitlige søvnbehov, når man er 2.5-3 år gammel, er 12.5-13 timers søvn i døgnet. For de fleste børn vil søvnen være fordelt sådan, at barnet sover ca 11 timer om natten og 1.5-2 timer til middag. Hvis barnet sover længere middagslur, vil nattesøvnen naturligt være kortere. I fortæller, at jeres dreng sover 3 timer til middag, og det betyder, at hans nattesøvn vil være 9.5-10 timer...

Jeg kan ikke ud af jeres brev se, hvornår han starter dagen, men I fortæller, at han ofte puttes kl. 19.30, men først sover efter 1.5-2 timer, - han sover altså kl. 21-21.30. Det betyder, at han så skal starte dagen kl ca 07... Og det lyder sikkert meget relevant, så der er altså en naturlig forklaring på, at han ikke kan sove før han gør... Han sover, når han er parat til at falde i søvn.

Det man så kan diskutere er, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, og som udgangspunkt må det vurderes ud fra, hvordan han trives. Og han trives. Han sover godt, når han først sover, og han puttes også uden problemer til sin middagslur - og sover godt der. Og derfor vil vuggestuen naturligt ikke lave noget om. Der er tale om en dreng, som trives med sin rytme, som får den søvn, som han samlet har behov for, og som udvikler sig i sund og god retning - så alt er, som det skal være eller...?

Det er vigtigt, at I vurderer, om I trives med at jeres dreng sover så sent, om I synes, at det fungerer med den rytme. Hvis det fungerer, så er det fint, men hvis det ikke fungerer, så kan det naturligvis godt lade sig gøre at arbejde på en anden og for jer mere hensigtsmæssig rytme.

Det er aldrig et spørgsmål om at fjerne en time af hans middagslur, fra den ene dag til den anden. Det vil ikke hjælpe, men kun gøre ham uoplagt og ked af det. Det er heller ikke nogen løsning at putte ham i seng kl 19.30 og håbe, at han en dag falder i søvn der, for det gør han heller ikke, og det vil også kun gøre ham frustreret og ked af det...

Når man vil ændre på en sen søvnfase og vænne ham til at sove tidligere om aftenen og sove kortere om dagen, så er man nødt til at putte ham så sent, at I med sikkerhed ved, at han vil falde i søvn inden for ca 15 minutter. Dette for at lære ham, at det er sådan putteritualet er. Lige nu lærer han, at det at komme ...


Annonce

... i seng er forbundet med et ritual, hvor han ligger gennem 1.5-2 timer og kalder, I kommer ind, han får sunget sang, I går igen, han kalder, I kommer ind, han får et kram osv. osv. Han er nødt til at gøre alle disse "overspringshandlinger", fordi han ikke er parat til at sove, når han bliver puttet. Og derfor skal han puttes så sent, at han lærer et nyt ritual.

Det vil sige, at I skal ikke skal putte ham før kl 21.30, hvis det er der, han plejer at sove. Han kan stadig blive puttet med kram, sang osv. som han kender og er vant til. Og gradvist skal I så rykke puttetidspunktet frem, så han i stedet for at blive puttet kl 21.30, puttes kl 21.15, så 21.00, 20.45, 20.30 osv. indtil I rammer det tidspunkt, som I regner jer frem til vil være passende for ham (og jer) på sigt.

Det er vigtigt, at han stadig kommer op til samme tid hver morgen. Det er ikke om morgenen at hans nattesøvn skal forlænges, det er om aftenen. Og i takt med, at hans nattesøvn på den måde gradvist forlænges, så vil han begynde at afkorte sin dagssøvn og sove mindre om dagen - i hvert fald søvnteoretisk. Det er dog min erfaring, at det ikke altid fungerer sådan, så nogle gange kan man være nødt til at afkorte dagssøvnen tilsvarende, for at hjælpe ham lidt på vej. Dog igen med 15 minutter af gangen, så han i stedet for at sove 3 timer, sover 2 timer og 45 minutter, sover 2 timer og 30 minutter osv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kræver altså et stort samarbejde mellem institution og hjemmet, at få skabt en søvnrytme, som fungerer for alle, og hvor man tager hensyn til barnets behov hele vejen igennem. Det kræver også rigtig lang tid - det vil ofte sige 5-6 uger, for man kan ikke ændre på tidspunkterne aften efter aften, men er nødt til at holde samme tidspunkter flere aftener i træk, før man kan ændre rytme igen.

Hvis I ikke har holdt sommerferie, kan I dog bruge jeres sommerferie til at få skabt lidt ny rytme, som jeres dreng så kan fortsætte med, når hverdagen starter igen. Det er så vigtigt, at I trods ferien starter morgenen til samme tid hver dag, selvom I har ferie og måske egentlig kunne sove længere end I gør til hverdag... Hvis mor går fra på barsel lige om lidt, så kan I måske også nå at øve det og måske få skabt en ny rytme, før lillebror eller lillesøster kommer til verden.... :)

Jeg håber, at I kan bruge dette videre - og rigtig meget held og lykke :)

Glæder mig til at følge jeres familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce