Svar: Problemer med søvn - 10 mdr.
Kære Astrid
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der er, som jeg ser det, flere ting der spiller ind hos jer. Og det er svært at komme i dybden med det hele, men jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, så du ved lidt om, hvad der spiller ind hos jer, og hvad du kan arbejde videre med :)
Det ene er din drengs alder. Han er 10 måneder nu, korrigeret 8 måneder, og det betyder, at han lige nu brager igennem separationsfasen. Det betyder, at han både motorisk og mentalt er begyndt at separere sig fra jer, han øver sig mere og mere i at være på afstand af jer.
I oplever det sandsynligvis i løbet af dagen. Hvis du går fra ham, lader ham være i stuen imens du går i køkkenet, eller går på toilettet, så bliver han tydeligt ked af det. Han har brug for at se dig, for at vide at han ikke er forladt og alene... I oplever det også, når han skal sove. Han protesterer mod søvnen, han vil ikke sove tiden væk, han vil hellere lege, følge med, opleve verden - tiden skal ikke soves væk. Og det er helt normalt, at børn i denne alder har svært ved at overgive sig til søvne og når de endelig sover, så sover de ofte også meget uroligt.
Han har også en stor motorisk uro nu, han har svært ved at finde fysisk ro. Han har svært ved at ligge stille, har en stor rastløshed i kroppen. Når han skal sove, så vil han forsøge at rejse sig, tumler rundt, sparker med benene, drejer sig omkring. Når han endelig sover, så ligger kroppen heller ikke stille, han triller omkring, får sig skubbet ud i et hjørne af sengen, lægger sig måske i kravlestilling - og han kan ikke finde ud af at blive lagt rigtigt igen. Han har brug for din hjælp til stillingskift, han har brug for din beroligende hånd for at finde ro.
Det er rigtig godt, at I har så fast en dagsrytme, som I har. Men jeg vil lave lidt ændringer i den, fordi det er vigtigt, at du nu får skruet ned for amningerne om natten, når du ammer så meget der, så tager det pladsen op for hans egentlige mad, og det er vigtigt, at han spiser godt hele dagen igennem. Maden han indtager er også vigtigt for at stimulere ham og give ham ro både motorisk og mentalt, så han sover bedre.
Det vil være passende, at du ammer ham 3 gange i døgnet. Og jeg vil anbefale, at disse tre amninger ligger før middagslur, aften og sen aften. Lige nu ammer du ham ikke før middagsluren, men det synes jeg faktisk, at du skal gøre, så hans mælkeindtag bliver bedre fordelt over døgnet, og så han får nærhed og tæt kontakt på denne måde. Og så skal han naturligt stille og roligt lære at sove, uden at han skal vugges i din favn.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Vågner og dagen starter kl 06 som nu
Morgen 07: Havregrød, lavet med mme, Vand af kop.
Formiddag 8.30-9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca. kl 09 som nu og sover ca 30 minutter...
Frokost 10.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være mos fra glas eller det kan være rester fra aftensmaden. Du må gerne forsøge med lidt brødhapsere, godt kogte pastaskruer, små bidder af en frikadelle osv. ved siden af, men det er fint, at du stadig prioriterer grøntsagsmosen her. Vand af kop.
Tilbydes en banan og ammes derefter - og puttes så til middagslur ca kl 12.30 som nu. Her sover han gerne ca 2 timer, og det er fint.
Eftermiddag 15: Tilbydes 1/2 bolle med lidt smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.
Aften 17: Aftensmad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Udgangspunktet er den mad, som I andre spiser. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød ca kl 18.30 - det kan være øllebrød, flerkornsgrød, mysligrød. Vand eller mme af kop. Får børstet tænder, hvis han har fået tænder :)
Ammes og puttes til natten ca kl 19
Sen aften 22-23: Ammes rigtig godt, og skal herefter lære at sove uden yderligere bryst til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Som du kan se af denne plan, så har jeg fjernet den ekstra grød om dagen og i stedet sat den ind som godnatgrød. Det vil være godt at tilbyde ham en godnatgrød, fordi den kan være med til at give ekstra mæthed til natten, så han sover bedre, og så han kan undvære brystet. Den kan også gøre, ...
