Svar: Autostol protest
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er tydeligt, at jeres dreng ikke er særligt glad for autostolen... eller måske snarere ikke særligt glad for, at du sætter ham i den, og jeg tænker, at det måske kan hjælpe jer, hvis du begynder at lade ham selv sætte sig til rette.
Hvor mobil er han nu? Jeg tænker, at han både kravler og går mere og mere rundt på egen hånd, og han er naturligt igang med at vise mere og mere egen vilje og selvstændighed. Og det vil derfor være rigtig godt, at du anerkender dette ved at lade ham selv gå, kravle op, sætte sig til rette - når han f.eks. skal op i sin autostol. Kan du derfor på en eller anden måde støtte ham ved at holde ham i hånden, give ham et lille skub i numsen, lade ham klatre op på sædet først og derefter sætte sig til rette i stolen, så vil det være rigtig godt.
Det samme må du også gerne begynde på derhjemme omkring den høje stol. Når det er spisetid, så lad ham selv klatre op og sætte sig til rette ved spisebordet... De fleste børn kan omkring 18 måneders alderen, men måske kan han allerede nu, hvis han får lidt ekstra støtte ...
... undervejs...
Og så vil det også være rigtig godt, hvis du kan aflede ham, når han sidder i sin stol. Det kan være ved at give ham lidt at spise, som han kan gumle på og hygge sig med (den at han får noget galt i halsen), og det kan også nogle gange hjælpe at hænge et aktivitetstæppe til bilen op, der hvor autostolen er placeret. Du kan købe aktivitetstæpper der har flere lommer, hvor du så kan komme lidt legeting, små bøger og lignende ned i lommerne, og så kan han sidde og hygge sig med at kikke på dette, blive afledt, når han bliver sat i stolen, og så han glemmer, at han er ked af autostolen...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis det ikke virker, så er du nødt til at gøre som nu - spænde ham fast, også selvom han protesterer. Sikkerheden kommer frem for alt andet. Det vil være godt, hvis du sætter ord på: "Ja det er også dumt, du kan ikke lide det, jeg skynder mig, så vi kan komme af sted" eller lignende, så han hører, at du forstår ham, og at du gør, hvad du kan.. Og når I så kører, så falder han jo til ro, og så må det være sådan:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.