Svar: Søvnrutine under sygdom
Kære L
Tak for dit brev - og tillykke med de næsten 1 år - så stor en dag! :)
Og øv.. det er bare så ærgerligt med sygdom, fordi det altid kommer ubelejligt og fordi det altid kan ødelægge en ellers så god rytme...
Det er vigtigt, at I lader jeres dreng sove, når han er syg. Søvnen er særlig vigtig under sygdom, fordi han under søvn blandt andet styrker sit immunforsvar, kroppen restituerer sig, og han bliver hurtigere rask, hvis han får lov til at sove.
MEN, når det er sagt, så er det dog også vigtigt, at I observerer ham og sikrer jer, at han ikke sover fordi han er sløv, påvirket af feber, bliver ukontaktbar osv. og derfor skal man også tjekke sine børn i sygdomsperioder og ikke bare tro, at de skal sove hele tiden... Så I skal finde en balance - altså lade ham sove ekstra fordi han lige nu har behov for det, men også tjekke ham og sikre jer, at han ikke sover meget længe, fordi han faktisk er ret dårlig. Derfor vil jeg være lidt forsigtig med at sige, at I ...
... bare skal lade ham sove 3-4 timer, jeg ville tjekke ham undervejs og sikre mig, at han er okay - lige mærke på ham, lytte til hans vejrtrækning, fornemme om han skal have tøj af eller på osv. Og hvis I har en fornemmelse af, at han faktisk er sløv, så skal han vækkes og observeres og måske tilses af lægen, alt efter hvordan han virker...
Det er altså et skøn, en individuel vurdering, som er svær at beskrive på skrift - ja, han må gerne, og han vil ofte sove mere, når han er syg, og det skal han have lov til, fordi det er vigtigt for at han kommer sig og bliver hurtigt rask - men samtidig må han ikke på nogen måde virke sløv eller ukontaktbar, han kan faktisk også sove for meget, så derfor skal I holde øje med ham....
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Under sygdom vil I ikke kunne holde rytmen, og det skal der være plads til, men når han atter er rask, må I så arbejde på at komme tilbage på sporet igen :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og rigtig god bedring!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!