... at du kan slå amningen kl 21.30 og 01 sammen, så han fremover får grød, ammes før han puttes, og så ammes sen aften og sover videre.
Jeres dreng lyder til at have et søvnassociationsproblem. Det vil sige, at han er blevet uhensigtsmæssig afhængig af et bestemt ritual eller rutine, for at kunne sove. Og hos jer, er han blevet afhængig af dit bryst og af at blive vugget.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
Du er stoppet med at give ham bryst om dagen, men har i stedet vænnet ham til at skulle vugges - og det gør, at han nu ikke er i stand til at sove uden bryst eller favn. Det er det, som han nu skal lære :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du putter ham om dagen, så skal du i stedet for at sidde med ham og vugge ham i armene putte ham i barnevognen. Start med at lade ham sidde op, lad ham kikke på verden, følge med i, hvad der sker. Det er netop det, som han er interesseret i nu, og det skal du naturligvis anerkende. Og læg ham så først ned, når du kan se, at han tydeligt er parat. På den måde giver du ham stadig bevægelse, men han lærer at sove uden at være i favn og uden at falde i søvn med brystet. Før middagsluren skal han jf. dagsplanen ammes, men ikke falde i søvn med bryst i munden.
Om natten, når han vågner og søger brystet, så prøv om du i første omgang kan berolige ham med dine hænder, hjælpe ham med stillingskift osv. men uden at give ham brystet. Hvis han kun vil brystet, så må han få det, men du skal lirke brystvorten mere og mere ud, så han får mindre og mindre mælk, og samtidig med at du gør dette, så skal du berolige ham med kærtegn, med dine hænder, så han mærker, at du er der, men så han netop lærer at sove uden at skulle have bryst i munden og uden at skulle op og vugges i dine arme. Du skal forsøge at hjælpe ham med så lidt aktivitet fra din side som muligt.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan lære ham at sove i tremmesengen. Du kan med fordel koble hans tremmeseng til din seng. Du kan fjerne tremmerne fra den ene side og sætte jeres senge sammen, men naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt! På den måde kan du vænne ham til at sove i egen seng, samtidig med at du kan ligge i din seng. Du kan stadig berolige ham med dine hænder, give ham nærhed, lade ham mærke, at du er der, hjælpe med stillingskift osv. Men den fysiske afstand kan øges mere og mere, og han vil ikke længere dufte din mælk og vil ikke længere kunne søge brystet i søvne. Det er dig der styrer, hvornår han ammes :)
Hvis han kravler over til dig og selv søger din nærhed, så skal han naturligvis have lov til det. Det er så vigtigt, at du sover i en t-shirt eller lignende, hvor han ikke selv kan tage brystet, når han føler behov for det. Det er bestemt ikke meningen, at han skal være utryg og ked af det, men du skal stille og roligt lære ham, at han jo har dig, og at du og brystet er to forskellige ting. Selvom han ikke får brystet, kan han stadig beroliges og betrygges af dig, du forlader ham ikke, men passer på ham og er der for ham.
Så... jeres dreng skal ammes 3 gange i døgnet, - før middagslur, aften og sen aften. Han skal lære at sove i sin barnevogn, og dermed uden at være i favn, når han skal sove. Og lige nu er det fint, at du triller ham en tur og får ham til at sove på denne måde, - en ting af gangen... Så skal han lære at sove mere og mere på afstand af dig om natten og lære at sove i egen seng. Hvis du føler det nødvendigt at ligge ned og amme ham i din seng, så kan du godt gøre det i en periode, men du skal nå dertil, hvor ham dier, slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover. Så han ikke længere falder i søvn med brystet i munden og så han ikke længere falder i søvn ved at blive vugget i dine arme. Det er naturligt, at han har brug for ekstra nærhed og tryghed, men det er vigtigt, at du med den alder han har nu, forsøger at give ham trygheden på en måde, som på sigt kan fungere godt for jer alle :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, at det giver lidt idéer til, hvorfor I mærker den uro hos ham, og hvad I kan arbejde videre med :)
Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn" :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.